Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
08:38 02.07.2024 Anna Sol Jørgensen

Kulturministeren: Store influencere kan sammenlignes med traditionelle medier

Kulturministeren: Store influencere kan sammenlignes med traditionelle medier

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Influencere med en meget stor skare af følgere kan bestemt sammenlignes med traditionelle medier, når det kommer til rækkevidde og gennemslagskraft.

Sådan lyder det i et folketingssvar fra kulturminister Jakob Engel-Schmidt. 

”Ikke mindst børn og unge kan være særligt påvirkelige over for influenceres budskaber og reklamevirksomhed. Jeg har derfor bedt mit embedsværk om at undersøge mulighederne for indsatser i forhold til influencere på Kulturministeriets område nærmere,” lyder det i ministerens svar.

Svaret kommer, efter at Charlotte Broman Mølbæk (SF) har bedt ministeren om at svare på, om det giver mening, at influencere med hundredetusindvis af følgere bliver reguleret mere lempeligt og er underlagt færre regler end traditionelle medier. I spørgsmålet henviser hun til forbrugerrådet Tænk, der foreslår, at tv-lignende influencere skal betragtes som medier.

I sit svar henviser Jakob Engel-Schmidt også til arbejdet i Medieansvarsudvalget, der netop er sat i verden for også at undersøge, hvordan influencere kan stilles til ansvar for deres indhold.

SENESTE NYT

Flere nyheder