Den 1. september skal samtlige journalister på B.T. skrive dagligt til både online og print. Det betyder nedlæggelse af den selvstændige webredaktion, erfarer Journalisten.dk. Tre-fire mand flyttes fra Bt.dk.
Mens Ekstra Bladet har skruet op for den selvstændige redaktionelle stab på Eb.dk, så vælger B.T. nu at gå den stik modsatte vej.
Fra og den 1. september rulles en helt ny struktur ud, den fulde print-online integration, hvor samtlige journalister skal skrive både til avisen og webben. Og på nogle dage vil de tilmed skulle lave web-tv.
»De journalister, som hidtil udelukkende har lavet Bt.dk, rykker vi nu ud på redaktionerne. Og så er det de enkelte redaktioners ansvar at levere til Bt.dk,« fortæller online-chef, Bo Christensen, til Journalisten.dk.
B.T. er i dag inddelt i tre hovedredaktioner: Nyhedsredaktionen, forbrug & sundhed samt underholdning. Og hver af de tre redaktioner får fremover et selvstændigt ansvar for, at både B.T. og Bt.dk har de rigtige historier.
»Der er tale om den fulde integration af medierne fra vores side. Alle journalister har indtil nu med mellemrum haft vagter på Bt.dk, men når de var tilbage på print, så havde de primært ansvar for print. Nu – som vi gjorde med Sporten.dk for et år siden – bliver det redaktionens ansvar at være ansvarlig for det, man er bedst til,« fortæller chefredaktør for B.T., Peter Brüchmann, til Journalisten.dk.
Han tilføjer, at ledelsen fremover forventer, at alle journalister tænker i tre platforme – det vil sige print, online og web-tv.
»Det vil ikke være dagligt, at man leverer til alle tre platforme, men det vil være tæt på dagligt, at man både leverer til print og online,« siger Peter Brüchmann.
Han nævner bisættelsen af Svend Auken i dag, Aqua-koncerten fra Skandborg-festivalen, Madonnas besøg i København og afsløringen af kokain under modeugen, som eksempler på historier, hvor de involverede journalister allerede leverer til alle tre platforme.
»Det skulle gerne blive normalt, at man minimum er på to platforme,« udtaler Peter Brüchmann.
Ifølge Bt.dk's onlinechef burde det ikke få konsekvenser for kvaliteten af journalistikken.
– Men folk skal nu til at løbe hurtigere?
»Det ved jeg ikke, om de skal. Den store forskel er, at før har alle kunnet alt, men de har ikke skrevet så meget til online, når de ikke har mødt ind på de særlige vagter på Bt.dk. I stedet har de siddet på redaktionerne. Det er det, vi gerne vil lave om på. For os er det den smarteste måde, at bruge ressourcerne på. Men ledelsesmæssigt kræver det mere, end hvis bare det er delt op,« siger Bo Christensen.
– Men undskyld mig, hvis journalisterne skal levere både til højre og venstre, så kommer de uvilkårligt til at løbe hurtigere. Det giver vel ikke bedre journalistik?
»Jeg tror generelt, at alle journalister kommer til at levere til både print og online. Og jeg kan ikke rigtigt se, hvorfor ikke. Og det virker på mig som om, at journalisterne herinde er glade for det. Desuden er det en logisk konsekvens af vores strategi med integration af print-online. Man kan enten gå Eb.dk-vejen, hvor man har en selvstændig online-afdeling – eller vores vej. Men jeg synes ikke man skal lægge sig midt imellem, som vi har gjort hidtil. Alle skal føle det samme ansvar – uanset om det er print eller papir. At vi er ét hus,« siger Bo Christensen.
– Men bedre journalistik?
»Det tror jeg, det giver. Det her vil give et bedre bt.dk, for vi vil have flere kræfter til rådighed i forhold til bt.dk end vi har haft tidligere,« siger Bt.dk's online-chef.
– Men avisen vil få færre krafter?
»Det tror jeg ikke umiddelbart. Vi har for eksempel flere gange haft breaking news på webben, som er skrevet af en medarbejder, mens en anden journalist har siddet og arbejdet med den samme historie til avisen. Og så kan man dagen efter læse stort set den samme historie. Det er ikke hensigtsmæssigt. Og det vil ikke kræve ret meget mere for den ene mand, som skriver til webben, lige at lave en version til avisen. Måske skal vedkommende bruge en halv eller en hel time mere på, at historien kan ryge i avisen.«
– En halv eller en hel time, er det nok?
»Det kommer selvfølgelig an på historien, men det vil det ofte være,« siger Bo Christensen til Journalisten.dk
Men hvis print-versionen af B.T. kun er en halv eller en hel times ekstra arbejde mere værd, hvorfor så købe avisen – frem for blot at nøjes med online?
»Tre-fjerdedele af arbejdstiden er jo tit selve researchen. Mens skrivefasen ikke nødvendigvis er den længste. Det er noget, man lægger oven i. Og vi vil stadig kaste mange ressourcer ind i forsiden til avisen, som skal sælge avisen. Den kommer til at kræve nogle ressourcer. Og avisen B.T. vil ikke blive et dårligere produkt.«
Ifølge B.T.'s ledelse er målet, at Bt.dk inden årets udgang runder en million unikke brugere. I løbet af første halvår af 2009 har bt.dk svinget mellem 857.579 brugere som det laveste i april og 931.497 brugere i marts. Senest i juni var tallet 896.354 brugere.
»Det her giver os faktisk nogle muligheder for at have nogle flere muskler at gøre godt med, når der er breaking news,« siger Bo Christensen, der bemærker, at man skal »stramme balderne« for at nå den ene million i år.
Peter Brüchmann tilføjer, at Bt.dk allerede er i fuld sving med at indhente Eb.dk.
»At Eb.dk er foran os skyldes, at de var hurtigere ude af hullerne for 10 år siden, men der kommer vi nu buldrende. Og når de stadig er større, så har det ikke nødvendigvis noget at gøre med, at de har en selvstændig redaktion dedikeret til nettet. Det handler langt mere om deres annoncer for prostitution. Tager du bryster og sex væk fra deres site, så vil jeg tro, vi er lige store. Og vi skal ikke være store for enhver pris. Vi vil ikke gå frontalt ind på sex-markedet,« siger Peter Brüchmann.
Når det nye struktur træder i kraft den 1. september, vil der stadig være en jourhavende, som alene er didikeret til Bt.dk. Ligesom der vil være en jourhavende på den trykte avis. Men samtidig vil B.T.'s såkaldte mediedirigenter – eller nyhedschefer – tage stilling til, hvordan en historie skal publiceres, hvilke platforme og i hvilken rækkefølge. Og dirigenterne vil arbejde på tværs af platforme.
De nuværende 3-4 faste medarbejere på Bt.dk er alle informeret om, at de skal flytte. De vil blive fordelt på de eksisterende 3 hovedredaktioner på B.T.: nyheder, underholdning og forbrug & sundhed.
»Tanken er, at der skal en journalist ud på hver af redaktionerne,« siger Bo Christensen og tilføjer, at noget af den nye struktur først falder på plads i løbet af efteråret – herunder vagtplaner og arbejdsgange for jourhavende.
8 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Har lige hørt Lasse Jensen seneste udsendelse fra USA, hvor han taler med en række mennesker om trykte medier ctr digitale, hvor et eksempel i alt fald siger noget meget positivt om en kombination, men hvor afsættet er et meget veldefineret journalistisk fokus (politik), som måske også hører med i diskussionen - for måske er det udmærket med at kombinere, men man så skal se på om man fokuserer godt nok. Det ser i alt fald ud til, at almen viden og indsigt ikke rigtigt duer, fordi nettet er langt hurtigere og bedre via søgninger og konkrete hjemmesider.
Men jeg tænker nu på, at selv meget vigtige emner går ind i nyhedsstrømmen - hvor der helt sikkert godt kunne lægges meget mere i at sikre, at væsentlige forhold, bliver fremmet.
Det er mere bekvemt at forholde sig til et trafikuheld, et knivstik, en Stein Bagger, osv. end om store ting som sult og Afrika, Brorsons Kirke, magtmisbrug på hjemlige breddegrader, osv.
Nyhedsstrømmen fungerer i dag som suppe-steg-og-is underholdning, hvilket - efter min opfattelse - er en udfordring redaktionelt og for den enkelte journalist.
Om det er godt eller skidt, at journalister skal producere til flere platforme er en helt anden debat.
Det essentielle er to ting:
A) At B.T. mener, at man kan lave bedre journalistik, hvis det samme antal mennesker skal lave endnu mere.
B) At B.T. mener, at folk stadig vil købe avisen, hvis historierne fra webben får 'en halv eller en hel times mere arbejde', så de bliver 'avis-artikler'.
Det er interessant.
Stående på sidelinien i en af de mest udfordrende perioder for danske dagblade er unægteligt spændende. Og det er befriende, at ikke alle løber i samme retning. Jeg deler både bekymring og forventning til de nye tanker hos B.T.
Uanset at en fælles redaktion skærper muligheden for at præsentere en nyhed på forskellige måder og skabe sammenhænge på tværs af medier (hvor de forskellige mediers styrke løfter en historie til en bedre oplevelse for brugerne/læserne), så minimerer det også forskellene mellem de to medier. Der vil opstå et større sammenfald mellem historierne på de forskellige platforme, og det må være et åbent spørgsmål om det rent faktisk vil skabe flere købere af den trykte avis. Måske handler det - som Bo Christensen selv nævner - om at skabe et bedre bt.dk, hvilket så meget vel også bliver konsekvensen.
Et løft af bt.dk er til gavn for mediebilledet. Det vil skærpe konkurrencen på nettet, og så har det den sidegevinst for B.T., at man står med gode kort på hånden, hvis man skulle beslutte sig for at satse på bt.dk som primært medie frem for den trykte udgave (der mister læsere nøjagtigt som stort set alle andre trykte aviser).
:) Michael
De journalistiske dyder har været under pres i flere år, og i denne tid er presset blevet så stort, at der vil ske meget voldsomme forandringer. Et er sikkert: trykte medier vil lukke eller blive beskåret voldsomt, mens de elektroniske vil vinde frem.
For så at bringe journalistikkens kvaliteter på banen igen, så har vores selvforståelse været, at det alt sammen skal være kort; alt fra længden af artiklerne til de enkelte afsnit. Den travle læser skal serviceres, så alt skal kunne fordøjes inden for maksimalt 30-45 sekunder - og for dne nysgerrige/vidende læser skal der gerne være et par links til dybere indsigter.
Måske skal journalister se på udviklinger på de elektroniske platforme, der masserer selvforståelsen?
Jeg tror, at journalister fra de trykte rækker kan medvirke til positive udviklinger.
Et er sikkert: vi skal følge med - og vi skal meget gerne sætte tydelige aftryk i udviklingen, der meget nemt kan blive domineret af teknikere, økonomer og akademikere.
De seneste år er det blevet næsten populært at 'forsluge' sig i billedet af, at 'platforme' er noget profihungrende chefer har opfundet - mens gode journalister skal holde sig for god til at hoppe på ideen. Det kan være, at udgangspunktet for tanken om platforme VAR profit og effektivitet - men udviklingen er, som jeg og andre kolleger ser det, gået en anden vej. I hvert fald for de journalister, der har grebet muligheden. Og de er og bliver der flere og flere af.
For platforme er fyldt med muligheder for at lave journalistik, der har både større bredde og dybde end en ensidig fokus på avispapir. Hvis man vel at mærke husker, hvorfor vi er journalister: Det er vi naturligvis for at lave de bedste historier, de største, de sjoveste, de mest underholdende - og så fortælle dem der, hvor vores læsere, seere, lyttere er.
Min påstand er og vil altid være, at ansvaret for at lave journalistik - og være den håndværker, vi vel er uddannet til at være - ligger hos journalisten. Også når man arbejder på at fortælle sin historie mange steder.
- Men vi har jo så travlt med de mange platforme - vi er nødt til at lave dårligere journalistik, vil nogen måske indvende!
Øhhhh, er det den måde, du vil forvalte dit håndværk på, så er det vel også dit valg? Det er dig, der som journalist fører pennen eller kameraet - og hvis du ikke kan stå inde for det, du laver, så råb op. Det har virket, hvor jeg har været de seneste 10 år - det vil også virke for dig, hvis din kritik vel at mærke er konkret og konstruktiv. Hvis chefen ikke lytter, så flygt!
God fornøjelse på platformene - der kommer mange flere. Men behovet for den gode historie består. Så bare kom frisk!
Flere