»Der er rigtigt mange derude, der ikke kan forene sig med, at vi stikker næsen frem, og gerne vil høre os fortryde en masse eller se et knæfald i for eksempel Thorning-sagen. Men vi fortrød ikke noget i 2010. Og vi gør det stadig ikke.«
SKÅL. Kære alle. Godt nytår. Fyld glasset og snup en kransekage. Vi får brug for det. 2011 bliver det vildeste år i den danske mediebranche. Vi skal i stormvejr, men vi er rigtig godt klædt på til det.
Jeg er ikke helt sikker på, at alle mine chefkolleger i branchen helt har forstået de muligheder, der byder sig, og de trusler, der tegner sig. Jeg er slet ikke sikker på, at alle derude har hårdt nok fat i håndtagene i forhold til det, som vores kunder er i gang med.
Men VI er. Vi laver radio, tv, masser af digitale nyheder – og lige om lidt går vi muligvis for første gang i 20 år forbi Ekstra Bladet i oplag på det gode gamle papir. Ikke helt dårligt af den lille butik, som medieforskerne stod i kø for at dødsdømme for bare en håndfuld år siden.
Vi er ikke det største hold i branchen. Faktisk er vi vel med afstand det mindste i det gængse landsdækkende mediebillede. Men det var vores historier, de talte mest om i 2010. Det gjaldt politik, sport, underholdning og sågar lidt etbenet terror.
Det gjorde ondt mange steder. Det passede slet ikke med billedet af lille B.T. med fladskærmene og sundhedsforsiderne. Der er rigtigt mange derude, der ikke kan forene sig med, at vi stikker næsen frem, og gerne vil høre os fortryde en masse eller se et knæfald i for eksempel Thorning-sagen. Men vi fortrød ikke noget i 2010. Og vi gør det stadig ikke.
Store båtnakker i små sko buhede af vores folk, da vi var nomineret til FUJ-prisen. Fred med det. Det er vores opgave at blive ved med at turde og blive ved med at udfordre – uanset hvor meget det stormer omkring os.
Vi vil lave de afgørende historier også i 2011. Fordi vi har det bedste hold. Men lad os denne gang gøre det så overbevisende, at der ikke er noget at diskutere. Og lad os komme det spadestik dybere, hvor det begynder at gøre rigtig ondt.
Vi vil opleve nye storme i år. Det er meget bedre end anonymitet.
Vi vil opleve P3 stadigvæk være ude af stand til at fylde sin morgenflade uden at kommentere dagens B.T.-forside. Og ja, der vil være sundhed, X-Factor og royale pløkker. Jeg skammer mig ikke over at have trængt Rådhuspladsen og andre i defensiven både på journalistik og på markedsandele.
De kloge reklamefolk siger, at man ikke må bruge et gammelt payoff fra slogan-skuffen, men jeg kan ikke lade være: B.T. – så sker der noget.
Godt nytår.
Peter Brüchmann er ansvarshavende chefredaktør på B.T. og har på Journalistens opfordring skrevet en nytårstale til bladets ansatte efter et 2010, hvor B.T.'s historier ofte har udløst presseetisk debat.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Nytårs-svar
Jeg er helt pjattet med gode historier. Og jo mere de afslører, jo bedre. Derfor er det godt, at B.T. også er begyndt at interessere sig for andet end fladskærme og sundhedstip. Hatten af for hr. Brüchmann.
Desværre drukner de gode, relevante historier i de stadigt stigende bunker af det, der i bedste fald er nogle lige lovligt opstrammede vinkler, i værste fald dækningsløs sensationsjournalistik, der spiller på en påtaget forargelse. Thorning-Schmidt var et eksempel på en glimrende historie om en statsministerkandidat, der havde en noget selektiv hukommelse, men tilbage står et rodet billede om skatteforhold, der endte med, at hun blev frikendt med piber og trommer. Var det en succeskampagne?
Kjær/Skov-sagen er seneste eksempel. Er det i orden at skrive, at den politiske ordfører fra et lov-og-orden-parti er blevet dømt som dårlig betaler en håndfuld gange, siden hun måtte trække sig som minister netop pga. rod i privatøkonomien? Selvfølgelig er det det. Men at oprulle et familieopgør på den måde og lægge spalter til gensidige og ligegyldige tilsvininger samt uigennemskuelige motiver er ganske enkelt ikke god journalistik og i øvrigt ganske irrelevant. Det er fint, at sætte dagsorden, men hånden på hjertet, Brüchmann: Vil du ikke hellere være kendt for de gode historier end at skulle forsvare B.T. i presse-etiske debatter?
Jeg håber, at B.T. lige som Ekstra Bladet også er her om 10 år, og her er jeg ret ligeglad med, om Peter eller Poul er størst. Oplagstallene taler ikke for jeres fortsatte eksistens, hvis man kigger over det seneste årti, hvilket kunne være et signal om, at ikke alt er godt. Der er brug for jer, så en indtrængende appel her fra er, om I ikke godt vil koncentrere jer om fair, gennemarbejdede og velresearchede historier frem for konstant at appellere til laveste fællesnævners indre svinehund i jagten på "her og nu"-omtale? I kan jo godt. I viser det i glimt.
Jeg er faktisk ligeglad med, om du vil lave 'et knæfald' ovenpå jeres historier i 2010.
Jeg mener bare, at det er rimeligt, at man siger undskyld, hvis man har beskyldt nogen for at snyde i skat gennem tre måneder og disse personer så bliver frifundet af Skat. Jeg ved godt, at det kan lyde helt vildt urimeligt på B.T., fordi man troede man havde ret. Men andre vil se det som almindelig pli.
Men nu får du selvfølgelig også 97.000 kroner om måneden for at forsvare B.T. Så fair nok. Men lad venligst vær' med at tale ned til folk, der bare går ind for almindelig pli.