Freelancevrede

Freelancerne har fået nok: ”Nu er det vores tur”

En manglende rammeaftale har sendt massiv vrede fra freelancere ind i hjertet af Dansk Journalistforbund. Om tre uger er der delegeretmøde, hvor freelanceopgøret kan bryde ud i lys lue

En stille lørdag i marts lagde vi en artikel ud på Journalistens hjemmeside om en overenskomstaftale, som ved første øjekast lignede mange af de andre artikler, vi har skrevet i årenes løb.

Men artiklen viste sig at være en tikkende bombe, der har skabt palaver på tværs af Dansk Journalistforbund.

Ikke lang tid efter publiceringen begyndte det nemlig at strømme ind med vrede mails fra skuffede freelancere, og i lukkede Facebook-grupper for DJ-medlemmer blev der skrevet opgivende kommentarer på kryds og tværs.

Mange freelancere udlagde overenskomstaftalen som endnu et eksempel på, at deres fagforbund svigter freelancerne og de selvstændige.

”Der er sådan en konstant frustration over et forbund, der på den ene side siger, at det gør, hvad det kan for os freelancere, men det, det kan, er bare for lidt,” lød det for eksempel fra fotojournalist Kasper Løftgaard:

”Jeg har eddermame mange i min omgangskreds, der spørger ind til, hvad deres penge går til for freelancere,” fortsatte han.

Jeg har eddermame mange i min omgangskreds, der spørger ind til, hvad deres penge går til for freelancere.
Kasper Løftgaard, fotojournalist

Vreden har aktualiseret behovet for at give freelancerne et mærkbart løft – og dermed står freelancerne til at blive det altoverskyggende emne på årets delegeretmøde i Kolding om tre uger.

Fotograf Jeppe Bøje Nielsen mener, at tiden er inde til, at forbundet viser handling.

”Vi vil ikke længere vente på, at det bliver vores tur. Det ER vores tur til at blive taget alvorligt og få sikret nogle arbejdsvilkår, der gør det muligt at betragte det som en levevej,” siger han.

Jeppe Bøje Nielsen, fotograf

Hvorfor er du utilfreds med DJ’s håndtering af freelancere?

”Vi er 834 medlemmer af Pressefotografforbundet og har de seneste 20 år betalt i omegnen af 115 millioner kroner for et tandløst medlemskab, der burde varetage vores faglige interesser og sikre solidaritet. Når den tillid mødes med ’vi prøver igen om to år’, så er jeg nået til et punkt, hvor mine kolleger og jeg skal have noget for pengene. Af princip. Ikke flere kurser og efteruddannelse. Vi vil ikke længere vente på, at det bliver vores tur. Det ER vores tur til at blive taget alvorligt og få sikret nogle arbejdsvilkår, der gør det muligt at betragte det som en levevej.”

Hvad skal DJ ændre for at gøre dig tilfreds?

”Lige nu er det de selvstændige journalister og fotografers kamp. Men om ganske få år vil den samme virkelighed i højere grad ramme markedet for fastansatte journalister, grafikere og kommunikatører i takt med fagets hyppige afskedigelser. Behøver jeg nævne kunstig intelligens? Det her handler om fagforeningernes rolle på den lange bane – og hvad kan DJ egentlig levere? Lige nu synes DJ håbløst gammeldags for alle andre end den gruppe, der har landet en fastansættelse. Og tiden er måske moden til, at de faggrupper, der aldrig er kommet til orde, begynder at overveje, om DJ er det rigtige sted for dem.”

Hvad har du selv gjort for at påvirke DJ eller en arbejdsgivers håndtering af freelancere?

”Jeg har været i faget siden 2012, og det er først nu, jeg blander mig. Min indstilling har været, at man ikke vinder en redaktørs gunst ved at brokke sig offentligt. Men jeg er nået dertil, hvor det ikke længere er pengene, der skal diktere mine værdier eller principper, personlige såvel som faglige. Så denne gang har jeg luftet min bekymring, bange anelser og utilfredshed og efterlyst ansvar. Vi har været stille for længe.”

En dråbe blev til flere dråber

Artiklen den lørdag i marts handlede om den nye overenskomst for de godt 1.700 DJ-medlemmer på DMA-området, som ud over dagblade og Ritzau også omfatter eksempelvis Radio4 og 24syv.

