Det er helt ude af proportioner at kalde det en skam for demokratiet, at Jyllands-Posten ikke må bruge data fra Megafons målinger for TV 2 og Politiken, som avisen ikke har betalt for.

Det siger Megafons administrerende direktør, Asger H. Nielsen.

Udtalelsen kommer, i kølvandet på at hjemmesiden politologi.dk er lukket ned, og Jyllands-Posten har fjernet sine overblik over de vægtede meningsmålinger under valgkampen. Ifølge Jyllands-Postens chefredaktør Marchen Neel Gjertsen er det sket efter en juridisk trussel fra Megafons side.

Den udlægning bliver dog anfægtet af Megafon-direktøren, der havde håbet på en fredsommelig løsning på problemet.

”Vi har ikke truet nogen med noget. Nogen har misbrugt vores rettigheder på det groveste, selv om de gentagne gange er advaret om, at de ikke må bruge vores data uden at betale for dem. Vi synes da, at de skulle have fortsat med deres gennemsnit, bare uden at bruge Megafons tal,” siger Asger H. Nielsen.

Jyllands-Posten har under valgkampen ikke benyttet sig af meningsmålinger udarbejdet af et analyseinstitut for avisen.

I stedet har avisen kvit og frit fået data leveret af Erik Gahner Larsen, der står bag hjemmesiden politologi.dk, som i årevis har samlet et overblik over meningsmålinger bragt i danske medier, et vægtet gennemsnit af dem og en oversigt over de såkaldte hus-effekter hos institutterne.

Henvendelse med millionbeløb kom efter advarsel

Ifølge Asger H. Nielsen har man fra Megafons side ikke før været opmærksom på, at data fra deres målinger blev samlet ind på den hjemmeside, men først blev det, da Jyllands-Posten begyndte at anvende de data.

”Den 24. oktober retter vi derfor henvendelse til Jyllands-Posten og orienterer dem om, hvad abonnementsprisen er, hvis de vil bruge vores målinger. Der beder vi dem også omgående om at ophøre med at anvende indekset,” siger han.

”Det her er en ganske banal sag om ophavsrettigheder, hvor Jyllands-Posten mod bedre vidende er fortsat med at anvende materialet,” tilføjer han.

Da Jyllands-Posten blev ved med at viderebringe data, valgte Megafon gennem instituttets jurist at rette henvendelse til Jyllands-Postens jurist den 27. oktober. I den henvendelse fremgår der et millionbeløb, som Megafon vil kræve i eftervederlag.

”Der skriver vores advokat, at krænkelserne af ophavsretten kan ende i en vis beløbsstørrelse. Det sender vi for at gøre opmærksom på, at der er tale om en alvorlig overtrædelse. Det er helt normal procedure i ophavsretssager, og det har intet med trusler at gøre. Og vi har altså ikke rettet specifik henvendelse til Erik Gahner,” siger Megafon-direktøren.

Men hvad er problemet i, at Jyllands-Posten bruger de data til at vise et vægtet gennemsnit af meningsmålingerne og de hus-effekter, der er?

”De må ikke bruge et vægtet gennemsnit, for det er os, der har rettighederne. Det er en helt banal juridisk sag om ophavsrettigheder og betaling for kommerciel brug af vores arbejde. JP er jo selv meget opmærksom på mediets egne ophavsrettigheder. Forskere værner generelt også om deres ophavsret til resultater, artikler og bøger. Der er ingen tvivl om, at vi har rettighederne til vores talmateriale.”

Kalder det et snylterprodukt

To andre analyseinstitutter, Voxmeter og Epinion, der laver meningsmålinger for henholdsvis Ritzau og DR, har i forbindelse med debatten om lukningen af politologi.dk fremhævet, at de ikke ser nogen problemer i, at deres data fremgår af vægtede gennemsnit og i overblik over målinger. Tværtimod sætter de pris på, at nogen går kritisk til deres produkter.

”Hvad de to firmaer vælger som deres forretningsstrategi, er helt deres valg, og det skal jeg ikke blande mig i. Det kan meget vel være en fordel for dem at være med i et gennemsnit.”

”Vi har vurderet, at vi bidrager væsentligt mere til kvaliteten af dette gennemsnit end værdien af det, vi får tilbage, og derfor ønsker vi ikke at være med uden betaling,” siger Asger H. Nielsen.

Marchen Neel Gjertsen forklarede i går til Journalisten, at Jyllands-Posten ser det som en demokratisk service at vise det vægtede gennemsnit og at gå nuanceret og kritisk til meningsmålingerne, da de kan have betydning for, hvor vælgerne sætter deres kryds.

Men den slags brug af data vil Megafon altså ikke gå med til, hvorfor de vil have deres tal holdt uden for den slags.

Megafon-direktøren siger, at det står medier frit for at citere en enkeltstående måling. Problemet opstår ifølge ham, når man tager mange data og lægger ud eller bruger dem i en gennemsnitsberegning.

”Når man forsøger at lave et snylterprodukt, hvor man tager vores data helt systematisk uden at betale for det, vil vi ikke give tilladelse til det.”

Men hvis man ikke må samle datasæt fra jer over tid, hvordan skal man så kunne gå kritisk til jeres data?

”Det kan man heller ikke, hvis man ikke betaler for det. Det er det, de ikke har gjort. Det er en simpel ophavsretssag, og så kan man spørge sig selv, hvorfor et af de danske medier gør så massiv en overtrædelse på ophavsretsloven,” siger Asger H. Nielsen og tilføjer:

”Det er helt galt, hvis man tror, at man kan sige noget om kvalitet på en måling ved at sammenholde den med et gennemsnit af meningsmålinger. Dels er der meget ofte stor forskel i indsamlingstidspunkterne – som gør sammenligningen både unøjagtig og upålidelig – dels kan man ikke sige, at et gennemsnit er det ’rigtige resultat’. Stiller du en gymnasieklasse en vanskelig matematikopgave, så vil gennemsnittet næppe være det rigtige resultat.”