Der findes et meget illustrativt eksempel på, hvad der har rokket ved mediernes magt frem til i dag, og siden den første magtudredning udkom for 25 år siden.

Dengang – i 1998 – trådte Uffe Ellemann-Jensen tilbage som formand for Venstre. Han timede sin udmelding, så den kunne breake i tv-stationernes store nyhedsudsendelser om aftenen. Derfra vandrede nyheden i en sikker rute gennem alle store nyhedsmedier.

Modsat hans søn, Jakob Ellemann, som i 2023 varslede sit exit som partiformand på et pressemøde klokken 8 om morgenen og kort efter postede et opslag om det på Facebook.

Nøglehullet til aftenens nyhedsudsendelser har altså mistet stor betydning, men spørgsmålet er, hvad det siger om mediernes magt?

”Dengang var der mere faste rammer for, hvordan man fik sit budskab ud, og nyhedsmediernes historier fulgtes mere ad. Dels er de rammer ikke så faste længere, dels er der kommet flere veje til at ytre sig offentligt,” siger David Hopmann, professor i politisk kommunikation ved SDU og medforfatter til ’Magtudredningen 2.0’.

Stor magt til at sætte dagsorden

Her peger forskerne på, at nyhedsmediernes magt er svækket: Både af digitaliseringen og sociale medier, af faldende annonceindtægter og af streamingkulturen, som gør det nemmere end nogensinde at undvige historier om samfund og politik.

Men selv om medierne står svækket, er de først og fremmest stadig ”meget magtfulde”, siger David Hopmann. For det første fordi medierne stadig har stor magt til at afgøre, hvilke historier som bor eller ikke bor i den fælles offentlighed, og for det andet har de en vis magt til at frame, hvordan vi ser på aktuelle emner.

”Der er mange, som bruger medierne, vi har stadig høj tillid til dem, og tilliden er ret stabil. Vi bruger som samfund ret mange ressourcer på dem, og der er stadig rigtigt mange medier tilbage, ligesom nye aktører kommer på banen,” siger han og nævner Zetland som et eksempel på det sidste.

I Magtudredningen står der også, at man skal passe på med at overdrive konsekvenserne af digitaliseringen.

”De traditionelle nyhedsmedier spiller fortsat en central rolle for den offentlige samtale for borgerne og for politikerne,” skriver forskerne og peger på, at også i vores nabolande spiller medierne en central rolle udi at sætte dagsorden.

Algoritmer tager noget af kontrollen

Men medierne har tabt, hvad forskerne kalder ”strukturel magt”. Det er simpelthen i mindre grad medierne, som styrer, hvor meget hvilke historier skal fylde.

Det skyldes i høj grad digitaliseringen, som betyder, at nyheder udkommer hele tiden og på alverdens platforme, ikke mindst techplatforme. Det har også medvirket til, at nyheder udkommer mere forskudt fra hinanden hos forskellige medier og på forskellige platforme.

”På sociale medier er de traditionelle medier underlagt techplatformenes algoritmer. Her kæmper de om brugernes opmærksomhed ud fra algoritmer, som de ikke selv er herre over. Det er klart, at her mister de noget kontrol,” siger David Hopmann.

Noget af det, som trækker i modsat retning her, er, at mange af samtalerne på sociale medier handler om indhold fra publicistiske medier. Som forskerne skriver: Grupperne på Facebook diskuterer lystigt, og ”en betydelig andel af det indhold, grupper deler, stammer fra traditionelle medier skabt af professionelle – selv i grupper, der positionerer sig mod mainstreamen”.

Techplatformenes indtog på annoncemarkedet har også svækket mediernes økonomi, så de efter forskernes vurdering ”har dårligere betingelser for at producere højkvalitetsjournalistik”.

Oveni kommer, at nyhedshistorier fylder mindre i det offentlige rum.

”For nogle år siden var det helt normalt, at der lå en avis hjemme på køkkenbordet, at der kørte en tv-avis over skærmen, og man cyklede forbi spisesedler på vej til arbejde. Det var helt normalt også for børn og unge at se og lægge mærke til,” siger David Hopmann.

Nyheder kan ”forsvinde ud ad bagdøren”

Samtidig gør streamingtjenester det nemmere end nogensinde før at undgå nyhedshistorier om politik og samfund. Og her ligger hans største bekymring.

”Den går på, at nyhederne vil forsvinde ud ad bagdøren. De er blevet så meget mindre synlige, og det betyder især noget for unge mennesker,” siger David Hopmann.

”Der vil være nogle, som undgår nyhederne, og som ikke i samme grad vil være opmærksom på de emner. Og dem, der følger med i nyhederne, følger i højere grad med i forskellige emner. Så det bliver sværere at føre en fælles offentlig samtale. Det er den bekymring, vi skitserer. For det gør det svært at føre en fælles debat og finde fælles løsninger.”