Det kommer på ingen måde som en overraskelse for Berlingske-journalist Jonas Rimer Hansen, at de to webshopejere Mark Haugaard og Halfdan Harring droppede deres søgsmål mod ham og Berlingske, inden sagen nåede i retten.

”Jeg havde ikke regnet med, at vi ville ende i retten. Men det overraskede mig, at de droppede det allerede nu,” siger Jonas Rimer Hansen.

Inden påske fik han besked om, at de to webshopejere, som Jonas Rimer Hansen gennem flere år har dækket kritisk, havde droppet søgsmålet, der i første omgang lød på samlet 5,3 millioner kroner.

De fem millioner skulle være erstatning for de tab, hans kritiske historier havde påført dem.

Det første søgsmål blev indgivet i maj 2021, hvor de to havde Heidi Højmark Helveg som advokat. Senere blev sagen overtaget af Vibeke Borberg, hvorefter Børsen blev inddraget i de 5,3 millioner kroner. I marts i år blev det så ændret, så erstatningskravet blev droppet, men tortgodtgørelsen hævet til to millioner kroner.

”Helt grundlæggende mener jeg, at det har været et totalt åndssvagt krav, og det har været et søgsmål uden gang på jord,” siger Jonas Rimer Hansen.

Jonas Rimer Hansen begyndte allerede i 2019 at beskrive, hvordan de to webshopejere har drevet deres virksomheder. På det tidspunkt var han på Børsen, og de to virksomhedsejere sendte en omfattende klage til Pressenævnet. De fik ikke medhold på ét eneste punkt.

Da Jonas Rimer Hansen senere skiftede til Berlingske, fulgte dækningen med.

”Hvis det var et seriøst søgsmål, som ikke bare handlede om at skræmme og stoppe mig, skulle man også have sagsøgt Børsen fra start. Det kom først senere. Og hvorfor er DR, der har haft fremhævet de samme fyre flere gange i ’Kontant’, aldrig blevet stævnet? Derfor opfatter jeg det som et forsøg på at stoppe mig,” siger han.

Ser det som et forsøg på at skræmme

Det er ikke kun journalisten selv, der har opfattet søgsmålet som et forsøg på at sætte en stopper for kritiske historier.

Danske Medier og Dansk Journalistforbund kom frem til det samme, efter at webshopejernes advokat, Vibeke Borberg, i efteråret sendte et mailsvar med en opfordring til Jonas Rimer Hansen om at deklarere, at han er part i en verserende retssag.

Journalistforbundet betegnede sagen som en gidseltagning, fordi Jonas Rimer Hansen kun var blevet en part i sagen, netop fordi han var blevet sagsøgt. Søgsmålet blev samtidig sammenlignet med de såkaldte SLAPPs – Strategic Lawsuits Against Public Participation – som har vundet indpas i særligt Sydeuropa som en måde at få kritiske røster til at klappe i.

Den udlægning er Jonas Rimer Hansen enig i:

”Jeg opfatter det her som et forsøg på at skræmme mig,” siger han.

”Det er da ikke rart at blive eller at være stævnet, og jeg tænkte da også lige ”puha”, da søgsmålet kom. Vi har også minutiøst gennemgået vores journalistik for at være sikker på, at vi var på den sikre side,” siger han.

Men den grundige gennemgang gav ikke anledning til nogen rettelser, og på den måde har søgsmålet ikke påvirket hverken journalisten eller avisen.

”Hvis det har haft nogen effekt, så har det øget vores fokus på deres forretninger og de to selskaber, de nu har sendt i konkurs,” siger Jonas Rimer Hansen.

Frygtede præcedens

Det er ifølge Jonas Rimer Hansen nok den vigtigste læring, andre medier og journalister kan tage med sig af sagen:

”Man skal ikke lade sig intimidere, men i stedet sige smut. I vores tilfælde har vi gjort det ved ikke at ændre noget journalistisk og på den måde vist, at det ikke påvirker os,” siger han.

”I det her tilfælde har vi heldigvis haft et medie, der ikke kan lade sig true på den her måde, selv om man truer og kommer med en stævning,” tilføjer han og understreger, at der undervejs i forløbet har været fuld opbakning til ham som journalist fra ledelsens side.

Alligevel ser Jonas Rimer Hansen det som et angreb på den frie presse, og han kan være bekymret for, hvordan andre medier havde reageret.

”Berlingske er et stort mediehus med masser af muskler, der kan gå op imod sådan en stævning. Men hvis man sad på et mindre lokalmedie, er jeg bange for, at man kan forestille sig, at man bliver bange og afholder sig fra de historier, hvis en advokat kommer med et krav på fem millioner.”

Set i det lys har Berlingskes ansvarshavende chefredaktør, Tom Jensen, udtrykt glæde over, at søgsmålet er blevet droppet.

”Personligt havde jeg meget gerne mødt dem i retten,” siger Jonas Rimer Hansen og tilføjer:

”Men at de ikke engang selv havde lyst til at gennemføre den retssag, de selv har anlagt, viser for andre, at den her type søgsmål ikke har nogen gang på jord, og at man ikke får noget ud af det. Vores bekymring var, at det ville kunne inspirere andre til at forsøge at stoppe kritisk journalistik med store søgsmål.”

Advokatrådet uenig i udlægning

Advokatrådet har tidligere taget stilling til det konkrete søgsmål, efter at Danske Medier opfordrede rådet til det. Fra Advokatrådet blev den ikke set som et forsøg på at stoppe den frie presse.

Også kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har taget advokat Vibeke Borberg, der også er ekspert i medieret og tidligere områdechef for Forskning og Viden på DMJX, i forsvar, da hun til flere journalisters undren blev udpeget som ny formand for Medienævnet.

”I forhold til den konkrete sag har Vibeke Borbergs rolle været som advokat at varetage sin klients interesser, så sagen har ikke noget med hendes fremtidige virke i Medienævnet at gøre. Jeg har fuld tiltro til Vibeke Borbergs faglighed som ny formand for Medienævnet,” udtalte ministeren i et skriftligt citat til MediaWatch.

Alligevel kommer Jonas Rimer Hansen, der anerkender, at klienter og advokater er i deres gode ret til at sagsøge, med en opfordring til advokater:

”Som advokat må man overveje, hvilke sager man tager, og hvilke angreb på den frie presse man indleder. Det her har handlet om at få mig til at stoppe,” siger han.

Stopper med at føre sager mod medier

Vibeke Borberg har torsdag eftermiddag meddelt, at hun ikke vil påtage sig nye sager mod medier, der får eller kan få mediestøtte, så længe hun er formand for Medienævnet.

Hun afviser i den forbindelse, at sagen mod Berlingske var et forsøg på at stoppe kritisk presse.

”Nej. Det var en medieansvarssag,” siger hun.

Kan du forstå at hele den her sag mod Berlingske og Jonas Rimer har vakt debat?

”Det kan jeg, og det synes jeg er fint. Jeg kan også sagtens tåle kritikken og ved, at det er en del af min rolle. Jeg ville bare ønske, man kunne have været mere professionelle omkring det.”

Artiklen er opdateret klokken 14:26 med informationer om, at Vibeke Borberg ikke vil påtage sig sager, der bliver ført mod medier, så længe hun er formand for Medienævnet.