Influencere skal ikke kunne markedsføre produkter på baggrund af udokumenterede påstande, uden at det får konsekvenser hurtigere.

Sådan lyder det fra en stribe partier, der melder sig klar til at se på, om den nuværende lovgivning på området er tilstrækkelig.

Det skriver Jyllands-Posten.

Venstres politiske ordfører, Jan E. Jørgensen, foreslår helt konkret, at der bliver indført en instans som Pressenævnet, der kan rette kritik af, at der bliver bragt vildledende oplysninger på influenceres platforme.

”Vi har set en række eksempler på, at nogle influencere ikke lever op til deres ansvar. Det her vil få dem til at tænke sig bedre om. Influencerne lever af deres troværdighed, og hvis en influencer ofte tvinges til at beklage over for sine følgere og bringe dementier, vil vedkommende miste troværdighed over for følgerne og være mindre interessant over for de virksomheder, der bruger influencere,” siger Jan E. Jørgensen til Jyllands-Posten.

Markedsføringsloven er for langsommelig

Influencere er allerede underlagt markedsføringsloven og må derfor ikke vildlede forbrugere og deres følgere. Men fordi markedsføringsloven kræver, at der føres en retssag, før der kan uddeles en bøde- eller fængselsstraf, er arbejdet for langsommeligt, mener Jan E. Jørgensen.

Han hæfter sig ved, at Pressenævnets sanktioner er mildere, men at man hurtigere kan få efterprøvet de oplysninger, influencere bringer på deres platforme.

Flere andre partier, herunder Socialdemokratiet, Moderaterne og SF, gør det klart, at de gerne drøfter problemstillingen med Venstre.

”Jeg ser meget gerne, at vi finder en model, hvor influencerne kan komme til at stå til ansvar også meget hurtigere,” siger SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, til Jyllands-Posten.

Meldingen over for Jyllands-Posten kommer, efter at avisen de seneste uger har afdækket, at adskillige danske influencere reklamerer for kollagentilskud fra firmaet Oslo Skin Lab. Et tilskud, der hævdes at kunne reducere rynker i huden. Studiet bag den påstand er imidlertid blevet pillet fra hinanden, og flere af influencerne, der reklamerer for Oslo Skin Lab, har modtaget blandt andet botox- eller restylane-behandlinger mod deres rynker, og flere er også ambassadører for plastikkirurgiske klinikker.

Tiltagende kritisk fokus

Der har den seneste tid været et tiltagende kritisk fokus på influencere, og i starten af juli skrev kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) i et svar til Folketinget, at influencere med en meget stor skare af følgere bestemt kan sammenlignes med traditionelle medier, når det kommer til rækkevidde og gennemslagskraft.

”Ikke mindst børn og unge kan være særligt påvirkelige over for influenceres budskaber og reklamevirksomhed. Jeg har derfor bedt mit embedsværk om at undersøge mulighederne for indsatser i forhold til influencere på Kulturministeriets område nærmere,” lød det i ministerens svar.

I sit svar henviste Jakob Engel-Schmidt også til arbejdet i Medieansvarsudvalget, der er sat i verden for også at undersøge, hvordan influencere kan stilles til ansvar for deres indhold.

Også flere eksempler på, at influencere med en ung målgruppe har reklameret for fødevarer som burgere, chips og slik, har fået politisk fokus og fik for tre uger siden erhvervsminister Morten Bødskov (S) til at indkalde brancheorganisationer og influencere til et møde. På den måde skulle budskabet være, at det er uacceptabel adfærd fra influencernes side, da de har et ansvar for at passe på unge danskere.

”Hvis ikke branchen kan overholde sit eget kodeks og beskytte børn og unge, bliver vi nødt til at se på, om lovgivningen er stram nok. Influencermarketing er i eksplosiv udvikling, og derfor har vi alle et ansvar for at sikre, at vores børn og unge ikke kommer i klemme,” skrev Morten Bødskov i et debatindlæg i Børsen.