Aftalen sikrede, at lønnen stiger med godt seks procent over en toårig periode. Men den inkluderede ikke en freelanceaftale. Og det gjorde den ikke, selv om DJ flere gange har gjort det klart, at netop en freelancerammeaftale stod øverst på listen over krav i forhandlingslokalet.

Overenskomsten påvirker ganske vist ikke alle freelancere. Men den bliver set som et symbol på, at DJ ikke er et forbund, der kæmper for freelancerne, men derimod mest af alt for de fastansatte.

Og derfor bliver det set som vigtigt, at der på delegeretmødet sendes et klart signal om, at DJ skal gøre mere for freelancerne.

Jeg synes, at der mangler en plan oppefra, som vi alle kan styre efter.
Sisse Stroyer, formand, Pressefotografforbundet

For Sisse Stroyer, der er formand i Pressefotografforbundet, bliver freelancernes vilkår TEMAET ved delegeretmødet. Hun er i dagevis blevet kontaktet af vrede kolleger, og i telefonen udtaler hun det nærmest i versaler med en tyk streg under:

”Jeg synes, at der mangler en plan oppefra, som vi alle kan styre efter,” siger hun i en direkte efterlysning af ledelse fra DJ.

Også i specialgruppen ’Journalisterne i DJ’ har vreden ifølge formand Elisabeth Hamerik Schwarz været ”dråben”.
Elisabeth Hamerik Schwarz mener, at hun selv kan sætte skub i bedre forhold for freelancerne, og derfor stiller hun op til kampvalg mod den nuværende næstformand, Allan Boye Thulstrup.

Elisabeth Hamerik Schwarz ønsker mindre snak og mere handling i DJ.

”Jeg har en følelse af, at vi taler om tingene i stedet for at handle,” siger hun.

Allan Boye Thulstrup siger, at der er behov for at forbedre vilkårene for freelancerne og de selvstændige.

Han tror dog ikke, at der er en generel utilfredshed blandt freelancerne med det, DJ rent faktisk gør.

”Men der er en forståelig utilfredshed med ting, vi også kunne gøre, og det er det, vi arbejder på at gøre noget ved,” siger han.

Derudover afviser Allan Boye Thulstrup, at der ikke er sket noget for at forbedre vilkårene for DJ’s freelancere.

Info: Dele-hvad for noget?

Hvert andet år afholdes delegeretmøde, som er DJ’s øverste myndighed.

Man kan på mange måder sammenligne delegeretmødet med et landsmøde i for eksempel et politisk parti.

Det er her, der vælges medlemmer til hovedbestyrelsen, næstformand og formand. Og det er her, det bliver debatteret og besluttet, hvad DJ skal prioritere de kommende to år.

I år finder delegeretmødet sted i Kolding 23.-24. april 2023 med deltagelse af flere end 300 stemmeberettigede delegerede valgt af medarbejderforeninger på arbejdspladserne, i specialgrupperne og studenterorganisationerne.

Zetland, TV 2 – men ikke aviserne

DJ har den seneste tid for eksempel indgået overenskomster og dertilhørende freelanceaftaler med Zetland, Netavisen Pio, Danwatch og TV 2.

Kun i TV 2’s tilfælde er der dog tale om en freelanceaftale med minimumshonorar og ret til at medbringe en tillidsrepræsentant i forhandlinger med ledelsen.

En freelanceaftale for produktionsselskabet Rakkerpak blev stemt ned af et flertal i hovedbestyrelsen, selv om den sikrede samme minimumshonorar som TV 2-aftalen.

Netop aftalen på TV 2 gav mange freelancere håb om, at DJ også kunne forhandle en freelancerammeaftale på plads på dagbladsområdet, som så skulle lægge fundamentet for lokalaftaler ude på de enkelte medier.

Men det lykkedes ikke for DJ’s delegation at få overbevist arbejdsgiverne om rammeaftalen, og det har rejst spørgsmålet: Hvad skete der egentlig i forhandlingslokalet?

Flere kilder oplyser til Journalisten, at det efter deres opfattelse var FreelanceGruppens daværende forperson, Sus Falch, der i forbindelse med forhandlingerne i København trak kravet om freelancerammeaftalen tilbage.

Hun var en af de otte forhandlere fra DJ-delegationen, der sad i de direkte forhandlinger med modparten hos DMA.

