Nyhedsoverblik

TV 2 har ifølge mediet selv passeret ”en vigtig milepæl” i overgangen fra traditionelt tv-hus til et digitalt mediehus.

For første gang kommer halvdelen af omsætningen nemlig fra digitale abonnements- og reklameforretninger, lyder det i en pressemeddelelse med henvisning til en kvartalsrapport.

Kvartalsrapporten viser, at TV 2 i årets første ni måneder har haft en omsætning på godt 3,3 milliarder kroner, hvilket er en stigning på 6,2 procent i forhold til samme periode året før.

”Køb dog en gul pressevest”, har det lydt på sociale medier og i læserbrevsspalterne efter at to pressefotografer blev slået af betjente.

Men en gul vest eller for den sags skyld et pressekort bøjet i neon løser ikke problemet, skriver DJ-forperson Allan Boye Thulstrup i et debatindlæg i Politiken.

Erfaringerne viser nemlig, at en fotograf, der markerer sig tydeligt som presse, i nogle situationer kan blive et mål for demonstranter.

”Den vest, der gør fotografen tydelig for politiet, kan samtidig øge risikoen for, at fotografen bliver udsat for vold.”

Allan Boye Thulstrup tilføjer, at en debat om påklædning misser den helt afgørende pointe i sagen – nemlig at politiet ikke må slå pressefolk, der passer deres arbejde og dokumenterer en offentlig begivenhed.

Journalist og foredragsholder Anders Lund Madsen modtager prisen for 'Årets Danske Tale' for en tale til minde om sin bror Peter Lund Madsen, som døde i 2025.

"Anders Lund Madsens tale for sin bror Peter er både lys og sorgfuld, let og dyb, og så rummer den et hjertevarmt budskab om at leve livet her og nu," lyder det i juryens begrundelse.

I den korte tale siger Anders Lund Madsen blandt andet:

”Nu er Peter død. Højst uventet og lige pludseligt under et elmetræ på en bakke ude ved Tølløse en sommerdag for tre måneder siden. Og nu er træerne nøgne, og der er stille i verden, og jeg er den sidste, der ved hvad nummerpladen var på vores første SAAB.”

Årets Danske Tale uddeles hvert år af Danske Taler og Rhetor.

Leder af Center for AI på DMJX Peder Hammerskov har brugt et par timer på at lave en – indrømmer han selv – lidt spøjs analyse af danske mediers omtale af AI.

Han har søgt i Retriever (det tidligere Infomedia) for at tælle mediernes omtale af henholdsvis AI og Mette Frederiksen fra 2020 til 2026.

I 2020 nævnte 3,2 procent af alle artikler statsministerens navn, mens kun 0,3 procent omtalte AI.

Kurven knækkede i skarpt opadstigende retning for AI i 2022, da ChatGPT blev lanceret. Og i dag er det 3,0 procent af alle artikler, der nævner AI, mens 2,6 procent nævner Mette Frederiksen.

Peder Hammerskov siger, at hans optælling er et udtryk for, hvor stort et emne AI er blevet på ganske kort tid.

”Vi har ikke før set noget, der er gået så stærkt. Det gælder både omtalen og brugen af det. Der er nogle ting, der forsvinder hurtigt. Telefonen og internettet er gode eksempler på noget, der har været lige så vildt. Men ikke lige så hurtigt,” siger Peder Hammerskov.

Hans optælling viser også, at AI-stof i dag handler om noget andet, end det gjorde i 2022.

Dengang handlede artikler, der nævnte AI, især om sundhed: Algoritmer, der finder kræft, og hospitaler, der tester nyt udstyr. I dag handler de mere om penge, geopolitik og uddannelse.

Peder Hammerskov deler flere tal og grafer i et opslag på LinkedIn.

En gruppe af private medier og public service-medier i Norge stikker nu en kæp i hjulet på Metas forsøg på at indføre nye brugerbetingelser.

Amedia har sammen med Mediebedriftenes Landsforening, NRK, TV 2, Schibsted, Polaris, Aller, Dagens Næringsliv, Mentor Medier, NTB og Hordaland Folkeblad bedt Oslo tingrett om at stoppe indførelsen af Metas nye brugervilkår, indtil det er retligt afklaret, om de er lovlige.

”Vi kan ikke acceptere, at Meta bruger vores journalistik til at opbygge tjenester, som direkte truer vores eksistensgrundlag,” siger Guro Valland, ansvarshavende redaktør på Amedia-avisen Bergensavisen.

Det er første gang kommercielle medier og public service-medier står sammen om at kræve et midlertidigt forbud over for Meta i sagen, skriver Amedia.no.

Den europæiske organisation for public service-medier, EBU, udtrykker i dag også ”dyb bekymring” over Metas vilkår.

”At forlade platformene er ikke et reelt valg for public service-medier, fordi disse platforme er vigtige og strategiske indgange til at nå publikum,” skriver EBU.

Mediebranchen frygter, at Meta gennem vilkårene kan sikre sig rettigheder til artikler, billeder og videoer fra mediernes hjemmesider, herunder indhold bag betalingsmur.

