Analyse: En ualmindeligt almindelig nyhedsuge

Siden 1999 har denne uge været målestokken for hverdagsjournalistik. Det er nu, forskerne registrerer alt, hvad journalister laver. Professor Anker Brink Lund forklarer, hvorfor valget lige faldt på uge 46, og hvad denne uge har afsløret om dansk journalistik. Blandt andet at helt nye begivenheder sjældent bliver til nyheder
14.11.2014 · 15:28

Jeg har et ganske specielt forhold til uge 46. Ikke fordi der sker noget særligt. Tværtimod fordi der er tale om en helt normal nyhedsuge. Og det er faktisk ganske svært at hitte sådan en. Blandt andet som følge af danskernes fritidsvaner. Sommerens agurketid kan jo ikke betragtes som normal. Jul og nytår duer heller ikke, og det forsømte forår rummer alt for mange skæve helligdage. Men her i november er alle institutionaliserede nyhedskilder med Folketinget i spidsen trukket i arbejdstøjet, og nyhedsmedierne er så fuldt bemandede, som de overhovedet kan blive under de gældende overenskomster.

Derfor egner den ualmindeligt almindelige uge 46 sig perfekt til at lave studier af journalistiske hverdagsrutiner. I denne periode er de eneste fast tilbagevendende begivenheder finanslovsforhandlingerne og den årlige bogmesse. Desuden afholdes der kommunalvalg hvert fjerde år, og det er den perfekte anledning til at tage temperaturen på lokaljournalistikken til hverdag og fest.

Projekt Nyhedsuge udsprang i sin tid af en gammel drøm, som jeg forgæves forsøgte at realisere igennem mange år. Mit brændende ønske var ikke kun at analysere spektakulære enkeltsager, men at kortlægge de journalistiske fødekæder mere alment ved at registrere ALLE nyheder på et givet tidspunkt. Den slags krævede både mange penge og sagkyndig arbejdskraft. I efteråret 1999 fik jeg så pludselig begge dele stillet til rådighed, fordi den nye journalistuddannelse på SDU skulle forberede sine studerende på at søge praktikpladser, og fordi Folketingets Magtudredning gerne ville vide noget mere om den redigerende magt i Danmark.

Siden da har jeg sammen med forskerkolleger i ind- og udland benyttet uge 46 til forskellige former for medieanalyser, hvor kun fantasien sætter grænser for, hvilke teorier og hypoteser der kan belyses.  Nyhedsdagsordenen skifter fra år til år. Politiske ”skandaler” fylder meget i nogle af ugerne, mens spektakulære kriminalsager fanger forsiderne i andre.  De fleste af disse ”kioskbaskere” er helt glemt året efter. Sådan er det bare: Nyheder kommer og går, men de journalistiske fødekæder består. Nedenunder ”breaking news” lever hverdagsjournalistikken. Og den har faktisk ikke ændret sig ret meget i den periode, vi har analyseret uge 46. Der skrælles stadig knallerter i X-købing, aktiekurserne går op og ned, og AGF kan stadig ikke vinde kampe på hjemmebane.

På den baggrund er værdien af forskning i de årligt tilbagevendende nyhedsuger ikke kun ny viden om forandringer over tid.  Ensartetheden og de små og trivielle glidninger er mindst lige så tankevækkende. I den forbindelse har web-platformen, der først for alvor slog igennem som selvstændig nyhedsformidler for 10 år siden, spillet en tankevækkende rolle. Tempoet er øget, og der er flere mellemregninger. Men indholdsmæssigt er nyhedsdækningen overraskende stabil. Netop fordi nyhedsugen er en indsamling af et meget stort antal medier på mange platforme, og fordi indsamlingen er gentaget flere gange siden 1999, muliggør det analyser på kryds og tværs.

Et vigtigt forskningsresultat i den sammenhæng er påvisningen af, at de fleste ”nyheder” har karakter af nærheder, særheder og nåheder. Journalistens rolle er i den multimediale hverdag ikke primært at finde frem til originale ualmindeligheder, men at rapportere små forskydninger i sagsområder, der i forvejen er publikum bekendt.

Professionel nyhedsformidling handler kort sagt om at rutinisere det uforudsigelige. Hvis noget helt nyt og ualmindeligt finder sted, vil mange garvede redaktionssekretærer helt undlade at dække det. For når han eller hun som rutineret nyhedsmager aldrig har hørt om det før, kan det jo næppe være en relevant nyhed for Ane i Kæret.

Et andet kontroversielt resultat fra nyhedsuge-forskningen er, at hovedparten af de originale nyheder kommer fra dagbladsredaktioner på trods af web-revolutionen. Det er sådan set indlysende nok, da disse redaktioner trods finanskrise og gratiskrige stadig er bedre bemandet end fritstående internet-medier, fagpresse, radio og tv. Men det betyder vel at mærke ikke, at alt, hvad dagspressen producerer, genbruges ukritisk af andre medier. Hovedparten af det regionale og lokale stof er solo-nolo-nyheder, der overhovedet ikke kolporteres videre. Hertil kommer, at web og tv nok leverer færre originalhistorier, men ofte skaber mere ekko end de trykte medier.

Alle journalister låner og raner kort sagt fra hinanden. Produktiviteten er øget over tid, og de fleste af nyhedsugernes redaktionelle enheder er rutinehistorier, der sjældent citeres vidt og bredt, men til gengæld genbruges med små justeringer fra år til år.

PS: Når jeg i ualmindelig grad glæder mig til almindelighederne i perioden 10.-16. november 2014, er det også, fordi jeg undtagelsesvist ikke selv skal forske i årets nyhedsuge. Jeg studerer p.t. civilsamfund, så arbejdet med den journalistiske fødekæde er overdraget til gode forskerkolleger ved Roskilde Universitet.

Magasin: 

Kommentar

Seneste nyheder

21.02.2017 · 12:00

Danske fotografer rydder en hel kategori ved prisfest

Kerstin Bruun-Hansen
21.02.2017 · 10:25

Berlingske Media lukker trykkeri i Avedøre

Kerstin Bruun-Hansen
21.02.2017 · 09:30

DJ blæser til kamp mod skjult og halvskjult reklame

Andreas Marckmann Andreassen
20.02.2017 · 15:01

Bladtegnerne hylder forgængere ved at tegne dem

Andreas Marckmann Andreassen

Seneste jobopslag

Journalist/presseanalytisk medarbejder

HK Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 08.03

Presse- og kommunikationsrådgiver til Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 12.03

Projektleder til Pressens Uddannelsesfond/Mediernes Efteruddannelse

Pressens Udannelsesfond/Mediernes Efteruddannelse
Ansøgningsfrist: 23.02

Studentermedhjælp til digitale og sociale medier

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 01.03

Erfaren presseansvarlig

Gigtforeningen
Ansøgningsfrist: 02.03

Ansvarshavende chefredaktør til Altinget.dk

Altinget
Ansøgningsfrist: 27.02

Presse- og kommunikationsansvarlig

LMO
Ansøgningsfrist: 27.02

NYHEDSREDAKTØR til TV 2/Bornholm

TV 2/Bornholm
Ansøgningsfrist: 22.02