Overenskomsten dækker en lang række danske dagblade. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Drømmen om at undgå udhulingen af reallønnen forduftede, da Dansk Journalistforbund i weekenden nåede frem til enighed om en ny overenskomst på dagbladsområdet med Danske Mediers Arbejdsgiverforening.
Lønnen reguleres med godt seks procent over en toårig periode, hvilket er et pænt stykke fra at modsvare det seneste års stigninger i forbrugerpriserne.
”Vi kom så langt, vi kunne komme,” lyder det fra Pernille Mac Dalland, som er tillidsrepræsentant på Politiken.
Forud for forhandlingerne havde JP/Politikens Hus i slutningen af sidste år gennemført en sparerunde, der kostede stillinger på Jyllands-Posten, Ekstra Bladet og Politiken.
Og i mediekoncernen JFM havde topchef Jesper Rosener meldt ud, at lønstigninger på over to procent ville medføre krav om besparelser i koncernen.
Ifølge Pernille Mac Dalland var især sidstnævnte bemærkning en form for gidseltagning i retorikken, som i hvert fald ikke gjorde det lettere at forhandle.
”Så det er endt med en ren pengeløsning i et niveau, som jeg synes er hæderligt,” siger hun og understreger, at forhandlerne heller ikke har været blinde for, at der har været økonomiske udfordringer på flere af mediearbejdspladserne.
Skuffende – men ikke helt uventet
Samme toner lyder fra Jimmi Willemoes, der er tillidsrepræsentant på Ekstra Bladet, hvor udgangspunktet var at prøve at sikre reallønnen:
”Vi kunne godt se, at der var nogle mediehuse, som ikke har så mange penge, og derfor vidste vi godt, at det ville blive svært at lave en aftale,” siger han og kalder det skuffende, men ikke helt uventet.
”Det helt afgørende for os er, at det bliver en solidarisk lønstigning, hvor alle får, og at det ikke bliver arbejdsgiverne, der fordeler pengene,” siger han.
I mediekoncernen JFM er tillidsrepræsentant Lene Sarup tilfreds med aftalen:
”Det er ikke helt en reallønsforsikring, men når nu det er sagt, er det gået godt,” vurderer hun.
I aftalen reguleres lønnen for de godt 1.700 redaktionelle medarbejdere på tværs af medierne med seks procent over to år. 1,4 procent findes i en regulering af pensionsindbetalingen samt en forbedring af barselsorlovsvilkårene for fædre, medmødre og mødre.
Praktikanter får mere
Med aftalen kan journalistpraktikanter også se frem til lønstigninger på 4,5 procent i 2023 og 3,5 procent i 2024. Det gælder de praktikanter, der er omfattet af Praktikantaftalen og aftalen for film- og tv-produktionselever.
”Mange praktikanter mærker presset, og jeg har også hørt fra enkelte praktikanter, der har været nødt til at finde job ved siden af, for at få det hele til at løbe rundt. Derfor var det nødvendigt med et stort skub,” siger Emil Vogelius, som er formand for Kredsen af Journaliststuderende, der også sad med til forhandlingerne.
”Man skal helst ikke bare overleve, men også leve på en praktikantløn, så man også kan være ung og have det sjovt ved siden af praktikken. Ellers bliver det ikke sjovt at være praktikant i fremtiden,” tilføjer han.
I morgen mødes Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse for at tage stilling til forhandlingsresultatet. Derefter skal DJ’s medlemmer tage stilling til resultatet ved en urafstemning.
Her er aftalen:
- Aftalen dækker de omtrent 1.700 medlemmer på dagbladsområdet, men også radiomedarbejdere på eksempelvis Radio4 og 24Syv gennem Fællesoverenskomsten.
- Lønnen reguleres grundlæggende med 6,02 procent over en toårig periode.
- De 6 procent rummer også, at 1,4 procent af medarbejdernes pensionsindbetaling fremover betales af arbejdsgiverne. Den enkelte medarbejders indbetaling sænkes tilsvarende med op til 1,4 procentpoint, så den samlede indbetaling er uændret.
- Den øvrige lønstigning fordeles til alle redaktionelle medarbejdere på de enkelte overenskomster med samlet set 2,3 procent i 2023 og 2,15 procent i 2024.
- Skala- og grundlønnen stiger med 400 kroner fra 1. marts 2023 og med samme beløb fra 1. marts 2024. Resten af lønstigningen bruges til regulering af de personlige tillæg, som skal fordeles mellem alle medarbejdere.
- Forældreorloven til fædre/medmødre udvides med fire uger svarende til 0,17 procent af lønrammen.
- Uden for lønrammen øges arbejdsgiveres pensionsindbetaling til moren i 10 uger i den første del af barselsorloven med 2.957 kroner, mens medarbejderne selv betaler 592 kroner.
- Desuden får medarbejdere, der når pensionsalderen, mulighed for at standse indbetaling til pension og i stedet få udbetalt beløbet som løn. Desuden fjernes en passus om en tvungen pensionsalder på 70 år.
- Praktikantaftalen og aftalen for FTP-elever reguleres også, så lønnen stiger med henholdsvis 4,5 procent i 2023 og 3,5 procent i 2024.
- Aftalen dækker blandt andre Skive Folkeblad, JFM og Radio4 (Fællesoverenskomsten), Berlingske Media, Dagbladenes Bureau, Ritzaus Bureau, JP/Politiken, Kristeligt Dagblad, Wunderkind Media.
Kilde: Dansk Journalistforbund
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Og der var altså ingen af tillidsfolkene fra JFM, der lagde bånd på sig selv under forhandlingerne, selv om koncernens topledelse forinden havde bekendtgjort, at alle lønstigninger over to procent ville koste fyringer.
Den "kamp" må vi så tage nu her bagefter, og vi kommer til at kæmpe lige så hårdt mod fyringer, som vi har kæmpet for det bedst mulige overenskomstresultat. Bare fordi ledelsen blander overenskomstforhandlinger sammen med besparelser, så skal vi jo ikke gøre det.