Andre kilder oplyser til Journalisten, at udsigterne til at overbevise arbejdsgiverne om en freelancerammeaftale var håbløse, og at Sus Falch derfor ikke insisterede på at beholde kravet på bordet.

Kilderne ønsker kun at udtale sig anonymt, fordi overenskomstforhandlingerne foregår i fortrolighed.

Over for Journalisten vil Sus Falch ikke kommentere indholdet af forhandlingerne, og hun understreger, at det kun er Dansk Journalistforbund, der må kommunikere om dem.

”Jeg har den kommentar, at når man ikke kan indgå aftaler, så handler det om, at der skal to parter til at indgå en aftale,” siger hun.

På dagen for offentliggørelsen af overenskomstaftalen blev Sus Falch overraskende erstattet af Marianne Bækbøl som ny formand for FreelanceGruppen uden kampvalg.

Sus Falch afviser, at det hænger sammen med overenskomstforhandlingerne.

”Det har ingen sammenhæng med hinanden overhovedet. Jeg har siddet i ni år som forperson og driftet en meget arbejdende bestyrelse. Så det har intet med det at gøre,” siger Sus Falch, som også i den kommende tid vil repræsentere FreelanceGruppen i overenskomstforhandlinger i for eksempel TV 2-regionerne.

Når overenskomsten endte med en aftale for de fastansatte og ikke for freelancerne, skyldtes det ikke, at de fastansatte stillede sig i vejen. Det siger Per Schultz Knudsen, medlem af hovedbestyrelsen i DJ samt tillidsrepræsentant for de ansatte på JFM.

Per Schultz Knudsen afviser at kommentere oplysningerne om Sus Falchs rolle i forhandlingerne, hvor han var med som en af de otte i DJ’s delegation.

Det var ikke de fastansatte, der pillede freelanceaftalen af bordet.
Per Schultz Knudsen, hb-medlem og tillidsrepræsentant, JFM

”Det var ikke de fastansatte, der pillede freelanceaftalen af bordet. Jeg kan ikke svare for alle fastansatte, men vi var parate til at kæmpe for det,” siger han.

Ifølge Per Schultz Knudsen var de fastansatte parate til at give sig for at forhandle en freelanceaftale på plads, fordi det var en af topprioriteterne:

”Når det bliver sat på som en af de vigtigste ting på vores ønskeseddel, er der andre ting, som man kan komme til at slække på,” siger han.

Tine Johansen ønsker ikke at kommentere Journalistens oplysninger om, hvem der trak stikket på aftalen. Ifølge hende var det først og fremmest arbejdsgiversiden, der afviste kravet.

Hun forklarer, at DJ’s tillidsvalgte påtager en stor opgave og ansvar i nogle meget komplekse forhandlinger, og hun advarer mod at starte et blame game.

”Vi kan da ikke byde dem bagefter at begynde at dissekere, hvem der har sagt hvad i de forhandlinger. I et forhandlingsrum skal man kunne tænke højt sammen og justere taktikken i fortrolighed. Det, som medlemmerne stemmer om ved en urafstemning, er resultatet, ikke processen,” forklarer hun.

Laura Na Blankholm, journalist

Hvorfor er du utilfreds med DJ’s håndtering af freelancere?

”Forbundet virker handlingslammet, og det er ikke fulgt med tiden, når det ikke kan hjælpe folk uden fastansættelse. Når jeg som freelancer ringer for at få råd, føles det omsonst at tale om de små ting som feriegodtgørelse og ophavsret, når selve honoraret er forsvindende lille.”

Hvad skal DJ ændre for at gøre dig tilfreds?

”Forbundet skal huske, at det er en fagforening, der skal kæmpe for medlemmernes rettigheder snarere end bare et branchefællesskab, der tilbyder personlig udvikling. Helt konkret skal der laves en freelanceaftale, så vi også kan leve af vores arbejde. De kunne også gå aktivt i konflikt med alle de mediehuse, som udkommer på bekostning af udnyttelsen af freelancere og praktikanter, eller sørge for at få flere til at blive engagerede i fagforeningen.”

Hvad har du selv gjort for at påvirke det?

”Det er ikke den enkelte freelancers ansvar, da man i sidste ende ikke kan hamle noget op som enkeltperson, når det er arbejdsgivers marked, og der altid er en anden freelancer, der er klar på at tage en opgave på de betingelser, der er. Men det er jo altid en god start at snakke åbent med sine kolleger om løn og arbejdsvilkår. Og så skal de fastansatte forstå, at dette problem i sidste ende rammer os alle, og freelancerne skal indse, at vi har mere magt, end vi tror, fordi vi er så mange.”

