search

Advokatrådet efter kras kritik: Opfordring til Berlingske var ikke et forsøg på at stoppe kritiske historier

Det har vakt hård kritik, at en advokat har opfordret Berlingske til at deklarere en journalist som part i sagen, efter at han er blevet sagsøgt

Berlingske kom på stikkerne, og det samme gjorde Dansk Journalistforbund (DJ), da advokaten for to erhvervsfolk for nylig sendte en opsigtsvækkende opfordring til redaktionen.

I et skiftligt citat sendt til Berlingske opfordrede advokat Vibeke Borberg avisen til at deklarere journalist Jonas Rimer Hansen som part i en aktiv sag, når han skriver om de to iværksættere.

Jonas Rimer Hansen er blevet en part i sagen, fordi de to iværksætteres tidligere advokat har sagsøgt ham for den kritiske dækning af deres arbejdsmetoder.

Det fik DJ til at betegne situationen som ’en gidseltagning’. Også Danske Medier kritiserede advokatens opfordring i skarpe vendinger og opfordrede Advokatrådet til at udtale sig om sagen.

Og det gør Advokatrådets formand, Martin Lavesen, nu:

”Et sådant citat kan jeg ikke se er udtryk for, at advokaten forsøger at stoppe dækningen, og det skal en advokat selvfølgelig heller ikke kunne.”

”For mig at se, så gør citatet ingen reel forskel for, at journalisten, redaktionen og Berlingske fortsat kan dække sagen fuldstændigt, som avisen vurderer er rigtigt inden for rammerne af gældende regler,” lyder det i et skriftligt citat fra Advokatrådets formand, Martin Lavesen.

Sagsøgt for fem millioner kroner

Journalist Jonas Rimer Hansen har i en lang række artikler – først for Børsen og senere for Berlingske – beskrevet, at iværksætterne Mark Haugaard og Halfdan Harring bliver beskyldt for snyd og bedrag i forbindelse med deres drift af adskillige webshops.

I oktober og november 2019 blev det i Børsens spalter beskrevet, at politiet var i gang med efterforskning af et sagskompleks med 50 politianmeldelser om webshops, de to var en del af.

De to iværksættere klagede over dækningen til Pressenævnet, der i oktober sidste år ikke gav klagerne medhold.

I maj 2021 indgav de to iværksættere så et søgsmål mod Berlingske, Børsen og Jonas Rimer Hansen på omkring fem millioner kroner for at have ”fremsat beskyldninger af en stor grovhed”, og at der er forsøgt at tegne et billede af sagsøgerne som ”centrale bagmænd i et netværk af kriminelle forretningsfolk”.

Berlingske og Jonas Rimer Hansen har siden fortsat dækningen af de to iværksættere, der endnu ikke har stillet op til interview om sagen.

Da journalisten for et par uger siden sendte nye spørgsmål til de to gennem deres advokat Vibeke Borberg, kom der igen et skriftligt citat tilbage, som dog ikke svarede på journalistens spørgsmål.

”Journalist Jonas Rimer Hansen har tidligere skrevet en række artikler med alvorlige og klare faktuelle fejl omhandlende Mark Haugaard og Halfdan Harring. Det har haft store økonomiske konsekvenser for de to, og de har derfor indledt et civilt søgsmål imod journalisten og dennes chefredaktører,” skrev Vibeke Borberg i det skriftlige citat til Berlingske.

Det er et søgsmål, som nu behandles i retssystemet.

”Det betyder, at Jonas Rimer Hansen er part i en aktiv sag mod Mark Haugaard og Halfdan Harring. Det burde derfor også af etiske grunde fremgå af artikler, journalisten skriver om de to iværksættere,” lød det i svaret fra Vibeke Borberg.

Set som et forsøg på at stoppe dækningen

Både Dansk Journalistforbund, Danske Medier og Berlingske selv så netop den formulering som et forsøg på at få pillet Jonas Rimer Hansen af dækningen. Men Advokatrådet mener, at der kan være fornuft i at følge opfordringen:

”Advokater er ligesom visse andre faggrupper underlagt regler om habilitet. Journalister har mig bekendt ikke samme formelle regler, men skal selvfølgelig dække sager objektivt. Visse medier har også vedtaget interne egne regler, så habilitet håndteres, og mediet åbent oplyser om interesser, der kan påvirke habiliteten – det kan give god mening,” lyder det i det skriftlige citat fra Martin Lavesen.

Dansk Journalistforbund og Danske Medier så også søgsmålet og den efterfølgende opfordring som et eksempel på de såkaldte SLAPP’s, der er søgsmål med det formål at få kritikere til at klappe i.

Men også i forhold til det maner Advokatrådet til besindighed:

”Man må ikke forveksle erstatningssager, som der i parentes bemærket er meget få af, og så de såkaldte SLAPP-sager (Strategic Lawsuits Against Public Participation), hvor man går rettens vej for at stoppe kritisk dækning.”

”Jeg mener ikke, at vi er i nærheden af ”amerikanske tilstande”, hvor retssager bliver brugt til at lukke munden på journalister. Og heldigvis for det – sådan skal det gerne blive ved med at være, og jeg vil opfordre advokater til at holde sig fra den type sager,” lyder det i det skriftlige svar fra Martin Lavesen.

Erstatningskrav kræver tungtvejende argumenter

Han understreger dog, at man ikke som det første skal gribe til et søgsmål mod medier og journalister, og henviser til, at man kan benytte mulighederne i de presseetiske regler for at få berigtiget faktuelle fejl eller anmode om genmæle.

Han tilføjer, at man kan tage sagen til Pressenævnet, hvis man ikke kan finde en løsning med mediet.

”Det kræver tungtvejende argumenter at gå rettens vej mod en journalist og et medie for at føre en erstatningssag. Det kan dog være nødvendigt, hvis der er lidt et økonomisk eller personligt tab.”

”Jeg kender ikke den konkrete sag godt nok til at kunne bedømme, om det er et af de tilfælde, hvor det er berettiget, og den konkrete sag kan jeg ikke gå ind i, da det nu er en retssag. Det spørgsmål må retten tage stilling til,” står der i det skriftlige svar.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen