search

Ombudsmanden: ”Uskrevne regler” om solohistorier er ”uacceptabelt”

Skatteministerens særlige rådgiver Thomas Brahm reagerede fuldstændig uacceptabelt, da Jyllands-Posten ikke ville acceptere ministeriets uddeling af solohistorier. Sagen bekræfter de særlige rådgiveres »indbyggede problem« med manglende træning, som formanden for spindoktor-udvalget for nyligt har udpeget.


Illustration: Lars Andersen

Så er den gal igen. Mindre end to uger efter, at det såkaldte spindoktor-udvalg fremlagde en knap 300 sider lang betænkning, der altovervejende frikender de særlige rådgivere for den skurkestatus, nogle af dem har fået, er der opstået endnu en uheldig sag.

I en udtalelse om Skatteministeriets særlige rådgiver Thomas Brahm bruger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen formuleringer som ”bekymrende” og ”fuldstændig uacceptabel”. Det er noget af det tungeste verbale skyts, en ombudsmand kan bruge.

Kort fortalt handler sagen om, at Jyllands-Postens journalist Jesper Høberg mener, at Thomas Brahm i en telefonsamtale truede ham med en dårligere behandling, fordi Jesper Høberg mente, at Skatteministeriets uddeling af historier var imod loven. Ombudsmanden har afgjort sagen til fordel for Jesper Høberg.
Dermed kommer Thomas Brahm ind i den efterhånden lange række af særlige rådgivere, der har formået at bringe sig selv i centrum på grund af tvivlsom opførsel i den offentlige forvaltning.

Sammenfaldet mellem betænkningen og kritikken af Thomas Brahm understreger skismaet mellem nogle af de særlige rådgiveres blakkede ry og den blåstempling, de får, når man sætter landets klogeste hoveder sammen for at endevende de særlige rådgiveres funktion.

På den ene side er der ikke noget generelt i vejen med særlige rådgivere, men på den anden side bliver antallet af enkeltsager ved med at vokse.
Et af de kloge hoveder er højesteretsdommer Jens Peter Christensen, formand for udvalget bag betænkningen. Da han fremlagde betænkningen, antydede han forklaringen på ovenstående skisma. Udvalget havde kigget på reglerne, rammerne og rollen for de særlige rådgivere, og dem var der stort set ikke noget galt med.

Problemerne opstår snarere på grund af profilen hos de personer, der bliver særlige rådgivere, lod Jens Peter Christensen forstå:
»Det er et indbygget problem med særlige rådgivere – ikke fordi de er dårligere mennesker end andre – men det er folk, der kommer ind i systemet uden en stor optræning forinden og bliver placeret på nogle centrale poster. Uden at have haft den opdragelse, man har haft som fast embedsmand,« sagde han.

Grunden til at Folketinget valgte at nedsætte udvalget var anklagerne om ulovlige lækager mod rådgiverne Jacob Winther og Peter Arnfeldt. Jens Peter Christensen pegede på, at de enkeltsager kan have at gøre med manglende træning, ligesom det har været tilfældet tidligere med enkeltsager om særlige rådgivere:
»Det var oplagt et problem tilbage i 2001, hvor det var journalister – og ikke et ondt ord om journalister – men de kom fra en dagsbladsredaktion, og så kunne det måske være svært at vænne sig til embedsapparatet. Der skete også straks det, at nogle af dem kom galt af sted. Det var baggrunden for, at den sidste betænkning blev sat i gang. Det var Finansministeriets særlige rådgiver, Bertel Haarders særlige rådgiver og en fra Fødevareministeriet. Måske er det lidt det samme, der er sket her, og som udløste denne her betænkning,« sagde Jens Peter Christensen til pressemødet, hvor betænkningen blev fremlagt.

Og ombudsmand Jørgen Steen Sørensen kan godt se en parallel fra de tidligere sager til den aktuelle:
»Denne her sag er en meget god illustration af den diskussion, der gennem årene har været, om de særlige rådgiveres forståelse for de regler, der gælder. Man kan vel sige, at de kommer lidt ind fra højre uden opdragelse i det normsystem, der er i forvaltningen. Det understreger vigtigheden af den pædagogiske undervisning i de regelsæt, der gælder i centraladministrationen,« siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, der selv har siddet i centraladministrationen i mange år.

Som Journalisten kunne beskrive i marts, bygger sagen om skatteministerens særlige rådgiver Thomas Brahm primært på en lydfil med en telefonsamtale mellem Thomas Brahm og journalist på Jyllands-Posten Jesper Høberg.
Jyllands-Posten havde i januar bedt om at få udleveret det kommende års indsatsplan for SKAT. Skatteministeriet svarede, at Jyllands-Posten ligesom de andre medier, der havde vist interesse, kunne få en del af planen før publicering. Det er det, man kalder ”slicing”, hvor myndigheder opdeler et politisk udspil i flere ”godbidder”, som bliver delt ud til forskellige medier. Logikken er, at medier prioriterer solohistorier højere, og derfor sikrer ministerierne sig mere omtale af et politisk budskab, hvis flere medier får deres egne solohistorier.

