Hver fjerde kommunikationsmedarbejder bruger mest tid på at oplyse og forklare. Andre ser sig selv som detektiver eller hofnar, viser rundspørge.
En kommunikationsrådgivers hverdag er langt fra så dramatisk, som mange journalister i medieverden forestiller sig. Faktisk bruger de færreste kommunikationsfolk tid på krisekommunikation og brandslukning. I stedet står de for formidling af viden, samler op på andres idéer og fikser fejl og mangler i organisationen – i hvert fald hvis man spørger kommunikationsfolkene selv.
Det fremgår af en mini-rundspørge, kommunikationsvirksomheden Bjerg Kommunikation har lavet blandet 124 kommunikationsmedarbejdere.
Ifølge besvarelserne anser under 10 procent af kommunikationsmedarbejderne sig selv for at være brandmænd, der slukker pludseligt opståede brande skabt af kolleger eller pressen. Mere end dobbelt så mange – 24 procent – opfatter sig som lærere, der har til opgave at bruge kommunikation til at informere og lære fra sig – for eksempel via kampagner.
»Jeg er mest lærer, fordi jeg oplyser og forklarer vanskelige ting på en pædagogisk måde,« lyder svaret fra en typisk lærer.
Bjerg Kommunikation understreger, at undersøgelsen af kommunikationsfolks "hemmelige identiteter" ikke er videnskabelig. Men tallene siger på en uhøjtidelig måde noget om bredden i opgaverne blandt danske kommunikationsfolk. I et stort midterfelt i undersøgelsen findes tre identiteter, som hver dækker 12-14 procent af de adspurgte:
• Skraldemanden, der samler op på de andres idéer og tråde.
• Sygeplejersken, der bruger kommunikation til at fikse organisationens fejl og mangler.
• Bibliotekaren, som sørger for at den rette viden kommer ud til de rigtige medarbejdere.
I undersøgelsen åbne svarfelt har nogle kommunikationsfolk desuden tilføjet identiteter som "detektiv" eller "hofnar".
»Jeg er hofnar. Dén, der provokerer omgivelserne med sandhederne om effektiv kommunikation og den modsatte virkelighed. Jeg tror på, at de vedvarende udfordringer af herskende normer og kultur kan flytte den enkeltes holdning og praksis til det bedre,« skriver en deltager.
Undersøgelsen blev skudt i gang i slutningen af november i forbindelse med Kommunikationsdøgnet på Kommunernes Landsforenings hjemmeside og på Bjerg Kommunikations hjemmeside.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Strategisk selvforståelse, tak
Det er tydeligt at se, at selvforståelsen hos kommunikationsmedarbejdere er stærkt for nedadgående. Hofnar, skraldemand og bibliotekar er nogle af de stillingsbetegnelser, som kommunikationsfolkene bruger om sig selv. Flot! Den identitet kan næppe høste respekt i virksomhederne, hvor ledelser i højere grad ser på strategiske kompetencer og evne til at forretningsudvikle gennem viden og sikker metodevalg.
Jeg kan være enig i, at kommunikationsfolkene er lærere et stykke af vejen, men hvis de ikke forstår at sætte sig igennem via faglighed, know how og strategisk tankegang - og ikke mindst tage magt -og dirigentstokken på kommunikationsstrategien, ja så ender deres job med at blive kastet på bålet - eller overtaget af HK´erne og DJØF´erne(De første har ikke kompetencerne, og de sidste kan bruge halvandet år på et regneark og fem nøgletal) Man kan også sige, at kommunikationsfolkene i dag laver for meget dag for dag-brandslukning. Den indsats høster ikke mange point i længden!
Det er interessant, at der slet ikke er nogen, der ser sig selv som varmluftsballoner, der får alt for høje lønninger for at fable om virkelighedsfjerne begreber.