SDU-studerende er venstreorienterede Politiken-læsere

Journalistuddannelsen på Syddansk Universitets avis Lixen har lavet en undersøgelse blandt de nystartede studerende. Der er en overvægt af Politiken-læsere, venstreorienterede og ikke-rygere.

Journalistuddannelsen på Syddansk Universitets avis Lixen har lavet en undersøgelse blandt de nystartede studerende. Der er en overvægt af Politiken-læsere, venstreorienterede og ikke-rygere.

September måned betyder studiestart for en masse unge. På journalistuddannelsen på Center for Journalistik på Syddansk Universitet har avisen Lixen lavet en undersøgelse blandt de nye studerende, der kan give et bud på, hvordan fremtidens journalister ser ud.

Blandt de mest opsigtsvækkende resultater er, at over halvdelen svarer, at de oftest læser Politiken. Berlingske og Jyllands-Posten deler andenpladsen, mens kun én procent foretrækker B.T.

Lige knap hver tredje stemte på SF ved Europaparlamentsvalget før sommerferien. Lægger man stemmerne på Socialdemokraterne og Radikale Venstre til, har oppositionen flertal blandt de nye studerende.

Ikke-rygerne er dominerende med 65 procent af stemmerne. Kaffedrikkeri er mere udbredt, da hele 68 procent dagligt nyder mindst én kop.

Hele 93 procent interesserer sig for politik, som altså er mere populært end sladder, der kun fanger 73 procents interesse.

Undersøgelsen er lavet blandt 70 nye studerende på årets rustur.

18 Kommentarer

Magnus Brandt Tingstrøm
6. NOVEMBER 2009
Re: SDU-studerende er venstreorienterede Politiken-læsere

Undersøgelsen er tilsyneladende lavet blandt de førsteårsstuderende på deres rustur. De har dermed ikke nået at gå på uddannelsen i overvældende lang tid, hvorfor man må formode, at de studerende på SDU næppe er blevet venstreorienterede som følge af at gå på journalistuddannelsen.

Det store problem her må derfor være, at så få af de i forvejen 'højreorienterede' unge har interesse for og/eller kompetencer til at komme ind på journalistuddannelserne. Det er vel her, man skal rette opmærksomheden, hvis man vil gøre noget ved situationen.

Kunne det eventuelt være en løsning at justere på optagelseskravene, så de mere markedsorienterede studerende også kunne følge med? Eller måske skal journalistuddannelserne som en bevidst del af rekrutteringsstrategien begynde at reklamere mere målrettet på diverse handelsskoler, politiskoler, militæret eller hvor man ifølge klicheerne ellers kan finde højreorienterede unge mennesker.

(Militæret og politiet kunne passende føre samme strategi, blot med omvendt fortegn. Der er vel næppe overvægt af venstreorienterede elever her, hvilket med lige så god ret kan kaldes et demokratisk problem.)

Som Håkon Stolberg så rigtigt påpeger: Lad os da få nogle løsningsforslag!

Hvordan kommer vi ud af denne sump af venstreorienteret tyranni, som dog gudskelov endnu ikke har fundet vej til lederspalterne hos Berlingske, JyllandsPosten, Ekstra Bladet, BT eller hvor man nu ellers må formodes at have venstreorienterede journalister ansat?

Ole Pind
10. SEPTEMBER 2009
Re: SDU-studerende er venstreorienterede Politiken-læsere
Naturligvis er den skævvridne rekruttering til journalistuddannelserne et stort problem. Det ville den også være, hvis f.eks. kun 5% af de studerende var kvinder. Men vi kan naturligvis trøste os med, at de unge mennesker bliver klogere med alderen, når de opdager, hvordan virkeligheden hænger sammen. Men det er da bekymrende, at så mange unge stadig - 20 år efter Murens Fald - stadig er tiltrukket af den totalitære marxistiske ideologi.
Håkon Stolberg
9. SEPTEMBER 2009
Re: SDU-studerende er venstreorienterede Politiken-læsere

For min skyld må (kommende) journalister tro og mene lige akurat hvad de vil. Så længe deres journalistik er i orden. Og det virker for mig bagvendt at kritisere de studerende for sammensætningen.

