Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
14:21 22.10.2026 Minna Skau

BBC lukker tre kanaler og er mindre end halvvejs mod sparemål

BBC lukker tre kanaler og er mindre end halvvejs mod sparemål

BBC's hovedkvarter i London. Hollie Adams/Reuters/Ritzau Scanpix

De drypvise nyheder om, hvordan britiske BBC over de næste to år vil spare 500 millioner pund – svarende til næsten fire en halv milliard kroner – fortsætter.

The Guardian skriver, at det nu også er meldt ud, at tv-kanalerne BBC Three og BBC Scotland lukker. Det samme gælder radiokanalen Radio 4 Extra.

Samtidig er der varslet nedlæggelse af yderligere 100 stillinger i BBC News. Det i sig selv skal give næsten 50 millioner kroner i besparelser.

Det er godt en tiendedel af det samlede beløb, nyhedsafdelingen foreløbig har sat som sit sparemål. Nyhedsdirektør Rachel Jupp har dog ifølge The Guardian sagt, at der kan blive tale om et højere beløb.

Udmøntningen af BBC’s spareplan begyndte for en måned siden og ramte i første omgang hårdt på sporten, der blandt andet stopper med at sende rene sportsnyheder på tv.

The Guardian har med hjælp fra kilder i BBC og branchekendere regnet sig frem til, at der foreløbig er fundet besparelser for omkring 200 millioner pund, hvilket altså er mindre end halvvejs mod det samlede mål.

SENESTE NYT

Flere nyheder