EFTERUDDANNELSE. Tag ikke fejl. Jeg er stor tilhænger af efteruddannelse i udlandet.
Relevant efteruddannelse. Som det kursus i computerstøttet journalistik, som en af vores medarbejdere skal på i USA. Her skal reporteren se en række internationale cases og få ideer til, hvor og hvordan dette værktøj kan bruges på Fyens Stiftstidende.
Det kalder jeg relevant efteruddannelse.
For det er den form for målrettet udvikling af medarbejderne, vi har brug for i 2009. Vi er på Fyens Stiftstidende, som i resten af den danske dagbladsverden, i gang med en overlevelseskamp. En kamp fra husstand til husstand, hvor vi med en original journalistik skal bekæmpe familiernes lyst til at opsige avisen.
En kamp, som vi for tiden taber dagligt, når det årlige girokort på 2.800 kroner skal betales. Tabslisten har i 2008 ligget på omkring fem procent. Det svarer til et tab i omsætning på otte millioner kroner.
Eller 16 journalistlønninger.
Og midlerne til at vinde den kamp er IKKE faglige forlystelsesrejser. 27 ud af 51 på vores redaktion havde ved tilmeldingen til årets efteruddannelse som første prioritet at komme til udlandet på efteruddannelse. Topscorer var et kursus i Mellemøsten med Lasse Ellegaard.
Men kurser som "Spanien anno 2009", "Forår i Serbien" og "Det grønne USA" hittede også blandt ønskerne på Fyn. Det gjorde de samme kurser i øvrigt også på Nordjyske og JydskeVestkysten, hvor et flertal af medarbejderne også ønskede efteruddannelse uden for grænserne.
Det er således et udbredt fænomen at styre elegant uden om de mange relevante og vigtige kurser fra Updates program og direkte til de faglige fornøjelsesrejser.
De fleste af disse rejser er i gennemsnit lige så relevante for den livsvigtige udvikling af vores medarbejdere som en uge derhjemme på sofaen. Hvis reporteren holdt rigtig ferie i stedet, havde jeg i det mindste sparet 10.000 kroner i deltagergebyr, som i stedet kunne bruges på et journalistisk projekt på avisen.
Efter den seneste ansøgningsrunde sidder vi dybt frustreret tilbage i ledelserne på dagbladene. Overenskomsten gør efteruddannelsen ubrugelig som ledelsesværktøj. Vi kan i realiteten ikke sige nej. Ledelsen er altid andenvælger – og til grin i den komedie, som tillidsmanden og jeg hvert år opfører på mit kontor. Vi kan rollerne udenad. Komedien er ved at være trættende. Vi kender hinandens holdninger. Og vi kender de medarbejdere, der konstant er på faglig feriejagt frem for en målrettet personlig efteruddannelse, der kan være med til også i fremtiden at sikre 163 redaktionelle arbejdspladser.
Mit fromme ønske for 2009 er en betydelig mentalitetsændring, så kurser som "Styrk din indre vagthund", "Nye ideer – bedre ideer" eller "Computerstøttet journalistik" bliver valgt, når programmet fra Update er læst igennem. Men det er nok for naivt.
Formentlig bliver vi som arbejdsgivere nødt til at gå efter en ændring af overenskomsten, så efteruddannelse bliver et moderne ledelsesværktøj, hvor ledelsen er førstevælger.
Stop de faglige forlystelsesrejser
EFTERUDDANNELSE. Tag ikke fejl. Jeg er stor tilhænger af efteruddannelse i udlandet.Relevant efteruddannelse. Som det kursus i computerstøttet journalistik, som en af vores medarbejdere skal på i USA.
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg studsede også, da jeg læste Jan Kristensens bagside-indlæg. Det er mig en gåde, at det endnu ikke er gået op for ledere på danske dagblade, at "irrelvante" kurser også er med til at udvikle medarbejderne personligt. Og at personlig udvikling faktisk også giver bedre medarbejdere... Faktisk kan en tur til udlandet - hvor man sætter sig ind i noget, der muligvis rent fagligt ikke lige har relevans til ens nuværende job - være medvirkende til, at man kommer hjem med nye impulser og nye oplevelser, der frigør energi og derfor er til gavn for virksomheden. Men hvad, skulle dagblads-ledere nu også til at sætte sig ind i ledelse (moderne endda..), så stod verden da heller ikke længere.
Drop klynkeriet, Jan!
Jan Kristensens indlæg flytter intet – INTET – i debatten om efteruddannelse i denne branche. Tværtimod: Ved at gentage kendte og i øvrigt håbløst forældede argumenter, bidrager Jan Kristensen til at grave grøfter i en i øvrigt meget væsentlig diskussion.
Det tror jeg ærligt talt ikke er Jans formål. Derfor min opfordring: Drop klynkeriet, Jan. Tag diskussionen up front derhjemme, også gerne med os i DJ. Men lad dog være med at kaste håndklædet i ringen og give op!
Du skriver: ”Efter den seneste ansøgningsrunde sidder vi dybt frustreret tilbage i ledelserne på dagbladene. Overenskomsten gør efteruddannelsen ubrugelig som ledelsesværktøj.”