Men det ville da være interessant med et par løsningsforslag, i stedet for at skændes over om der er et problem. Skal borgelige, DF'ere og anarkister tilbydes dobbelt SU for at læse journalistik? Skal optagelseskravene slækkes for 'ikke-røde'?

For et par dage siden, gik et lignende chok gennem den norske mediebranche. Se også debatten der.

Lise Rasmussen
9. SEPTEMBER 2009
Re: SDU-studerende er venstreorienterede Politiken-læsere

@ Lene Rimestad

 ”Jeg beklager, at jeg må dementere denne sædvanlige selvsvingshistorie IGEN IGEN. 

"De kommende journalister er ret repræsentative i forhold til andre danskere på deres egen alder
og med samme baggrund."  Det viser resultaterne fra den hidtil mest omfattende spørgeskemaundersøgelse af samtlige danske journaliststuderende.”

Du dementerer da intet som helst her. Du er ligeså forskruet som Albæk. Når diskussion går på om journalister og journaliststuderende er ræverøde, og en ny undersøgelse så igen igen tydeliggør at de stemmer mod venstre, så hævder du at det ikke passer. Og det bizare argument er at de er repræsentative i forhold til andre danskere på deres alder og med deres uddannelsesbaggrund.

Det giver jo ingen mening. Det er jo fuldstændigt rundtosset. Konklusionen er stadig; journalist-studerende er ræverøde – jeg forstår ikke engang hvorfor du ønsker at dementere det. Det er jo ingen hemmelighed, og de siger det jo tydeligvis selv igen og igen. Det mest bekymrende her er dog at to medarbejde på SDU i fuldt alvor kan mene at undersøgelsernes resultater skal holdes op i mod hvad andre unge med en tilsvarende uddannelsesbaggrund mener. Det er jo helt galt, og har absolut intet at gøre med hvad diskussionen handler om.  Fakta er stadigvæk at de journalister der producerer nyhedsformidlingen er ræverøde i forhold til den befolkning der modtager nyhederne. Hvad deres tidligere klassekamerater fra gymnasiet stemmer er jo i den sammenhæng komplet ligegyldigt. Hvordan du og Albæk kan fastholde andet er til at få det dårligt over. Har i ingen statistik og metode undervisning på SDU eller hvad sker der ?

@ alle andre forargede SDU studerende

Ja, naturligvis var det jeg skrev fordomsfuldt, og med det ene formål at provokere.

Den eneste grund til det er at vi igen og igen bliver tudet ørerne fulde af at journalisterne ikke er venstreorienterede. Og det er I jo ud fra en gennemsnitsbetragtning. Stå dog ved det. Og at vi så derfra kan tage en diskussion om hvorvidt det påvirker jeres historier, valget af historier og vinklingen af dem.

Det ændrer dog ikke på det tankevækkende i at I i tilsyneladende er så ens i jeres verdenssyn og jeres foretrukne medieforbrug. Herunder, som Lars Mærsk også pointerer, at kommende journalister har en foretrukken avis der er erklæret viewpaper og i den grad har nedtonet journalistikken
Lars Mærsk
9. SEPTEMBER 2009
Re: SDU-studerende er venstreorienterede Politiken-læsere

@Lene Rimestad

Politisk mangfoldighed er, at ihvertfald de store politiske ideologier - altså socialisme, liberalisme og konservatisme - er fyldigt repræsenteret blandt de journaliststuderende. Desværre er dette ikke tilfældet, idet der er en kraftig slagside i socialistisk/marxistisk retning.

Det er helt klart et problem for medierne, at der er så stor afstand mellem journalisterne og brugerne. Mon ikke denne kløft er en af årsagerne til, at en ikke kun Politiken, men næsten alle aviser, inklusive Jyllands-Posten og Berlingske, falder markant i oplag?. Læserne føler nemlig, at journalisterne ikke er deres talerør overfor magthaverne, men i stedet elitens talerør overfor læserne.  

 

 

 

Flere