Det var det tredje opkald på 10 dage, hvor en kollega ville vide, om det ikke var på tide at spalte journalistforbundet.

De første to var fra kommunikationskolleger, der var trætte af at blive stedmoderligt behandlet i forbundet. Den tredje var mere følelsesmæssigt udfordrende, da det kom fra en relativt velanset kollega ved et af de store dagblade – og han ville vist hellere se vores rygge end vores ansigter.

Fede katte var det udtryk, han brugte om os. Ordene 'din sure skiderik' ville have været et passende svar, men absurditeten i situationen lammede stemmelæberne. For vi sidder jo alle i gode job – og vi skulle måske hellere tænke på de kolleger, der klart er i klemme.

Vores fag i klassisk forstand er i frit fald. Både i anseelse og antal stillinger – i anseelse overhaler vi baggårdsadvokater på vejen ned – og de store journalistiske arbejdspladser bløder. Det skulle vi nok være mere optaget af og så bruge mindre tid på at stikke til hinanden.

Selvfølgelig kunne kommunikationsfolkets stærke fløj i forbundet med fordel sige farvel til de klassiske journalister. For kommunikatørerne ville arbejdsløshedsprocenten blive lavere, den gennemsnitlige løn højere, og man havde frie hænder til at bygge et nyt forbund op uden de dårlige vaner, som mange af os synes præger Gammel Strand. Når vi alligevel bliver i vores stadig mere fragmenterede forbund, så er det, fordi der helt ærligt er større problemer i verden end trakasserierne mellem de forskellige grupper i DJ.

Det er bittert, at den nye freelanceaftale for Information nok bliver en enlig svale. Det er mere bittert at se på nedturen for Berlingske. På journalistuddannelserne kan de unge og håbefulde se frem til at debutere på et arbejdsmarked, hvor stillingerne hos de fede katte er få og hos de sure skiderikker færre. Samtidig opgiver gode kolleger faget – nogle endda inden de rigtigt er kommet i gang.

Så vi har et fælles ansvar – uanset om vi er sure, fede eller begge dele. Et ansvar for at få den tunge ende med. Og ikke kun gå op i elitens problemer.

– Lasse Meldgaard Bloch og Christian Howard-Jessen, Geelmuyden.Kiese, medlemsnumre 21341 og 4843

PS: Midt i alt dette hører vi så et rygte, der skulle være ganske vist – nu bliver der snart en journalistgruppe i forbundet. Man skal vist hverken være retoriker eller have været på tillidsmandskursus for at bemærke det absurde i den sag.