Chefredaktør Jørgen Krebs fra Fyns Amts Avis og Per Westergård fra Fyens Stiftstidende bekræfter over for Journalisten.dk, at den redaktionelle sammenlægning med Fyens Stiftstidende vil koste arbejdspladser. (Opdateret kl 14.45)
Fynske Medier skal spare 30 mio. kroner i forbindelse med det nye redaktionelle samarbejde, der blev offentliggjort i går. Det vil koste arbejdspladser, men chefredaktør for Fyns Amts Avis Jørgen Krebs kan ikke sige, hvornår eller hvor mange det drejer sig om.
»Det er klart, vi må tage afsked med nogle medarbejdere, men det er umuligt at sige noget om omfanget,« siger han til Journalisten.dk.
Han bakkes op af chefredaktør Per Westergård fra Fyens Stiftstidende.
»Der ligger en reel reduktion i medarbejderstaben. Men vi arbejder på at skabe nogle fratrædelsestilbud, så de medarbejdere, der har svært ved at indstille sig på forandringerne, kan få en god aftale,« siger han til Journalisten.dk
– Men den almindelige læser må da kunne mærke forskel, når I skal skære i den redaktionelle stab?
»Nej. Det kan måske lyde underligt, men jeg kan sige det uden at rødme: Set med læserøjne vil det være en næsten neutral øvelse.«
Jørgen Krebs ser nedskæringerne, der følger med den redaktionelle sammensmeltning, som et nødvendigt onde. Avisen har allerede været igennem to sparerunder, der har kostet 10 stillinger. Han siger, at de økonomiske forudsigelser for avisen tyder på, at de skulle have sparet yderligere 10 millioner kroner, hvis samarbejdet med Fyens Stiftstidende ikke var blevet en realitet.
»Det ville være håbløst. Vi ville ikke kunne blive ved med at lave en selvstændig avis, hvis vi skulle spare, hvad der svarer til en snes stillinger,« siger han.
Samarbejdet skal dog stadig godkendes af ejerne, Fyens Stiftstidendes Fond og aktionærerne i Svendborg Avis, før det bliver en realitet. Dette vil formentlig ske i løbet af oktober. I så fald vil de to redaktioner rykke ind i samme hus allerede i januar.
Fra marts skal Fyns Amts Avis' læsere vænne sig til nyt layout. Avisen får et nyt, tabloidt design og bliver en morgenavis. Samtidig kan læserne på Sydfyn glæde sig til en ny søndagsavis. Fyns Amts Avis vil holde fast i deres kerneområder, der er det lokale stof fra Ærø, Langeland og Svendborg. De dobbeltlæsere, der måtte være, må så finde sig i, at nogle af siderne med indlandsstof er identiske med Fyens Stiftstidende.
Jørgen Krebs afviser, at det redaktionelle samarbejde skulle være vejen mod en total fusion.
»Det har slet ikke været med i oplægget. Det her samarbejde er indgået for at sikre, at der også fremover vil være to aviser på Fyn,« siger han.
Per Westergård tror heller ikke, en fusion ligger lige om hjørnet, men understreger, at det er et ejerspørgsmål og ikke noget, han har direkte indflydelse på.
»Umiddelbart må jeg sige, at det her er ikke nødvendigvis et skridt mod en fusion. Men det er heller ikke det vigtigste for mig, om der kommer fusion eller ej,« siger han.
Per Westergård glæder sig i stedet over, at han nu tror, at de fynske borgere er sikret mindst én lokalavis de næste mange år.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Af Finn Arne Hansen,
informationsmedarbejder (DJ),
tidl. hovedbestyrelsesmedlem
i Dansk Journalistforbund,
Som tidligere medarbejder på såvel Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis er det med stærk interesse, jeg læser om det tættere samarbejde, de to aviser er på vej ind i. Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis skal, hvis de to avisers bestyrelser beslutter det, udgives af samme selskab. Baggrunden er forståelig nok. Siden 1. halvår 2007 er Fyens Stiftstidendes hverdagsoplag faldet med 11 procent, og Fyns Amts Avis har mistet syv procent af sit oplag, viser de nyeste tal.
I markedsføringen af denne ”halve fusion” påpeger avisernes ledelse naturligt nok især de positive effekter: Svendborgenserne får en morgenavis, begge aviser kommer i et mere handy og tidssvarende format, og svendborgenserne får en søndagsavis. Det fremhæves også, at aviserne tilsammen sparer 26 millioner kroner på at sammenlægge lokalredaktioner i Ringe, Faaborg og Svendborg, får fælles redaktionssekretariat, fælles fotogruppe, fælles budkorps med meget mere.