Freelancere vil have kampgejst

Journalisten har foretaget en rundringning til alle specialgrupper og specialforeninger forud for det kommende delegeretmøde for at høre, hvordan stemningen er blandt medlemmerne i forhold til freelancernes vrede.

I de fleste af specialgrupperne er der forståelse for, at tiden er inde til, at freelancerne får bedre forhold. Nogle steder er det fornemmelsen, at DJ har siddet på hænderne og ikke forstår vilkårene for freelancere.

I andre grupper er billedet derimod, at forbundet kæmper en brav kamp, og at freelancernes udsatte position er et vilkår på hele arbejdsmarkedet.

Når forbundet næste gang skal forhandle overenskomst, er det forventningen fra FreelanceGruppens nyudnævnte formand, Marianne Bækbøl, at forbundet er mere velforberedt.

For eksempel synes hun, det er dårlig timing, at DJ iværksætter en freelanceundersøgelse i den kommende tid.

Det burde være sket før overenskomstforhandlingerne, så man havde et fuldt overblik over freelancernes behov og ønsker.

Vi har brug for en klar plan, der tydeligt viser, hvad ledelsen vil gøre nu og her, og at den har forstået, at det her er alvorligt.
Marianne Bækbøl, formand, FreelanceGruppen

Marianne Bækbøls eget ønske er, at DJ nu vedtager en plan for freelancerne for de kommende år.

”Vi har brug for en klar plan, der tydeligt viser, hvad ledelsen vil gøre nu og her, og at den har forstået, at det her er alvorligt.”

Og ”alvorligt” har det været før.

På Journalistens redaktion er der et baglokale, hvor alle udgaver af fagbladet Journalisten er samlet i indbundne hæfter.

Hvis man for eksempel bladrer 25 år tilbage, finder man en række reportager fra delegeretmødet i 1998, hvor freelancernes vilkår også stod øverst på dagsordenen, og hvor det ikke skortede på opbakning.

”Freelancere og fastansatte gik i fælles takt på delegeretmødet. Ikke mere grøftegraveri, nu har freelancernes forhold 1. prioritet i DJ,” står der i et referat.

I artiklen talte DJ’s daværende formand, Lars Poulsen, for, at de fastansatte skulle slække på kravene for at give plads til forbedringer for freelancerne.

I 1998 kaldte formanden i DJ, Lars Poulsen, det stigende antal løstansatte medlemmer for ”en af DJ’s helt store udfordringer”. Foto: Affotografering af Klaus Holstings billede fra Delegeretmøde 1998.

”Kan man forestille sig et delresultat, hvor de ansattes vilkår ikke er så gode som i dag, men hvor freelancerne til gengæld er omfattet af dem?” spurgte Lars Poulsen blandt andet.

Han kaldte det stigende antal løstansatte for en af DJ’s helt store udfordringer, som vokser i takt med, at ”stadig flere arbejdsgivere åbenlyst foretrækker freelancere og kontraktansatte for at slippe for reglerne i overenskomsterne”.

Lars Poulsen ønsker i dag ikke at diskutere fagforeningspolitiske spørgsmål på efterbevilling.

I forhold til overskrifterne i Journalisten fra 1998 understreger Tine Johansen, at meget har ændret sig for freelancerne de seneste 25 år:

”Der er jo indgået en lang række aftaler, og det har vi tænkt os at forfølge. Og det går da heller ikke stærkt nok efter min smag. Jeg er også utålmodig,” siger hun og fremhæver de individuelle tilbud, som DJ også har til freelancere i forbundet.

For eksempel fører DJ juridiske sager for freelancere og tilbyder rådgivning og kurser.

Jacob Wendt Jensen, journalist

Hvorfor er du utilfreds med DJ’s håndtering af freelancere?

”Fordi jeg i mine 25 år som freelancer aldrig direkte har nydt godt af et initiativ, DJ har taget rettet med freelancerne. Hvis de har taget nogen. Jeg husker et ret godt BIZ-kursus – men ellers har man i forbundet været for magelig, når det gælder freelanceres vilkår. Egentlig burde jeg melde mig ud af DJ. Indtil videre hænger jeg kun fast på grund af min identitet som journalist og anmelder. Men det er kun i en sytråd, og det er ikke den stærke slags fra Kina. Mere den type fra en Tiger-butik.”

