Specialforeningen Journalisterne i Dansk Journalistforbund skifter kurs. Journalisterne vil være mindre ungdomsparti, siger formand Rasmus Mark Pedersen. Til gengæld skal Journalisterne markere sig mere internt i forbundet, ligesom de skal give flere medlemstilbud – for eksempel en telefon-hotline. Og så foreslår bestyrelsen et navneskift.

»Vi vil ændre måden, vi tænker os i forhold til forbundet og vores medlemmer. Vi vil have lidt mindre snak og lidt mere handling,« siger Rasmus Mark Pedersen til Journalisten.

Journalisterne blev stiftet for to år siden. Rasmus Mark Pedersen fortæller, at situationen i Dansk Journalistforbund grundlæggende har ændret sig siden, og det tager Journalisterne nu konsekvensen af.

»Der var usikkerhed om en mulig fusion, vi oplevede, at forbundsledelsen ikke markerede sig i debatter om journalistik. Man kunne som journalist i forbundet let føle sig klemt. Derfor var vi en slags protestbevægelse,« fortæller Rasmus Mark Pedersen.

Forbundet er kommet ud af busken

»Vi har ikke på noget tidspunkt følt, at vi ikke var del af DJ. Men på vores første strategiseminar blev det formuleret, at vi skulle være en slags ungdomsparti. Vi skulle hapse det store forbund lidt i haserne og stå fast på ytringsfrihed og pressefrihed. De værdier vil vi stadig stå fast på, men vi vil væk fra rollen som ungdomsparti. Det skaber mere ballade end resultater for vores medlemmer,« fortsætter han.

Rasmus Mark Pedersen understreger, at han mener, Journalisterne overordnet har haft succes som protestbevægelse:

»Vi ville have, at forbundet kom ud af busken. Det har de lyttet til, så det er en succeshistorie for os, også selv om det ikke bliver udlagt sådan. Vi kan se, at den interne pression, vi har lagt, virker.«

Qureshi-sagen kom til at handle om noget andet

Han peger på sagen om sportsjournalist Michael Qureshi som et eksempel på, at rollen som ”ungdomspartiet” har givet mere ballade end resultater for medlemmerne.

Da det kom frem, at Michael Qureshi har opdigtet navne på en række kilder, meddelte Journalisterne, at han var blevet ekskluderet. Men foreningen måtte annullere eksklusionen, da det viste sig, at bestyrelsen ikke havde hjemmel til at smide Qureshi ud.

Eksklusionen af Michael Qureshi førte til en del debat på journalisten.dk, og næstformand i Journalisterne Bent Stenbakken forlod specialforeningen på grund af sagen.

»Vi gik ud for at sige, hvor vigtigt det er, at man ikke opfinder kilder, og at man værner om de mest basale journalistiske grundtrin. Men debatten endte med at handle om, at vi teknisk set ikke kunne ekskludere Qureshi. Vi ville sætte journalistikkens vilkår til debat, men det kom til at handle om noget helt andet. Rykkede det så noget for medlemmerne?« spørger Rasmus Mark Pedersen.

Mindre i de brede medier

Journalisterne har markeret sig i de brede medier flere gange. Blandt andet gik specialforeningen ind i sagen, hvor fotograf Martin Lehmann af politiet blev bedt om at forlade flygtninge og migranter på en sønderjysk motorvej, ligesom de sendte en pressemeddelelse bredt ud, da Michael Qureshi blev ekskluderet.

Vil vi nu se jer mindre i medierne og mere på de indre linjer?

»Ja, lige præcis. Vi vil stadig udtale os til Journalisten i faglige debatter, men vi vil stoppe med at sende pressemeddelelser bredere ud. Vi vil markere os mere internt i forbundet og mindre i spalterne.«

Vil skifte navn

Blandt andre DJ-formand Lars Werge har offentligt ærgret sig over, at Journalisterne kan forveksles med hovedforbundet DJ på grund af sit navn.

»Jeg blev senest spurgt her til morgen i P1, hvorfor vi har ekskluderet Qureshi. Det har vi ikke,« sagde Lars Werge til Journalisten i december 2015, hvor DJ blev forvekslet med Journalisterne.

Rasmus Mark Pedersen understreger, at han er træt af debatten om, at Journalisternes navn er for tæt på forbundets.

»Både i Qureshi-sagen og Martin Lehmann-sagen oplevede vi, at journalisterne fejlagtigt forvekslede os med journalistforbundet. Det har vi været meget overraskede over, for vi kommunikerer klart, hvem vi er. Det er jo snarere Dansk Journalistforbund, der har et forkert navn med alle de fagligheder, de samler. Men i samarbejdets navn har vi alligevel besluttet at ændre navn,« siger han.

Derfor vil bestyrelsen på næste generalforsamling foreslå, at specialforeningen skifter navn fra ”Journalisterne” til ”Journalisterne i DJ”.

Ikke banket på plads

Kan man sige, at I er blevet banket på plads, når I nu ændrer kurs?

»Nej, det ville være forkert at sige, for vi har i den grad banket tilbage hver gang. Det handler om, at vi er blevet klogere. Efter to år har vi set på, om vi skulle fortsætte ad samme kurs eller ændre den lidt. Der har vi i bestyrelsen besluttet at ændre kursen. Men vores formål er akkurat det samme.«

Ud over at markere sig mere i forbundets interne diskussioner vil Journalisterne også tilbyde mere til medlemmerne.

»Medlemmerne skal mærke os mere. Jeg tror ikke, nogen af vores 1.400 medlemmer har sagt ”wow, der var jeg medlem af Journalisterne!” – i så fald kun i glimt. Vi har en ambition om, at det skal de sige fremover.«

Flere tilbud til medlemmerne

Foreningen opgraderer sit nyhedsbrev med mere indhold og flere tilbud til medlemmerne. Konkret indfører Journalisterne blandt andet en telefonisk hotline, hvor medlemmer kan ringe ind og få råd og vejledning fra mere erfarne kolleger. Hotlinen er stadig under forberedelse, men planen er, at medlemmer kan indtale en henvendelse på en telefonsvarer, og så vil et medlem af bestyrelsen ringe tilbage og rådgive om fx offentlighedslov eller kildepleje, fortæller Rasmus Mark Pedersen.

Derudover vil Journalisterne lave en årlig undersøgelse af journalistikkens tilstand.

»Vi vil systematisk indsamle data på, hvordan det går med journalistikkens etiske dilemmaer. Det skal være en årligt tilbagevendende undersøgelse, som vi kan bruge aktivt,« siger Rasmus Mark Pedersen.

Og så er han lun på idéen, som Journalistens blogger Kurt Westh Nielsen har lanceret, om, at alle DJ-medlemmer skal have en sikker krypteret mail-adresse via forbundet.

»Hvis ikke DJ vil gennemføre det for alle medlemmer, så mener jeg i hvert fald, alle Journalisternes medlemmer skal have det,« siger han.