Risikoen for storkonflikt på det danske arbejdsmarked er afblæst.

Landets lønmodtagere har nemlig stemt ja til overenskomsterne på det private arbejdsmarked, og det samme har de medlemmer af Dansk Journalistforbund, der er kædet sammen med Danmarks ’store arbejdsmarked’.

De omkring 1.700 DJ-medlemmer har således også stemt ja til den overenskomst, der i marts blev forhandlet på plads af DJ og Danske Mediers Arbejdsgiverforening (DMA).

Overenskomsten på DMA-området er DJ’s største overenskomst og dækker en række dagblade og lokale og regionale medier.

56 procent af de stemmeberettigede medlemmer har afgivet deres stemme. Af dem stemte 90 procent ja til aftalen, mens 7,6 procent stemte nej og 2,3 procent blankt.

Hos Dansk Journalistforbund ser formand Tine Johansen det store ja som en cadeau til forhandlerne, at der er blevet taget så godt imod resultatet.

”Det var helt afgørende for DJ at få løftet lønnen både for de uddannede, men også for praktikanter og elever, og det er lykkedes. Det tæller også på plussiden med forbedringer af barselsforholdene og mere valgfrihed i sidste del af arbejdslivet,” siger hun i en udtalelse på DJ’s hjemmeside.

Den nye overenskomst betyder, at lønnen for DJ-medlemmerne reguleres med godt seks procent over en toårig periode.

Praktikanter kan se frem til at stige lidt mere i løn. Aftalen betyder, at lønnen stiger med 4,5 procent i 2023 og 3,5 procent i 2024 for dem, der er omfattet af Praktikantaftalen og aftalen for film- og tv-produktionselever.

Overenskomstaftale har skabt uro

Overenskomsten er blevet forhandlet på plads på et tidspunkt, hvor både virksomheder og medarbejdere har kunnet mærke inflationen, og at mediebranchen er presset.

Flere mediehuse gik ind til forhandlingerne med en advarsel til medarbejderne om, at lønstigninger over to procent ville betyde nedskæringer. Det gælder for koncernen JFM og for Mediehusene Midtjylland, der på baggrund af forhandlingsresultatet har nedlagt stillinger eller varslet afskedigelser.

Aftalen har imidlertid også skabt ballade i Dansk Journalistforbund – både i forbundets ledelse og blandt medlemmer.

Overenskomsten indeholder nemlig ikke en aftale på freelanceområdet, som ellers inden overenskomstforhandlingerne var blevet udpeget som et vigtigt område for DJ. Således havde DJ i forhandlingerne foreslået en rammeaftale om vilkår for freelancere.

Mange freelancere udlagde overenskomstaftalen som endnu et eksempel på, at deres fagforbund svigter freelancerne og de selvstændige.

”Der er sådan en konstant frustration over et forbund, der på den ene side siger, at det gør, hvad det kan for os freelancere, men det, det kan, er bare for lidt,” har fotojournalist Kasper Løftgaard for eksempel forklaret:

”Jeg har eddermame mange i min omgangskreds, der spørger ind til, hvad deres penge går til for freelancere,” fortsatte han.

Uroen ulmer også i DJ’s hovedbestyrelse, hvor den manglende freelanceaftale har fået hovedbestyrelsesmedlem Elisabeth Hamerik Schwarz til at stille op til kampvalg om næstformandsposten, som i dag er besat af Allan Boye Thulstrup.