Det står langtfra skrevet i sten, at Radio Loud uden videre får Radio- og tv-nævnets tilladelse til at skifte navn til 24Syv, som kanalen og dens ejerkreds har lagt op til.

Sådan lyder vurderingen fra Sten Schaumburg-Müller, professor ved juridisk institut på Syddansk Universitet.

Ifølge bekendtgørelsen må nævnet nemlig ikke godkende ændringer, der ville have været udslagsgivende i forhold til at vinde udbuddet, som Radio24syv netop også havde søgt om:

”Det er en usædvanlig situation, og retsgrundlaget er kompliceret skrevet, så min vurdering er ikke med 100 procent sikkerhed, men en del taler for, at man ikke bare kan ændre navnet til 24Syv,” siger Sten Schaumburg-Müller.

Det betyder ikke, at et navneskift i sig selv er problematisk eller ikke kan blive godkendt. Havde Loud bedt nævnet om lov til at skifte navn til for eksempel Radio De Syv Små Dværge, havde det set anderledes ud.

At navneskiftet alligevel kan give hovedpine hos Radio- og tv-nævnet, når anmodningen skal behandles, skyldes, at man har valgt netop navnet 24Syv.

”Når de vælger et navn, der refererer til en anden ansøger, og en på det tidspunkt kørende radiokanal, er det en diskussion. Hvis det var et helt andet navn, var det en anden situation,” siger Sten Schaumburg-Müller.

Vil formentlig se venligt på Berlingske-indtog

Radio- og tv-nævnet rettede tidligere på efteråret en hård kritik af Radio Loud for ikke at leve op til flere krav i sendetilladelsen. En kritik, som Sten Schaumburg-Müller kalder ’hidsig’.

Kritikken går blandt andet på, at kanalen ikke lever op til sendetilladelsens krav om lytterinteraktion via hjemmeside og app, kanalens manglende tilstedeværelse ude i landet i forhold til nyheder og aktualitet samt ikke at have levet op til at indhente godkendelse fra nævnet, før der blev foretaget væsentlige ændringer.

Nævnet har derfor sat radiokanalen under skærpet tilsyn, og den 19. oktober afleverede Loud en redegørelse for, hvordan man ville rette op på de kritisable forhold.

Planerne om en navneændring kom i umiddelbar forlængelse af det, og i samme åndedrag blev det bekendtgjort, at Berlingske Media ville øge sin ejerandel fra 40 procent til 91 procent. Også det skal godkendes af Radio- og tv-nævnet.

”Det er min vurdering, at nævnet på den ene side vil se venligt på det, fordi der kan komme nogle professionelle aktører ind, som kan hjælpe med at rette op på de kritisable forhold,” siger Sten Schaumburg-Müller.

Men også på det punkt vil det formentlig give anledning til diskussion i nævnet, mener han:

”For hvad var det, der blev lagt vægt på, da sendetilladelsen blev givet? Var det den brede vifte med forskellige typer af ejere forskellige steder i landet? Det må de overveje i nævnet.”

”Det vigtigste for nævnet vil være, at Berlingske ikke må have en bestemt indflydelse, men at Loud har en redaktionel uafhængighed,” siger han.

Skal sikre redaktionel uafhængighed

Loud har ikke offentliggjort den redegørelse, der blev afleveret den 19. oktober, og hverken Berlingske Medias koncernchef, Anders Krab-Johansen, eller Louds kanaldirektør, Simon Andersen, har efterfølgende ønsket at stille op til interview.

Hvordan Loud konkret vil rette op på forholdene, er derfor stadig uvist.

”Men det, der kan være ødelæggende for godkendelsen, er, at Loud skal overholde sendetilladelsen, som ligger i forlængelse af ansøgningen, for det var på baggrund af den, de vandt udbuddet,” siger Sten Schaumburg-Müller.

Radio- og tv-nævnet vil starte behandlingen af Louds redegørelse og anmodning om navneskift og Berlingske Medias planer på mødet i nævnet den 4. november.