Satirehæftet Blæksprutten udkommer for sidste gang i år. Et særligt jubilæumshæfte markerer afslutningen på bladets 125 år med satire og bladtegning om dansk politik og kultur.

Museet for Dansk Bladtegning tager afsked med Blæksprutten ved at udstille en lang række tegninger, der går helt tilbage til nogle af de tidligste år. Flere af dem er original-tegninger. Signaturerne er fra kendte tegnere som Alfred Schmidt, Herluf Jensenius, Bo Bojesen, Erik Werner og Roald Als.

»Blæksprutten har været med ved julebordet i 125 år. Når man vandt mandelgaven, var det Blæksprutten eller Svikmøllen, og så kunne helt almindelige danskere sidde og se hele det seneste års satiriske spidsfindigheder om politikere og kulturliv,« fortæller Claus Seidel, der er direktør i Museet for Dansk Bladtegning.

To af de bedste

Han kalder Blæksprutten for »original og artistisk høj kvalitet«. Derfor ærgrer han sig også over, at Gyldendal ikke længere kan se økonomisk ræson i at udgive hæftet.

»Blæksprutten har været en øjenåbner for, hvordan livets gang bliver fortalt af den journalistiske satiriske bladtegner,« siger Claus Seidel.

Udstillingen rummer en lang række tegninger fra ikoner i dansk bladtegning. Den måske mest berømte ifølge Claus Seidel er tegnet af Herluf Jensenius i 1933. Tegningen viser politikerne, der mødes til det, der blev kendt som Kanslergade-forliget.

»Sådan ser en politisk rævekage ud. Den tegning rammer præcist den politiske situation, og den gør det med lune, genkendelighed og karakteristiske streger, så alle straks fatter, hvad det handler om. Jensenius fortæller hele den lange historie med et enkelt blik på en tegning.«

Tegning: Herluf Jensenius / Museet for Dansk Bladtegning

En af de andre kendte tegninger fra Blækspruttens historie var mere kontroversiel. Hans Bendix lavede i 1938 en tegning, der var kritisk over for både kommunismen og fascismen.

»Bendix var på Socialdemokraten dengang, og han var en skarp satiriker – ikke mindst over for vores sydlige nabos fremfærd. Det gjorde også, at Bendix måtte forlade Danmark i 1940 og først kom tilbage efter krigen,« fortæller Claus Seidel.

Tegning: Hans Bendix / Museet for Dansk Bladtegning

Claus Seidel tilføjer, at det har været en del af Blækspruttens historie at være provokerende.

»Man har jo alle dage givet tegnerne en enorm frihed, som vi også kender det fra den daglige avis. Hver tegner sætter sin signatur under, og så er det også hans ansvar. Derfor var der intet til hinder for, at Bendix kunne lave sådan en tegning.«

Claus Seidel tilføjer dog, at Blæksprutten ligesom det meste af dansk presse var underlagt censur under besættelsen.

Udstillingen åbner i Den Sorte Diamant den 14. november og løber frem til 8. januar.

Rettet 4/11 12.55: Journalisten havde fejlagtigt skrevet Dansk Tegneseriemuseum, hvor der skulle stå Museet for Dansk Bladtegning.