Ekkokamre på sociale medier og polarisering af debatten er tilbagevendende temaer, når danskernes mediemønstre bliver debatteret. Men står det til Magtudredningen, er der en anden udfordring ved danskernes nyhedsforbrug, som er mere alvorlig: Ulighed i danskernes nyhedsforbrug.

For mens langt størstedelen af danskerne – 90 procent over en uge – forbruger klassiske nyhedsmedier, så er der 10 procent, som ikke gør.

”Ulighed i nyhedsforbrug er noget af det mest alvorlige, vi står over for,” siger Kim Andersen, lektor på Center for journalistik, SDU, og medforfatter til Magtudredningens nye bog om mediebrug og magt.

Han peger på, at ekkokamre og polarisering ikke er noget, forskerne ser i særligt stor grad i Danmark.

”Men det er blevet meget nemmere at have et medieforbrug, hvor nyheder ikke indgår,” siger Kim Andersen.

Kan blive et demokratisk problem

Det er et problem, at en betydelig del af danskerne smyger sig uden om nyhedsbilledet.

”De risikerer at blive sat af på perronen og blive en del af et b-hold, som ikke får fulgt med i, hvad der foregår i samfundet. Så er de også dårligere klædt på til at tage del i demokratiet. Det giver en risiko for, at nogle stemmer i demokratiet ikke bliver repræsenteret,” siger han.

De danskere, som ikke forbruger nyhedsmedier, skiller sig ud ved at være yngre, have kortere uddannelser og være mindre interesseret i politik end nyhedsforbrugerne. Derudover har de, måske ikke så overraskende, mindre tillid til nyhedsmedierne end andre.

”Man kan sagtens tale om et nyhedsgab. Og vi kan se i forskningen, at gabet vokser,” siger Kim Andersen.

Han forklarer, at en af årsagerne til et voksende gab mellem nyhedsforbrugere og ikke-nyhedsforbrugere er, at medielandskabet har forandret sig ”helt vildt” de sidste årtier. På sociale medier bliver vores feeds tilpasset vores interesser og det indhold, vi interagerer med.

Derfor kan sociale medier ifølge magtudredningen også medvirke til at forstærke uligheden i medieforbrug.

”Sociale mediers algoritmer er designet til at fastholde vores opmærksomhed. Hvis du synes, at tennis eller ishockey er det fedeste og liker, deler og kommenterer det, så giver den dig mere af det. Det betyder også, at hvis du har en lav interesse for nyheder, så vil det langsomt glide ud af dit feed og forsvinde.”

Pilen peger også på politikerne

Kim Andersen peger på, at det måske ikke er det journalistiske indhold, men også kan være strukturerne i den digitale distribution, som skaber uligheden. De digitale kanaler og algoritmer, hvor det er nemt at sammensætte et feed helt uden nyhedsindhold.

”Der er også en pil, som peger på de sociale medieplatforme og på politikerne. Fordi vores informationsmiljøer i dag i så høj grad er baseret på sociale medieplatforme, så skal platformene i højere grad stilles til ansvar for, at der kommer kvalitetsjournalistik og troværdige nyheder ud,” siger Kim Andersen.

Han opfordrer politikerne til at se på muligheden for nye krav til sociale medieplatforme.

”De kunne for eksempel forpligtes til at prioritere nyheder fra troværdige kilder i folks feed,” mener han og erkender samtidig, at det kan blive svært at implementere og regulere.

Hold fast i troværdighed

Tidligere har Magtudredningen også slået fast, at nyhedsmedierne stadig har stor magt til at definere nyheder og vigtige historier, mens de har langt mindre magt end tidligere over, hvordan nyhedsstrømmen tager form – hvilke nyheder som spredes mest.

”Journalisterne kan kun gå en del af vejen. Om nyhederne i sidste ende når frem til slutbrugeren, har de mindre magt over,” siger Kim Andersen.

Han ser en anden faldgrube for medierne, når deres indhold skal konkurrere på lige fod med andet indhold på sociale medier og streamingplatforme: At de bliver for styret af at ville være underholdende og fængende.

”Nyhedsmedierne skal passe på med, hvor meget de lader sig inspirere af nyhedsinfluencere, og hvad man kan komme i tanke om, hvis man skal værne om kerneværdierne i journalistik: At levere troværdig og uafhængig journalistik,” siger Kim Andersen.