En lille kreds af journalister forsøger nu at ruske op i hele den danske journalistbranche. Med et samlet manifest om borgerjournalistik håber de på, at kolleger i pressen vågner op og begynder at eksperimentere.

»Borgerjournalistik og læserdeltagelse er per definition noget skrammel. Det giver kun en lind strøm af subjektive udgydelser om verden uden relevans.«

Sådan – lettere karikeret – lyder anklagen ofte mod borgerjournalistikken og dens frontkæmpere.
Men den er helt forfejlet. Og nu skal det være slut med grøftegravningen mellem de to fronter i medieverdenen. Derfor har en gruppe af fem fremtrædende webjournalister skrevet det første borgerjournalistiske manifest i Danmark.
Med 11 teser håber de at skabe klarhed om, hvad borgerjournalistik reelt går ud på:

»Jeg tror ikke på, at borgerjournalister kan og skal erstatte traditionelle journalister, men omvendt er det min faste overbevisning, at vi i medierne skal finde modeller for at gøre læsere og borgere til deltagere i skabelsen af nyheder,« siger Kim Elmose til Journalisten.dk. Han blogger fast på Mediehack, er formand for DONA og er desuden blogredaktør på Politiken.
Sammen med Lars K. Jensen, der er journalistisk projektleder på Nationen! og skribent på Medieblogger, Kenneth Ley Milling, webredaktør hos Update, Mads Kristensen fra VadNu.com samt Lisbeth K. Larsen, der for nylig har skrevet speciale om brugergenereret indhold, står han bag »Det borgerjournalistiske manifest«.

Det består af 11 teser (se nederst), som gruppen håber kan skabe en debat om borgerjournalistikken og skabe en bedre definition af borgerjournalistik.
»Vi siger ikke, at det, der står i vores manifest, er den endegyldige sandhed omkring borgerjournalistik, men vi håber, at det kan skabe en debat, som fører hen til en bedre og bedre definition af borgerjournalistik,« siger Lars K. Jensen.
Alle optræder de som privatpersoner i forbindelse med manifestet og understreger, at udarbejdelsen af de 11 teser ikke er sket på vegne af deres respektive medier.

Målet er nu, at alle andre journalister blander sig i debatten og kommer med indspark til manifestet.
»Når der bliver skabt nye rene borgerjournalistiske medier – hvilket der forhåbentligt vil komme mere af – så bør de også bekende sig til udmærkede dogmer om, at medierne skal være tilstræbt objektive og høre begge parter i en sag. Derfor ser jeg manifestet som en brobygning og et 'Så Vågn Dog Op og Eksperimenter' til mine kolleger i pressen,« siger Kim Elmose.

Læs også Mads Kristensens blogindlæg om Det borgerjounalistiske manifest på Journalisten.dk samt den tidligere temaartikel: Stop vrøvlet om en demokratisk revolution.

De 11 teser

• 1. Et borgerjournalistisk medie lytter lige så meget, som det spørger.
• 2. Et borgerjournalistisk medie sætter den lokale dagsorden, fordi det tager udgangspunkt i borgerne selv.
• 3. Et borgerjournalistisk medie definerer væsentlighed ud fra nærhed til borgernes liv og dagligdag.
• 4. Et borgerjournalistisk medie er mere end spørgsmål og afstemninger.
• 5. Et borgerjournalistisk medie er afhængig af artikler og indhold leveret af borgerne.
• 6. Et borgerjournalistisk medie lader borgerne skildre begivenhederne, som de ser dem, men tilstræber sig objektivitet.
• 7. Et borgerjournalistisk medie giver tilbage til det samfund, det er udsprunget af.
• 8. Et borgerjournalistisk medie kan både være baseret på geografi og/eller emner/kategorier.
• 9. Et borgerjournalistisk medie kan ikke forceres til at opstå, det skal opstå med udgangspunkt i deltagerne.
• 10. Et borgerjournalistisk medie har plads til niche-journalistik.
• 11. Et borgerjournalistisk medie bekender sig til de klassiske journalistiske idealer med tilstræbt objektiv dækning af et emne, hvor alle parter søges hørt – og de journalistiske produkter ikke alle er subjektive indlæg i samfundsdebatten.