search

Velgørenheds-journalistik i fremmarch

To amerikanske velgørere står bag et projekt, der skal finansiere undersøgende journalistik og forære det til de medier, der giver den bedste omtale og eksponering. Det kommer vi til at se mere af, spår Nils Mulvad fra Danmarks Journalisthøjskole.

To amerikanske velgørere står bag et projekt, der skal finansiere undersøgende journalistik og forære det til de medier, der giver den bedste omtale og eksponering. Det kommer vi til at se mere af, spår Nils Mulvad fra Danmarks Journalisthøjskole.

Det ikke-kommercielle foretagende kalder sig ProPublica. I spidsen står Paul E. Steiger, der blandt andet har 16 år bag sig som redaktør på Wall Street Journal, samt to tidligere topdirektører i en stor californisk bank, der finansierer projektet med 10 millioner dollars årligt. Hertil kommer en række mindre bidragsydere.

ProPublica skal have redaktion i New York og får 24 journalister tilknyttet samt en håndfuld øvrige ansatte. Herfra skal redaktionen udvikle længerevarende projekter inden for undersøgende journalistik med et skarpt og kritisk fokus på regeringen, virksomheder og organisationer. Hvert projekt vil blive afsat gratis til det medie, der kan give historien den bedste eksponering.

Formålet er rent idealistisk og bygger på tanken om den undersøgende journalistik som samfundets vagthund.

»Min far og min ældre bror var altid optaget af den lille mand, retfærdighed og etik. Det gør mig tosset, når jeg oplever korruption, embedsmisbrug og løgn, især når folk med magt udnytter folk, der har få ressourcer,« siger Herbert M. Sandler til New York Times.

Lektor ved journalisthøjskolen Nils Mulvad er som tidligere direktør for Dicar og nuværende partner i Mulvad og Kaas en af de danskere, der har flest erfaringer med journalistiske projekter finansieret af eksterne midler. Han hilser ProPublica-initiativet velkomment og ser bestemt en fremtid i den måde at bedrive undersøgende journalistik på.

»Det er et velkendt koncept, men der er ingen tvivl om, at det vil komme til at spille en større rolle,« siger Mulvad.

Han nævner som et andet eksempel projektet farmsubsidy.org, som han selv er partner i. Det er et projekt, der indsamler informationer om fordelingen af EUs landbrugsstøtte-midler og gør data tilgængelige for alle. Hovedsponsor på projektet er også privat, nemlig William and Flora Hewlett Foundation.

»Jeg mener sagtens, man kan have private sponsorer for undersøgende journalistik. Det sker jo allerede med forskning, så hvorfor ikke også med bredere demokrati-projekter? Det er klart, at det skaber nogle problemstillinger med private sponsorer, og det må man være åben omkring og turde tage diskussionerne,« siger han.

Mulvad er generelt mere skeptisk over for regerings-finansierede projekter, men kan man finde en struktur, hvor sponsoreren ikke har nogen indflydelse på tema og indhold, er det heller ikke en dårlig idé.

»Man skal passe på med at øremærke midlerne. Men man kunne godt forestille sig en fond for undersøgende journalistik. Vi ville da søge pengene …«

Nils Mulvad betegner situationen for undersøgende journalistik i Danmark som broget. På Ekstra Bladet og til dels TV 2 sker der en opprioritering, men mange andre steder lider genren under den generelle tilbagegang, som aviserne i øjeblikket oplever.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen