Alle medierne med en grå farve adskiller sig ikke signifikant fra midten. Foto: Kilde: Magtudredningen 2.0 (Red. Jo)
DR bliver jævnligt beskyldt for at ligge politisk til venstre, mens TV 2 beskyldes for at være mest blåt. Men ser man på brugerne af de to store public service-medier, er der i gennemsnit lige mange, som stemmer på røde og blå partier.
Faktisk har de fleste danske medier nogenlunde lige mange blå og røde brugere – og det er et demokratisk sundhedstegn, siger David Hoppman, professor i politisk kommunikation ved Syddansk Universitet.
Et velfungerende demokrati forudsætter nemlig en fælles samtale:
”Set i det perspektiv er det en god ting, at vi i Danmark i høj grad kan identificere os med de samme medier, og at medierne lykkes med at appellere bredt og ikke kun til det ene eller det andet hjørne,” forklarer David Nicolas Hopmann.
Han er med i forskningsledelsen for Magtudredningen 2.0., der er aktuel med en ny bog om nyheder, mediebrug og magt. Og her er der en visualisering af mediebrugernes gennemsnitlige politiske tilhørsforhold – fra meget venstreorienteret over den politiske midte til meget højreorienteret.
Store og brede
Når for eksempel DR og TV 2 ligger i midten, er det ikke, fordi de kun har midtervælgere som brugere.
Det skyldes i stedet, at de i lige høj grad appellerer til brugere på venstrefløjen, højrefløjen og den politiske midte:
”Det er medier, som rammer en stor andel af befolkningen og dermed også mange forskellige grupper. De er både store og favner bredt,” siger David Nicolas Hopmann.
Magtudredningen 2.0 har trukket tallene fra ’Danskernes brug af nyhedsmedier 2024’ fra Roskilde Universitet, hvor mediebrugerne selv fortalte, hvor de stod politisk.
Resultatet er en visualisering, hvor boblen er større, jo flere brugere mediet har.
Samlet er det kun otte medier, hvor brugerne ligger signifikant til højre eller til venstre.
Det gælder Zetland, Verdens Bedste Nyheder, Politiken og Information med en overvægt af venstreorienterede brugere, mens der er en overvægt af højreorienterede brugere på B.T., Berlingske, Børsen og Den Korte Avis.
Alle de andre medier med en grå farve adskiller sig ikke signifikant fra midten.
Amerikanske yderpunkter
Sammenligner man Danmark med andre lande, er medieudbuddet mange steder meget mere opdelt efter politiske skel.
”Det er ikke tilfældet i Danmark,” forklarer David Nicolas Hopmann.
USA er det tydeligste eksempel på et mediebillede, hvor medierne næsten kun taler til den ene af to politiske fløje.
På Fox News stemmer kun 19 procent af brugerne på det demokratiske parti, viser tal fra Pew Research.
Omvendt har CNN kun 21 procent seere, der stemmer på republikanerne eller er tilbøjelige til at gøre det.
”Mit bud er, at hvis man havde haft stærkere publicistiske medier og større public service-medier i USA, ville man have haft en anden offentlig debat og mindre splittelse,” siger David Nicolas Hopmann.
I de danske tal er der til sammenligning mere samling på midten, men for samfundsdebatten er det godt, at nogle medier har en overvægt af vælgere fra den ene fløj.
Det bidrager nemlig med konkurrerende verdensforståelser, fordi journalisterne for eksempel stiller andre spørgsmål og vinkler forskelligt, forklarer David Nicolas Hopmann.
”I det samlede mediebillede er det sundt for demokratiet, at der findes nyhedsmedier, som appellerer mere til den ene side af det politiske billede end det andet. Hvis der ikke er konkurrence, bliver mediebilledet for ensidigt,” siger David Hopmann.
Status på demokratiet
Magtudredningen 2.0 sætter fokus på dansk demokratis styrker og svagheder. Siden den første magtudredning omkring årtusindeskiftet har afgørende samfundsmæssige forandringer ændret vilkårene for folkestyret. Formålet er derfor at skabe ny viden til gavn for offentlig debat og politisk handling, så demokratiet også i fremtiden står stærkt. Magtudredningen 2.0 er iværksat af Folketinget og ledes af en uafhængig forskningsledelse.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.