Hvad skal DJ ændre for at gøre dig tilfreds?

”Man kunne jo begynde med at tælle op, hvor mange freelancemedlemmer man har. Jeg mener, det er omkring en sjettedel – formentlig godt og vel 3.000 ud af 18.000 – og så omrokere i medarbejderstab og bestyrelse, så man begynder at bruge en sjettedel af de faglige muskler på freelancerne. For min skyld må de også gerne bruge mere, for vi er jo bagud på alle parametre i forhold til de fastansatte. Den der med, at de fastansattes gode løn vil smitte af på freelancerne, må de længere ud på landet med.”

Hvad har du selv gjort for at påvirke DJ eller en arbejdsgivers håndtering af freelancere?

”Jeg har meldt mig ind i de spæde forsamlinger af freelancere, der har været på aviser, jeg har skrevet for, og talt med fastansatte tillidsmænd. Men ingen af delene har virket i forhold til at skaffe bedre arbejdsforhold eller mere i løn. Og de fastansatte tillidsmænd havde frygtsomme øjne og små muskler over for ledelsen. I det mindste ikke store nok til at kæmpe for freelancernes vilkår.”

Ingen har knækket koden

Freelancere og soloselvstændige kaldes også for ”atypisk ansatte”, og det er en gruppe på arbejdsmarkedet, som lektor Trine Pernille Larsen fra Københavns Universitet forsker i.

Trine Pernille Larsen forklarer, at fagforeninger i hele verden tumler med de samme udfordringer som DJ, og indtil videre har ingen for alvor knækket koden.

De steder, hvor der internationalt er sket små fremskridt, er det takket være et tilstrækkeligt tungt pres. Det kan man også vælge at gøre i Danmark.

”Man kan vælge at udnytte de konfliktmidler, man har til rådighed som fagforening inden for rammerne af den danske model – det kan eksempelvis være arbejdsnedlæggelser, strejker og blokade. Men det kræver, at man har muskler nok, og at man står sammen og danner en fælles front,” siger hun.

Tine Johansen forklarer, at hun som forbundsformand hverken kan eller vil opfordre til arbejdsnedlæggelser.

Men generelt vil det ifølge hende være mere rigtigt at rette den samlede vrede mod arbejdsgiverne frem for at indgå i interne stridigheder:

”Vi kunne komme længere, hvis vi brugte vores gode energi, engagement og frustrationer om arbejdsmarkedet mod dem, der underbetaler og spekulerer i at bruge fleksibel arbejdskraft i stedet for at forpligte sig til aftaler.”

Flere, vi har talt med, efterlyser, at DJ kommunikerer klart om, hvorfor man ikke landede denne aftale. Har I været gode nok til det?

”Det har vi ikke, når det bliver efterlyst. Det korte svar er jo, at arbejdsgiversiden ikke ville indgå sådan en aftale,” siger Tine Johansen.

Nogle gange kan man tale sig til rette – og andre gange kan man ikke.
Tine Johansen, formand, DJ

Men det handler også om, at den slags forhandlingsforløb ofte er meget langstrakte.

”Nogle gange kan man tale sig til rette – og andre gange kan man ikke. Det er svært at pege på noget konkret og sige, at det var derfor,” siger hun.

Hun har fuld forståelse for vreden fra freelancerne i forbundet.

”Vi er i en presset branche, og jeg kan godt forstå, at freelancerne synes, at deres vilkår er urimelige, og at der afkræves meget fleksibilitet den ene vej, mens der gives meget lav sikkerhed den anden vej. Derfor er det en topprioritet for os,” siger hun.

Info: Hvor mange freelancere?

Dansk Journalistforbund kan ikke præcist oplyse, hvor mange soloselvstændige og freelancemedlemmer der er i forbundet. Men når fagbladet Journalisten laver brugerundersøgelser, svarer mellem en tredjedel og en fjerdedel af medlemmerne, at de arbejder freelance.

3 Kommentarer

Kasper Thorup Løftgaard
11. APRIL 2023
Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at det svar vi kan få af DJ er, at det er en presset branche, og at de forstår vores frustrationer. For helvede. Det er sgu da ikke branchen vi klager over. Det er jer! DJ! Der har været sorte tal på bundlinjen i årevis. Branchen gør bare, hvad branchen kan slippe afsted med.