I dag klokken 13 går det nye danske Projekt Y i luften, hvor nyhederne er udvalgt af redaktører, men skrevet ved hjælp af kunstig intelligens.

Til Ritzau forklarer chefredaktør Michael Dyrby, at historierne er AI-assisterede.

Det kan være i forskningsrapporter, pressemeddelelser eller i andre medier - samme steder, som andre medier også kan finde deres historier.

Redaktørerne består ifølge hjemmesiden af Casper Hjort, Louise Stigsgaard, Carsten Lysdal, Astrid Johanne Høg og Peter Astrup.

Adspurgt, om der er efterspørgsel på AI-genererede nyheder, svarer Michael Dyrby: Det finder vi ud af.

”Det er jo et udviklingsprojekt mod fremtiden, en slags grundforskning,” siger han til Ritzau.

Til at begynde med vil Projekt Y dække dansk politik, erhvervsstof og internationale nyheder.

Udgangspunktet er borgerligt, men uden at være dogmatisk eller ideologisk.

Huligennem blev aftenens store vinder, da Prix Audio fredag aften kårede årets bedste danske lyd.

Børneuniverset tog fire af de 18 priser, mens DR P3's Drømmeholdet og RADIO IIII gik hjem med to hver.

Årets Podcast blev r8Dio's Hanrej i Ribe, skriver Prix Audio på sin hjemmeside.

Flest priser gik til Heartbeats' Huligennem, hvor fiktionsserien The High Fives både vandt den nye pris for Årets Børne- og Ungeprogram og Årets Fiktion/Fiktive fortælling. Desuden blev Sebastian Søndergaard Årets Talent, og Huligennem selv modtog prisen som Årets Pioner.

De to nye dokumentarpriser gik til Den giftige tvivl fra DR Dokumentar (Årets Undersøgende Dokumentar) og Da fiskene forsvandt (Årets Fortællende Dokumentar).

Se alle vinderne her.

Medier med en virksomhedskonto på Facebook, Instagram eller WhatsApp bliver ifølge juraeksperter stillet over for krav om at give platformene udstrakt adgang til deres indhold - også på deres egne sider uden for Metas univers.

Men nu får medierne tre uger mere til at overveje de nye vilkår og betingelser fra Meta. Dermed er den nye deadline 20. november. Det bekræfter Meta til MediaWatch.

Metas nye betingelser er blevet kritiseret for at give Meta vidtstrakte rettigheder til at scrape indhold og træne Metas AI-produkter.

JydskeVestkysten bragte i november 2025 en artikel, der omhandlede digital chikane rettet mod kommunalt ansatte. Artiklen omtalte blandt andet en sag, hvor en 58-årig var blevet dømt i byretten for chikane af flere kommunale medarbejdere, skriver Pressenævnet.

Den 58-årige klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt urigtige og krænkende oplysninger, samt at han ikke havde fået mulighed for at komme til orde.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik i forhold til disse klagepunkter, men nævnet fandt grundlag for at kritisere, at JydskeVestkysten ikke havde opdateret artiklen med oplysningen om, at den 58-årige havde valgt at anke byretsdommen.

En dommer i den amerikanske delstat Florida har fulgt britiske BBC’s ønske og giver præsident Donald Trump ordre til at lade sig afhøre under ed.

Det skriver BBC.

Dommer Enjoliqué Lett siger, at Trump skal møde op senest den 11. december. Hvis ikke han følger ordren, kan det føre til sanktioner. Det kan i yderste konsekvens betyde, at dommeren lukker sagen.

Det var egentlig meningen, at Trump skulle have været afhørt i fredags som led i det civile søgsmål, hvor præsidenten har krævet 10 milliarder dollars i erstatning fra BBC.

Men Donald Trumps advokater meldte tilbage, at han tidligst havde tid engang i januar. Det vil imidlertid være for sent i forhold til de frister, der er i den aktuelle fase af det civile søgsmål.

Donald Trump lagde i december 2025 sag an mod BBC med påstand om, at den britiske medievirksomhed havde skadet hans brand, ejendom og forretning.

Det skal være sket med BBC-programmet Panoramas redigering af Trumps tale ved stormen på Kongressen den 6. januar 2021.

Sagen er senere blevet indskrænket til kun at handle om ærekrænkelse.

Pressenævnet har af egen drift taget en sag op om en artikel på Presse-fotos.dk bragt i juni 2026 med beskrivelser af anklageskriftet i en straffesag.

Efter at have behandlet sagen udtaler Pressenævnet alvorlig kritik af Presse-fotos.dk for at have gengivet de detaljerede beskrivelser af forholdene fra anklageskriftet og for ikke at have udvist størst muligt hensyn til offeret i den omtalte straffesag, skriver Pressenævnet i kendelsen.

Artiklen handlede om en straffesag, hvor en person i byretten blev idømt en fængselsstraf for blandt andet flere voldtægter af særlig grov karakter begået mod en person, som han havde haft en forudgående nær relation til.