Hm, kommer det ikke lidt an på, hvordan man som leder griber opgaven an? Er det virkelig din opfattelse, at overenskomsten forhindrer dig i at snakke med dine medarbejdere om, hvad der er god efteruddannelse?
Overenskomsten er en aftale, der giver medarbejderne ret til betalt efteruddannelse. Det mener jeg er både godt og visionært. Det er noget andre brancher stræber efter.
Jeg er af den overbevisning, at efteruddannelse er en del af det daglige arbejde. Og dagligt arbejde betyder i mit univers også samarbejde, at ledere og medarbejder har ansvar for, at retten udnyttes, så den er til fordel for begge. Altså både for den individuelle personlige udvikling og for virksomheden.
Min pointe her er, at chefer og medarbejdere skal tale sammen. Når du som leder ryster på hovedet, opgiver og af en eller anden grund ikke vil gå ind i sagen og engagere dig i dine medarbejderes efteruddannelse – og oven i købet forsøger at tørre din frustration af på en aftale, som du åbenbart ikke bryder dig om – ja, så sker der selvfølgelig intet.
Du skriver: ”Formentlig bliver vi som arbejdsgivere nødt til at gå efter en ændring af overenskomsten, så efteruddannelse bliver et moderne ledelsesværktøj, hvor ledelse er førstevælger.”
Hm, det kan du/I da godt prøve. Der er overenskomstforhandlinger igen om et år. Tiden kan du jo så bruge til at tænke over, hvad du ønsker og hvad du vil betale for det.
Det er jo lige præcis her jeg synes du graver grøfter: I stedet for at gå i dialog , vil du åbenbart slås om, hvem der nu har ret til at bestemme over noget så essentielt som efteruddannelse og kompetenceudvikling. Det kan vi da godt, men det er da helt uforståeligt i en tid, hvor den teknologiske og ikke mindst økonomiske og strukturelle udvikling kræver, at parterne samarbejder for at udvikle mennesker til de arbejdspladser, der er tilbage.
Jeg kan så være enig med dig i, at alt for snæver søgning til de aktiviteter, der udbydes, ikke gavner. Løsningen er så bare ikke at stille sig hen i et hjørne og spille fornærmet.
Det er klynkeri. Jeg vil hellere have dialog.
Mange hilsner
Fred Jacobsen
næstformand
Hvis ikke vi kan tåle at få kastet nogle provokerende synspunkter i hovedet af en leder i dagspressen, så er vi for mimoseagtige. Og Jan Kristensen, som nu er chefredaktør nr. 2 på Fyens Stiftstidende og derfor måske nok har smidt en prøveballon, har ret et langt stykke ad vejen. Alt for mange journalister tager irrelevante kurser. Og når de så vil skifte job, kan de ikke forstå, at de bliver forbigået. Jeg havde aldrig klaret springet fra dagbladsverdenen til et spændende kommunikationsjob uden benhårde kurser på Update i webmastering, ledelse etc. Jeg mangler endda en del i højniveau-engelsk, Excel og virksomhedsøkonomi.
Til gengæld skulle Jan Kristensen tage at kikke lidt indad. På Fyens Stiftstidende, hvor jeg var i 12 år, kunne man tage nok så mange relevante kurser uden at få nye udviklingsmuligheder. Nærheden til cheferne var langt vigtigere. Vi var tre lokaljournalister på et supergodt kursus i at dække kommunalvalg. Da vi kom hjem med hovedet fuldt af ideer og inspiration, skulle der dannes en kommunalvalgs-arbejdsgruppe på avisen. Gæt, hvem der ikke kom med... Kun folk fra centralredaktionen kom med.
Det er et åbent spørgsmål, hvorfor Journalistens læsere skal belemres med dette indlæg på bagsiden af vores fagblad.
Det hører snarere hjemme i vores modparts udgivelse, Dansk Presse, som vist nu om dage er reduceret til et nyhedsbrev.
Hvis Jan Kristensens synspunkt på nogen måde havde været nyt, provokerende eller visionært kunne man måske have haft en vis forståelse over dette sære valg af bagside-synspunkt.
Men i al den tid, jeg har været journalist - 23 et halvt år - har det synspunkt, Jan Kristensen her giver udtryk for, været det almindelige blandt gennemsnitlige ledere og mellemledere.i branchen.
Fra journalist-side er vores modargument selvfølgelig, at vi også betaler for efteruddannelse. Og at efteruddannelse i lige så høj grad drejer sig om personlig udvikling for den enkelte journalist med henblik på at udvikle sig i forhold til fremtidens arbejdsmarked, som det drejer sig om udvikling til gavn for den konkrete arbejdsplads, journalisten nu måtte befinde sig på på tidspunktet for efteruddannelsen.
Jan Kristensen hyler med de ulve han er blandt nu, og det er helt legitimt. Men han føjer intet nyt til en ældgammel diskussion, og det er meget svært at forstå, hvorfor vi lige skulle se den slags på en bagside af "Journalisten".
(Jeg har altså ikke fantasi til at forestille mig, at et løsrevet indlæg fra en tilfældig mellemleder på Fyens Stifstidende skulle være en prøveballon fra modparten inden et egentligt angreb på efteruddannelsen - så amatøragtige er ingen).
vh Christian Barfoed, B.T.