En journalist per medie. To spørgsmål fra hver journalist.

Det er modellen for regeringens pressemøder under coronakrisen og har været det gennem det meste af krisen, hvor pressemøderne har været den primære kontakt mellem journalister og ministre.

Men der er stadig ikke plads til opfølgende spørgsmål, og det er langtfra alle journalister, der når at komme til med deres spørgsmål. Ved onsdagens pressemøde var der omkring 10 medier, der ikke fik besvaret deres spørgsmål.

Politiken havde en forside om den norske model for skoleåbninger på vej til torsdagens avis.

Anders Bæksgaard, der er politisk redaktør på avisen, havde i løbet af onsdagen spurgt både justitsminister Nick Hækkerup og sundhedsminister Magnus Heunicke til en kommentar, da han var løbet ind i dem på Christiansborg.

Blev henvist til pressemøde, men kom ikke til

Den kommentar kunne Politiken få på pressemødet, lød det fra sundhedsministeren. Men Politikens journalist fik ikke mulighed for at stille sit spørgsmål.

”På pressemødet er der 22 journalister i kø, regeringen taler i 35-40 minutter ud af den gode time, der er sat af til pressemødet, og vi når aldrig at komme til. Så vi får aldrig en kommentar på det pressemøde,” siger Anders Bæksgaard.

Han har fuld forståelse for, at restriktioner gør, at det ikke er hele journaliststanden, der kan få plads ved pressemøderne.

”Men af dem, der kommer ind, er det ikke alle, der har mulighed for at stille spørgsmål. Hvad skal vi så bruge det pressemøde til? Tv-stationerne sidder typisk forrest i rækken, og det er fair nok. Men det er vilkårligt, hvem der sidder på de næste stolerækker, og det bliver et først-til-mølle-princip.”

”Det duer ikke, når vi er blevet henvist til præcis det pressemøde for en kommentar,” siger han.

Eneste mulighed for mindre medier

I Folketingets Presseloge er der også frustration over den måde, pressemøderne bliver afviklet på.

”Det foregår på en ret kritisabel måde for tiden, hvor statsministeren selv kan vælge, hvad hun svarer på, og der er ikke rigtig mulighed for at stille opfølgende spørgsmål,” siger Rikke Gjøl Mansø, der er formand for presselogen.

”Det er corona, og der er pres på ministerierne. Vi har stort set kun adgang til ministrene på de her pressemøder, så de er for mange mindre medier, der ikke får solo-interviews, eneste mulighed for at stille spørgsmål til dem,” tilføjer hun.

Mulighed for mere tid med statsministeren

Presselogen henvendte sig i foråret til Statsministeriet. Først ad den diplomatiske vej og senere med et åbent brev, som Dansk Journalistforbund var medunderskriver på.

”Vi har prøvet ad diplomatiets vej. Vi har prøvet at sende det åbne brev for at fortælle omverdenen, at vi ikke er tilfredse med at stå som nogle små lam bag indhegningen,” siger Rikke Gjøl Mansø.

Det er ikke, fordi Rikke Gjøl Mansø savner flere pressemøder med regeringen.

”Pressemøder aldrig har været et særligt godt arbejdsværktøj. Jeg ønsker flere bedre solointerviews og interviews i bund. Det er alle bedre tjent med. Men al kontakten mellem journalister og regeringen er for mange mindre medier lagt over på de her pressemøder,” siger hun.

Presselogen har umiddelbart svært ved at pege på en rigtig god løsning, men savner, at der i hvert fald bliver åbnet for at stille opfølgende spørgsmål. Det samme gør Anders Bæksgaard, der til gengæld har et løsningsforslag.

”Jeg har tænkt over, hvad den optimale løsning ville være. Der bør være nemmere adgang. Men på en overskuelig måde.”

”Mette Frederiksen kunne gøre det samme som Anders Fogh, hvor han en fast dag om ugen inviterede pressen op i Spejlsalen, hvor de kunne spørge om alt,” foreslår han.

Brænder inde med spørgsmål

Den seneste tid har der været flere tilfælde, hvor statsministeren har skrevet lange opslag på Facebook om coronasituationen og kommende tiltag.

Men det tæller slet ikke med i puljen, der handler om at stille sig til rådighed, mener Rikke Gjøl Mansø.

”Facebook har intet med journalistik at gøre. Det og pressemøderne er nærmest blevet den eneste måde, danskerne hører fra myndighederne på. Når vi maks kan stille et eller to spørgsmål uden mulighed for at følge op, når de glider uden om spørgsmålet, så bliver vi tandløse.”

”Vi stiller jo spørgsmålene på danskernes vegne, og politikersvar kan også blive bedre af, at der bliver stillet kritiske spørgsmål,” siger hun.

Politiken endte med at måtte nøjes med et skriftligt svar i forbindelse med deres forsidehistorie. Men heller ikke de skriftlige svar fra ministerierne og ministrene er tilfredsstillende for Anders Bæksgaard.

”Det er oftest skriftlige svar, der er stykket sammen på måder, hvor der ikke nødvendigvis bliver svaret. Og svar har det med at avle endnu flere spørgsmål. Det er det, pressemøder er til for – at vi kan få nogle opklarende svar,” siger han.

Journalisten forsøger at få en kommentar fra Statsministeriet.