Beskrivelserne af voldtægterne blev i de fleste medier udlagt som ’grove, mishandlingslignende voldtægter’ og ’torturlignende voldtægter’, uden at medierne beskrev episoderne nærmere.

I artiklen på Presse-fotos.dk var der gengivet særdeles detaljerede beskrivelser af forholdene fra anklageskriftet.

I juli sagde lektor i presseetik ved DMJX Thomas Pallesen til Journalisten:

”Jeg ville ikke blive overrasket, hvis der bliver udtalt kritik fra Pressenævnet, hvis det går ind i sagen,” siger han.

De drypvise nyheder om, hvordan britiske BBC over de næste to år vil spare 500 millioner pund – svarende til næsten fire en halv milliard kroner – fortsætter.

The Guardian skriver, at det nu også er meldt ud, at tv-kanalerne BBC Three og BBC Scotland lukker. Det samme gælder radiokanalen Radio 4 Extra.

Samtidig er der varslet nedlæggelse af yderligere 100 stillinger i BBC News. Det i sig selv skal give næsten 50 millioner kroner i besparelser.

Det er godt en tiendedel af det samlede beløb, nyhedsafdelingen foreløbig har sat som sit sparemål. Nyhedsdirektør Rachel Jupp har dog ifølge The Guardian sagt, at der kan blive tale om et højere beløb.

Udmøntningen af BBC’s spareplan begyndte for en måned siden og ramte i første omgang hårdt på sporten, der blandt andet stopper med at sende rene sportsnyheder på tv.

The Guardian har med hjælp fra kilder i BBC og branchekendere regnet sig frem til, at der foreløbig er fundet besparelser for omkring 200 millioner pund, hvilket altså er mindre end halvvejs mod det samlede mål.

Børn og unge siver i stor stil fra DR’s kanaler på flowradio, og det er ikke lykkedes den digitale indgang til al DR's lydproduktion, DR Lyd, at sætte en stopper for faldet.

Siden 2021 er den ugentlige dækning blandt de 15-24 årige, der lytter til flowradio, faldet fra 67 procent til 56 procent i første halvår af 2026.

For de lidt ældre lyttere på 25-31 år er andelen i samme periode gået fra 69 procent til 55 procent.

Der fremgår af et svar, kulturminister Zenia Stampe har givet Folketingets Kulturudvalg på et spørgsmål fra Enhedslistens Leila Stockmarr.

I svaret kan man se, at tallene for DR Lyd viser en svagt stigende kurve, idet andelen af 15-24 årige i perioden er steget fra 9 til 11 procent siden 2021, mens de 25-31 år er gået op fra 16 til 27 procent.

Repræsentanter for journalister og pressefotografer tager i morgen til møde med rigspolitichefen for at tale om pressens sikkerhed.

Mødet mellem forperson Allan Boye Thulstrup fra Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation, Pressefotografforbundets formand, Sisse Stroyer, og rigspolitichef Lasse Boje Nielsen er kommet i stand efter weekendens begivenheder i København.

Her blev to pressefotografer fra henholdsvis Politiken og Ekstra Bladet slået med knipler af politiet under deres arbejde med at dække en demonstration.

Allan Boye Thulstrup siger i en pressemeddelelse, at målet med mødet er at have en konstruktiv dialog om retningslinjerne og de aftaler, der gælder for fotografer og journalisters arbejde.

”Pressen er offentlighedens øjne og ører. Når pressefotografer eller journalister bliver slået med knipler, er det ikke kun et angreb på den, der bliver slået, men på pressens mulighed for at dokumentere vores demokrati i aktion,” siger Allan Boye Thulstrup.

Sisse Stroyer medbringer et tilbud om, at Pressefotografforbundet kan bidrage med undervisning og oplæg til betjente og politielever, så de kan lære pressens arbejdsforhold bedre at kende.

Danske Mediestuderende kræver, at beskæftigelseskravet for ret til dimittenddagpenge droppes.

Forslaget indebærer, at studerende skal have arbejdet mindst fire timer om ugen i 18 ud af de seneste 24 måneder af deres uddannelse for at kunne modtage dagpenge efter endt studie. Kravet skal efter planen træde i kraft 1. januar 2028.

4. november demonstrerer DMS på Christiansborg Slotsplads sammen med 21 andre organisationer mod regeringens finanslovsforslag om besparelser på unge og uddannelse.

Ifølge DMS vil beskæftigelseskravet ramme skævt, og regeringen risikerer at presse en gruppe af studerende, der allerede er presset.

"Det skal ikke være et studiejob, der afgør, om man har et økonomisk sikkerhedsnet, når man er færdig med sin uddannelse. Det er ikke fair, og det risikerer at ramme helt skævt," udtaler Sofus Tao Esthave Pedersen, forperson for Danske Mediestuderende, i en pressemeddelelse.

Han forklarer, at de, der ikke arbejder, som oftest har en god grund.

"Det kan være diagnoser, funktionsnedsættelser eller et behov for at ville dygtiggøre sig ved at lægge sine kræfter i et forløb eller et projekt i forbindelse med sit studie. Det mener vi ikke, man skal straffes for," siger Sofus Tao Esthave Pedersen.