Medieforbrug

Fem nedslag, du skal kende, fra Magtudredningens bog om medieforbrug

Tre mytedræbere og to centrale udfordringer: Magtudredningen har kortlagt udviklingen i danskernes medieforbrug.

Magtudredningen har undersøgt danskernes medieforbrug. Det viser, at danskerne stadig i vid udstrækning forbruger nyhedsmedier og også har tillid til dem. Men det nye medielandskab med sociale medier og digitalisering giver også visse udfordringer.

Mytedræber nr. 1: Nyhedsmedier bliver brugt

Sociale medier er kommet for at blive, men det betyder ikke, at danskerne er holdt op med at forbruge nyhedsmedier. Langtfra.

”De fleste borgere i Danmark bruger nyheder i en eller anden form,” skriver Magtudredningen.

Mere end 60 procent af danskerne læser, lytter eller ser nyheder hver dag, og cirka 90 procent af danskerne forbruger nyheder i løbet af en uge.

Selv om nyhedsforbruget altså stadig er højt, er flere nyhedshuse dog truet på deres forretningsmodel, ikke mindst fordi techgiganterne har gjort et stort indhug i mediernes annonceindtægter.

Mytedræber nr. 2: Vi har en fælles offentlighed

Nyhedsforbruget er på mange måder blevet et mindre synligt og mere individualiseret anliggende, hvor borgere i højere grad end før finder deres nyheder digitalt eller via sociale medier og i et fragmenteret nyhedslandskab.

Men DR og TV 2 skiller sig ud som mediehuse, næsten alle danskere mødes om.

”73 procent af befolkningen har anvendt DR i løbet af den sidste uge, mens 69 procent har anvendt TV 2,” skriver Magtudredningen.

Kun 14 procent af danskerne bruger hverken det ene eller det andet public service-hus i løbet af en uge, og både DR og TV 2 appellerer både til vælgere på venstrefløjen, højrefløjen og den politiske midte.

Mytedræber nr. 3: Tv-nyhederne lever

Det kan godt være, at digitale platforme og sociale medier vinder frem. Men tv-nyheder er stadig den nyhedskilde, som flest danskere foretrækker.

Lidt under 40 procent af danskerne foretrækker at se deres nyheder på fjernsyn.

“Samme mønster genfindes i forbindelse med valgkampe, hvor tv’et også stadig er den mest anvendte nyhedskilde,” skriver Magtudredningen.

Interessen for tv-nyheder har ligget nogenlunde stabilt siden 2015.

Udfordring nr. 1: Informationsniveauet

Selv om sociale medier ingenlunde er danskernes hovedkilde til nyheder, er de et vigtigt supplement: 55 procent bruger sociale medier til at få nyheder over en uge. 13 procent angiver sociale medier som den vigtigste nyhedskilde for dem.

Det kan udfordre informationsniveauet, skriver Magtudredningen.

”For det første lærer borgerne ikke lige så meget om politik og samfund, når de får deres nyheder på sociale platforme, som når de får dem fra de traditionelle nyhedsmedier,” lyder det i bogen.

Det skyldes blandt andet den uendelige strøm af informationer og fraværet af journalistisk prioritering på SoMe-kanalerne, men også, at nyhedsindtaget nemt bliver ”overfladisk”, for eksempel hvis brugerne kun læser overskrifter og ikke selve nyhedshistorierne.

Udfordring nr. 2: Ulighed i nyhedsforbrug

Mens danskerne generelt er flittige nyhedsforbrugere, forbruger 10 procent af danskerne ikke nyheder i løbet af en uge. Og der er betydelige uligheder mellem dem, der forbruger nyheder, og dem, der ikke gør.

Unge danskere med kortere uddannelse og personer med lav interesse for politik og lav tillid til nyhederne bruger nyheder langt mindre end gennemsnittet.

Forskerne i Magtudredningen kan se, at uligheden vokser.

Blandt andet kan sociale medier og deres algoritmer være med til at øge gabet mellem nyhedsforbrugere og ikke-nyhedsforbrugere, fordi det er nemt at sammensætte et feed uden nyheder på SoMe-kanalerne.

Status på demokratiet

Magtudredningen 2.0 sætter fokus på dansk demokratis styrker og svagheder. Siden den første magtudredning omkring årtusindeskiftet har afgørende samfundsmæssige forandringer ændret vilkårene for folkestyret. Formålet er derfor at skabe ny viden til gavn for offentlig debat og politisk handling, så demokratiet også i fremtiden står stærkt. Magtudredningen 2.0 er iværksat af Folketinget og ledes af en uafhængig forskningsledelse.

0 Kommentarer