Sjældent har en lydeffekt skabt så meget debat, som den lyd, der ligger henover en scene i DR-dokumentaren ’Forfulgt af politiet?’, der handler om politiets behandling af en familie med syriske rødder i Vejle og den forsvundne teenager Farhad.

DR fjernede og beklagede i sidste uge lydeffekten, der er blevet betegnet som ”en sparkelyd”, i forbindelse med at filmmagasinet Ekko har beskrevet, at der i en scene i dokumentaren er lagt en såkaldt ”sparkelyd” ind over en overvågningsvideo, der var uden reallyd. Chefredaktør i DR Nyheder Thomas Falbe har forklaret, at han ikke har opfattet det som en sparkelyd, men en trommelyd, som han ikke bemærkede, da han så dokumentaren igennem.

Selv om lyden nu er fjernet og beklaget, rykkede diskussionen i dag ind i Folketinget, hvor Dansk Folkepartis kultur- og medieordfører, Mikkel Bjørn, ville have ministeren til at forholde sig til lydeffekten.

Konkret ville Mikkel Bjørn have svar på, om ”det er en overtrædelse af DR’s forpligtelse til at præsentere objektiv og uforfalsket journalistik, at DR som offentligt finansieret statsradiofoni i dokumentaren ’Forfulgt af politiet?’ har valgt at anvende kunstige sparkelyde i en overvågningsvideo, hvilket rejser alvorlige spørgsmål om manipulation og mistænkeliggørelse af politiet, og hvad bør konsekvenserne være for en sådan redaktionel beslutning?”

Og her var svaret fra kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) klart:

”Jeg er enig med hr. Mikkel Bjørn i, at det er en alvorlig overskridelse af de presseetiske regler,” lød det i Folketinget.

Den omtalte lyd fremgik på en sekvens omkring 11 minutter og 30 sekunder inde i dokumentaren.

Videoen er omdiskuteret: Ifølge familien, som dokumentaren handler om, viser den politiet sparke ud efter et af familiemedlemmerne. Ifølge politiet viser den blot et magtanvendelsesgreb, som politiet anvender til at tilbageholde familiemedlemmet. På den oprindelige overvågningsvideo er der ingen lyd, mens der i dokumentaren er lagt lydeffekter over.

Sætter troværdighed over styr

Jakob Engel-Schmidt forklarede, at han har kunnet forstå på DR, at det er det eksterne produktionsselskab, der har lagt lydeffekt på scenen, og ”at DR ikke selv har pålagt de lydspor, som ikke er i overensstemmelse med virkeligheden”.

”Men det ændrer ikke sagen. Som seer af dokumentaren bliver man efterladt med et mere dramatisk indtryk af, hvad der er foregået,” siger Jakob Engel-Schmidt.

Ministeren fremhæver, at regeringen har nedsat et medieansvarsudvalg, og at det netop i en sag som med den omtalte dokumentar er vigtigt med sådan et udvalg. Han fremhæver samtidig, at han godt kan forstå, at Politiforbundet har klaget til DR over dokumentaren, og at det står Politiforbundet frit for også at klage til Pressenævnet.

”Så jeg er ked af det på vegne af DR,” siger Jakob Engel-Schmidt.

Samtidig siger han, at politikere og journalister har det til fælles, at troværdighed er det vigtigste, de har.

”Her har DR sat dele af sin troværdighed over styr,” siger han.

Må ikke detailstyre

På trods af at ministeren i salen vurderer, at DR har overtrådt de presseetiske regler, minder han samtidig om, at der skal være armslængde mellem politikere og DR.

”Det må ikke få os som politikere til at jage en detailstyring af DR’s journalistik. Det er derfor, vi har udpeget en bestyrelse, hvis opgave er at sikre, at DR lever op til den øverste grad af presseetik.”

Han opfordrer derfor Dansk Folkeparti, der har et medlem i DR’s bestyrelse, til at tage sagen op, indkalde DR’s ledelse og bede om en redegørelse.

Mikkel Bjørn ville samtidig have svar på, om ministeren vil videreformidle til DR, at det er deres ansvar at leve op til reglerne.

”Det er i øvrigt også det, vi er i gang med at gøre her,” svarede ministeren.

Han understreger dog, at det ikke er en politisk opgave at detailstyre DR’s journalistik:

”Vi er nødt til at have tillid til, at den bestyrelse, vi har antaget, varetager sin opgave. Ellers bryder armslængdeprincippet sammen.”

Omdiskuteret Cavling-indstillet

’Forfulgt af politiet?’ blev indstillet til en Cavling af DR, men har samtidig været udsat for massiv kritik. I særdeleshed af politiet, mens også af justitsminister Peter Hummelgaard (S).

”Jeg synes, at det er under al kritik med de insinuationer, der er blevet skabt fra dokumentarskabernes side. Nogle seere har ligefrem fået det indtryk, at politiet stod bag drengens forsvinden,” sagde Peter Hummelgaard i november.

Dokumentaren kredser om en familie, som i længere tid følte sig jagtet af politiet i Vejle. Før dokumentaren blev offentliggjort, var et af familiemedlemmerne, den dengang 16-årige Farhad Tober, forsvundet.

Efter udgivelsen af dokumentaren blev drengen genforenet med sin familie.

Politiet har flere gange kritiseret og forsøgt at tilbagevise flere af de ting, der er blevet fremsat i dokumentaren. En kritik, som Thomas Falbe har kaldt en kommunikationskamp. To medarbejdere fra Sydøstjyllands Politi er efter dokumentarens offentliggørelse blevet udsat for så alvorlig chikane, at politikredsen har betalt for genhusning af medarbejderne og deres familier i en uge.