Stop de faglige forlystelsesrejser

EFTERUDDANNELSE. Tag ikke fejl. Jeg er stor tilhænger af efteruddannelse i udlandet.Relevant efteruddannelse. Som det kursus i computerstøttet journalistik, som en af vores medarbejdere skal på i USA.

EFTERUDDANNELSE. Tag ikke fejl. Jeg er stor tilhænger af efteruddannelse i udlandet.
Relevant efteruddannelse. Som det kursus i computerstøttet journalistik, som en af vores medarbejdere skal på i USA. Her skal reporteren se en række internationale cases og få ideer til, hvor og hvordan dette værktøj kan bruges på Fyens Stiftstidende.
Det kalder jeg relevant efteruddannelse.
For det er den form for målrettet udvikling af medarbejderne, vi har brug for i 2009. Vi er på Fyens Stiftstidende, som i resten af den danske dagbladsverden, i gang med en overlevelseskamp. En kamp fra husstand til husstand, hvor vi med en original journalistik skal bekæmpe familiernes lyst til at opsige avisen.
En kamp, som vi for tiden taber dagligt, når det årlige girokort på 2.800 kroner skal betales. Tabslisten har i 2008 ligget på omkring fem procent. Det svarer til et tab i omsætning på otte millioner kroner.
Eller 16 journalistlønninger.
Og midlerne til at vinde den kamp er IKKE faglige forlystelsesrejser. 27 ud af 51 på vores redaktion havde ved tilmeldingen til årets efteruddannelse som første prioritet at komme til udlandet på efteruddannelse. Topscorer var et kursus i Mellemøsten med Lasse Ellegaard.
Men kurser som "Spanien anno 2009", "Forår i Serbien" og "Det grønne USA" hittede også blandt ønskerne på Fyn. Det gjorde de samme kurser i øvrigt også på Nordjyske og JydskeVestkysten, hvor et flertal af medarbejderne også ønskede efteruddannelse uden for grænserne.
Det er således et udbredt fænomen at styre elegant uden om de mange relevante og vigtige kurser fra Updates program og direkte til de faglige fornøjelsesrejser.
De fleste af disse rejser er i gennemsnit lige så relevante for den livsvigtige udvikling af vores medarbejdere som en uge derhjemme på sofaen. Hvis reporteren holdt rigtig ferie i stedet, havde jeg i det mindste sparet 10.000 kroner i deltagergebyr, som i stedet kunne bruges på et journalistisk projekt på avisen.
Efter den seneste ansøgningsrunde sidder vi dybt frustreret tilbage i ledelserne på dagbladene. Overenskomsten gør efteruddannelsen ubrugelig som ledelsesværktøj. Vi kan i realiteten ikke sige nej. Ledelsen er altid andenvælger – og til grin i den komedie, som tillidsmanden og jeg hvert år opfører på mit kontor. Vi kan rollerne udenad. Komedien er ved at være trættende. Vi kender hinandens holdninger. Og vi kender de medarbejdere, der konstant er på faglig feriejagt frem for en målrettet personlig efteruddannelse, der kan være med til også i fremtiden at sikre 163 redaktionelle arbejdspladser.
Mit fromme ønske for 2009 er en betydelig mentalitetsændring, så kurser som "Styrk din indre vagthund", "Nye ideer – bedre ideer" eller "Computerstøttet journalistik" bliver valgt, når programmet fra Update er læst igennem. Men det er nok for naivt.
Formentlig bliver vi som arbejdsgivere nødt til at gå efter en ændring af overenskomsten, så efteruddannelse bliver et moderne ledelsesværktøj, hvor ledelsen er førstevælger.