Jyllands-Posten får nyheder fra Tipsbladet

Et redaktionelt online-samarbejde gør, at Tipsbladet.dk nu skal levere fodbold-nyheder til Jyllands-Postens sport-site Spn.dk. Det skal give mere trafik til begge.

Et redaktionelt online-samarbejde gør, at Tipsbladet.dk nu skal levere fodbold-nyheder til Jyllands-Postens sport-site Spn.dk. Det skal give mere trafik til begge.

I samarbejdet indgår også sitet Haandbold.com, som Tipsbladet også ejer, der skal levere håndboldnyheder til Spn.dk.

"Ud over artikler fra vores egen stab af dygtige journalister, får vi nu også fodbold- og håndboldnyheder fra Tipsbladet. Dermed styrker vi den redaktionelle profil yderligere inden for to vigtige idrætsgrene. Vi er glade for samarbejdet, fordi Tipsbladets journalistik baserer sig på seriøs og troværdig nyhedsformidling," siger internetredaktør på Jyllands-Posten Jørgen Schultz-Nielsen.

For Tipsbladet er pointen, at de i forbindelse med de nyheder, de leverer, bliver eksponeret gennem links, hvilket skal give mere trafik på deres egne sites.

"Det er kun positivt, at endnu flere læsere på en af Danmarks førende nyhedsplatforme nu får kendskab til vores grundige dækning," siger Kristoffer Friis, der er onlinechef på Tipsbladet.

0 Kommentarer