Men der er grund til at hejse et stort og skriggult advarselsflag. Den sunde aviskonkurrence på Fyn har holdt oplaget på Fyn oppe, som jeg senere vil dokumentere. Og når man nu fjerner konkurrencen på nyheder i så væsentlige områder som Faaborg-Midtfyn Kommune og Svendborg Kommune, bliver aviserne mere tamme. Færre kritisable forhold i det politiske liv og lokalsamfundene i det hele taget vil blive gravet frem, historierne vil være ens, det samme vil billederne. Læserne vil uvilkårligt reagere negativt. Det viser al erfaring.
Går man det næste skridt videre og lægger Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis og Kjerteminde Avis sammen, vil det for alvor gå galt. Det viser de katastrofale erfaringer fra Nordjylland samt Syd- og Sønderjylland. Så fordamper de 26 millioner kroner hurtigere, end ledelsen af den eventuelle fusionsavis kan nå at lægge spareplaner.
I Nordjylland havde Aalborg Stiftstidende, Skagen Avis, Frederikshavn Avis/Sæby Avis, Løgstør Avis, Vendsyssel Tidende og Fjerritslev Avis ifølge Dansk Oplagskontrol sammenlagt et hverdagsoplag på 110.517 aviser før fusionen (1. halvår 1999). I 1. halvår 2009 har fusionsavisen Nordjyske Stiftstidende et hverdagsoplag på sørgelige 56.629 aviser. Det er et fald på 49,8 procent! Hvis man løseligt antager, at et abonnement ville give 2.500 kr. om året, er det et tab i avissalgsindtægter på 135 millioner kr. om året. Hertil kommer de faldende annonceindtægter. Mon ikke, det havde været bedre med seks avistitler i stedet for én?
At især Nordjyske Stiftstidende har fejlet ved at forære alle sine nyheder væk på nettet, i radio og lokal-tv har naturligvis gjort situationen deroppe særligt svær.
Jydske Tidende, Vestkysten og Kolding Folkeblad havde i 1990, før de to førstnævnte aviser fusionerede, sammenlagt et hverdagsoplag på 106.606 hverdagsaviser. Oplaget nåede at falde pænt, inden Kolding Folkeblad kom med i fusionen i 1992, og i dag har fusionsavisen JydskeVestkysten kun et hverdagsoplag på 65.020 aviser, et fald på 40 procent i forhold til 1990. Det er et tab på 63 millioner kroner efter samme beregning som ovenfor. Mon ikke, de også dernede fortryder, at de ikke har ladet læserne beholde deres elskede aviser med hvert deres særpræg?
På Fyn er det gået anderledes. De tre fynske aviser havde i 1. halvår 1999, lige før den nordjyske fusion, et samlet hverdagsoplag på 93.762 aviser. I dag er det 68.822. Det er et fald på ”kun” 26,5 procent. Folk værdsætter at have deres egen lokalavis. Det holder avissalget oppe.
De fynske aviser har en særlig chance. Der er ingen fremmede kapitalinteresser, der suger livet ud af aviserne for at sende pengene til København eller London. Fynboerne vil gerne læse lokale aviser. Men de vil ikke have en grå grød. De kan lide konkurrence og særpræg. Så, kære avisbestyrelser: Tænk jer rigtigt godt om og gør klar til at lægge kursen om hurtigt, hvis læserne på Sydfyn stemmer med fødderne.
Faktisk ville det være klogere at lade Fyns Amts Avis udkomme på hele Fyn nu, hvor budkorpset kan udbringe den over alt. Så fik fynboerne større valgmuligheder, og de to avisers journalister ville brænde mere for deres arbejde, hvis de dagligt kunne drille konkurrenten med fynske solohistorier.
Regel nummer et for journalister, der skriver om journalistiske arbejdspladser: Spørg aldrig en chefredaktør, om besparelser fører til forringelser, der kan mærkes af læserne. For det gør det ikke.
Besparelser giver naturligvis meget bedre journalistik. Basta!
Den dag, en lokalavis må lukke og læserne ikke længere modtager en avis, vil chefredaktøren sandsynligvis også sige: "Nej. Det kan måske lyde underligt, men jeg kan sige det uden at rødme. Set med læserøjne, vil det være en næsten neutral øvelse.«
Tankevækkende, ikke? Næppe for chefredaktører.