Vi er utilfredse med DJ. Med at vi ikke bliver taget seriøst, og at vores 115 millioner kroner over de seneste tyve er, er blevet brugt som støttekroner til de fastansatte kolleger. Nu må i fanme få fingeren ud, og gøre det i bliver betalt for.

For hver måned, hvor freelancepriserne ikke rykker sig, stiger sandsynligheden for, at de fastansatte bliver fyret. Så simpelt kan det stilles op. Og hvis dem der får løn for at få forbedret det, ikke kan forstå det - så foreslår jeg at de bliver ansat på en resultat-aflønnet freelancekontrakt i stedet. Det kan være det sætter skub i tingene.
Søren Skarby
4. APRIL 2023
Jeg havde en periode på halvandet år, hvor jeg ikke var medlem af DJ. Det var endnu en fyringsrunde på Jysk/Fynske Medier, der var dråben.
DJs formand kom som sædvanlig farende ud af kontoret med et blåt blink monteret på hovedet for at redde, hvad reddes kunne. Da forhandlerne var færdige, var formanden lettet. Det var kun nogle stillinger, der ikke blev genbesat, lidt færre praktikanter og, nåh ja, så var freelancekontoen lukket. Altså var der ikke sket nogen katastrofe. Det sidste var nok ikke helt oplevelsen hos de freelancere (jeg var ikke en af dem), der havde tjent deres brød hos provinsens største pølsefabrik.
Jeg måtte erkende, at jeg var alene. Der var ikke en jordisk chance for, at DJ nogensinde ville ændre tankegang og handlemåde. Altså lod jeg bare mit medlemsskab glide væk uden at gøre et stort nummer ud af det. Jeg meldte mig ind igen, da den fagpolitiske linje, jeg havde kæmpet for i PF, var ved at skride.
En fagforening bliver betragtet som tandløs hos arbejdsgiverne, hvis den ikke sætter foden ned engang imellem. Og nej, det skal ikke være en uforståelig konflikt hos DR, hvor os med meget svingende indtægt, skal betale til højtlønnede studieværter.
Hvis DJ vil genvinde tilliden hos freelancerne, skal der tages en konflikt for vores arbejdsforhold og ikke mindst løn, også selvom det koster en bod. Dj bliver simpelthen nødt til at vise, at der er noget mellem benene.
Kirsten Weiss
4. APRIL 2023
Tak for at tage temaet op. Det har været hårdt tiltrængt. I årevis.
Den sidste boks i artklen siger jo næsten det hele: Vores eget forbund ved ikke engang, hvor mange af deres medlemmer, der er freelancere/selvstændige ...

Også tak til freelancekollegaer for stille op. Det er nemlig ikke nemt, da det er vores egne kollegaer/redaktører/ledere, vi er nødt til at have tålelige forhold til. Der er ingen, der køber noget af en "besværlig" ekstern journalist, fotograf eller grafiker.

Jeg har været selvstændig "altid". For mig er det et valg af frihed og ansvar for eget liv og forretning - som fastsansatte kollegaer skiftevis har misundt og gyst af. Der er, vil jeg påstå, en helt bizar mangel på forståelse for freelanceres vilkår, herunder løn og honorarer, blandt de kollegaer, vi deler forbund med. At forsøge at forklare, at det stykke arbejde, der for tre år siden blev betalt med 5.000 kr, året efter kun var 3.000 kr. værd og nu nærmer sig de 2.000, er umuligt. Faldet i mange selvstændiges/freelanceres honorarer er mærkbart. Og ville aldrig blive accepteret af de fastansatte kollegaer, hvis strejker for bedre løn- og arbejdsvilkår, vi også har betalt til via vores kontingent.

Det kniber med forståelsen for, at vi står med et strukturelt problem i branchen, som rækker langt videre end den enkelte freelancers økonomi - og hvor må det i øvrigt være forstemmende for en fagforening, at en stor del af deres medlemmer efterhånden kun hænger på, fordi vi ellers bliver hældt ud af vores (ofte ret magre) pensionsordning ...

Læs også

opråb

Freelancere er vrede på DJ: Jeg overvejer at melde mig ud

17. MARTS 2023
freelancevrede

Elisabeth Hamerik Schwarz vil vælte DJ’s næstformand

21. MARTS 2023