Den fremgangsmåde, har en tidligere spindoktor-betænkning og Ombudsmanden slået fast, er helt på sin plads. Begge har dog også understreget, at myndigheder ikke må give historier solo til et medie, hvis et andet medie har udtrykt interesse for dem, som det netop er tilfældet med Jyllands-Postens henvendelse til Skatteministeriet. Avisen ville udtrykkeligt gerne have hele planen, og derfor mente Jesper Høberg, at det ville være imod loven, hvis ministeriet begyndte at dele solohistorier ud til andre medier. Det skrev han til ministeriet og gjorde opmærksom på, at hvis ministeriet alligevel havde tænkt sig at gøre det, så ville han klage til Ombudsmanden.

Herefter ringer rådgiver Thomas Brahm til journalist Jesper Høberg:
»Ok, så er der nogle uskrevne spilleregler – og nu taler vi bare helt åbent her – som du så ikke helt anerkender, og det er jo fair,« siger særlig rådgiver Thomas Brahm til Jyllands-Postens journalist Jesper Høberg på lydfilen.

Selv om særlig rådgiver Thomas Brahm siger, at det er »fair«, at Jyllands-Postens reporter ikke anerkender de uskrevne regler, som han beskriver dem, så lægger han i samtalen samtidig afstand til Jyllands-Postens inddragelse af Ombudsmanden:

»Det der med at true med Ombudsmanden. Jeg oplevede det som meget aggressivt, og det provokerede mig stærkt, den tone der var i det,« siger rådgiver Thomas Brahm, der også nævner i telefonsamtalen, at det »ikke er udgangspunktet for et frugtbart samarbejde«.

Ovenstående reaktion fra den særlige rådgiver er ifølge ombudsmanden ”en fuldstændig uacceptabel reaktionsmåde over for en journalist, der benytter sig af sine grundlæggende rettigheder efter offentlighedsloven og herunder varsler brug af sin grundlæggende ret til at klage til Folketingets Ombudsmand”, skriver ombudsmanden, som finder sagen bekymrende:
”Der synes samtidig at være tale om en meget bekymrende mangel på forståelse for, hvad der i en situation som den foreliggende er (og navnlig ikke er) en særlig rådgivers rolle og opgave. Jeg bemærker i den forbindelse, at Jesper Høbergs e-mail af 9. januar 2013 i sin form og tone efter min opfattelse på ingen måde kunne anses for utilbørlig”, skriver ombudsmanden med henvisning til den mail, hvor journalist Jesper Høberg oplyser, at han vil gå til Ombudsmanden, hvis Skatteministeriet går videre med ideen om at dele den politiske plan op i godbidder.

I dag forklarer ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, at de valgte formuleringer ikke er hverdagskost:
»Vi har ikke nogle faste skuffeskemaer på det her punkt. Men ”fuldstændig uacceptabel” er en af de højeste kritiske formuleringer, man kan gøre brug af, hvis man skulle sætte det ind på en skala,« siger Jørgen Steen Sørensen.

Tilbage står spørgsmålet om, hvor mange særlige rådgivere der opererer ligesom Thomas Brahm. I telefonsamtalen med Jesper Høberg nævner Thomas Brahm selv de »uskrevne regler«. Journalist Jesper Høberg fortæller i dag, at han ikke tror, at eksemplet er enestående:
»Jeg har ikke noget belæg for at sige, at det er normalt. Jeg har oplevet andre situationer, hvor spindoktorer har bevæget sig på kanten, så jeg tror heller ikke, det er unormalt. Det synes jeg også, man kan fornemme i samtalen med ham,« siger Jesper Høberg.

Oluf Jørgensen, der er forskningschef i mediejura og forvaltningsret på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, gav den samme vurdering sidste gang, Journalisten skrev om sagen:
”Det er desværre langtfra sjældent, at de politisk ansatte spindoktorer viser manglende respekt for de forvaltningsretlige principper om saglighed og lighed,” skrev Oluf Jørgensen i en mail.

Den slags generaliseringer fandt spindoktor-udvalget som tidligere nævnt ikke belæg for i undersøgelsen. Men én af de forbedringer, de pegede på i systemet, var, at de særlige rådgivere skulle have en mere systematisk indførelse i, hvilke regler og arbejdsgange der gælder i et ministerium.
”Det bør overvejes, om den nuværende modtagelse og oplæring af særlige rådgivere er tilstrækkelig, herunder om der er behov for nogle fælles retningslinjer,” står der i betænkningen.
Skatteministeriet ”beklager håndteringen af sagen” i sin pressemeddelelse om Ombudsmandens kritik og påpeger, at man nu vil blive bedre til at oplære de særlige rådgivere i, hvordan man opfører sig i et ministerium:

”Ombudsmandens redegørelse har givet anledning til, at de særlige rådgivere, der ansættes i Skatteministeriet, ud over det introkursus, der i dag findes i Finansministeriets regi, fremover ligeledes gennemgår et internt uddannelsesforløb med fokus på de arbejdsgange i ministeriet, der skal sikre efterlevelse af forvaltningsloven og offentlighedsloven, herunder håndtering af dokumenter, journalisering, brug af e-mails og sms, reglerne om aktindsigt samt retningslinjerne for pressebetjening i centraladministrationen,” skriver Skatteministeriet. s

Særlig rådgiver Thomas Brahm oplyser til Journalisten, at han tager afgørelsen til efterretning, og at han derudover ikke har nogen kommentarer, men henviser til udtalelsen på ministeriets hjemmeside.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen