Det udløser bekymring og et hav af ubesvarede spørgsmål, at fagbladet Journalisten og kommunikationsafdelingen i DJ næste år skal slås sammen, så Journalistens chefredaktør Christian Lindhardt også bliver kommunikationschef i DJ.

Det forklarer tillidsrepræsentant på Journalisten, Kerstin Bruun-Hansen.

Hun er glad for, at frihedsbrevet skal bevares:

”Men vi er meget spændte og bekymrede for, hvor meget frihedsbrevet er værd i praksis,” siger hun.

Spørgsmålet er, om man overhovedet kan lave en konstruktion med reel redaktionel frihed, når chefredaktøren også skal være firmaets mand, mener hun:

”Der ser jeg 1.000 dilemmaer for mig,” siger Kerstin Bruun-Hansen.

DJ: Uafhængigheden er vigtig

Medarbejderne fik besked om sammenlægningen onsdag. Her blev der også åbnet for, at de kan søge om en frivillig fratrædelse inden 5. januar.

Men debatten om frihedsbrevet vil først blive taget på et åbent hovedbestyrelsesmøde senere i januar.

Det bekymrer Kerstin Bruun-Hansen, at medarbejderne på den måde skal tage stilling til deres fremtid, inden de ved hvilke frihedsgrader, de skal arbejde under.

”Det er en lidt urimelig situation, at medarbejderne skal beslutte, om de kan se sig selv i det nye projekt eller ej, før hovedbestyrelsen beslutter rammerne for frihedsbrevet.”

”Det er et meget uklart landkort, vi har at navigere efter, så jeg ville ønske, at hovedbestyrelsen satte sig sammen før, så vi kan få svar på, hvad vi kigger ind i,” siger hun.

I går lovede DJ’s forperson Allan Boye Thulstrup, at Journalistens frihed til at skrive kritisk om forbundet skal bevares.

”Det ligger hovedbestyrelsen rigtig meget på sinde, at der stadigvæk er et frihedsbrev for Journalisten. Og på egne vegne kan jeg sige, at det er meget vigtigt, at Journalisten er medlemmernes blad, og ikke organisationens blad,” forklarede Allan Boye Thulstrup.

Helt på månen

Journalist Mads Glenn Wehlast er en af de kritiske røster, der har blandet sig i debatten om frihedsbrevets fremtid.

Han undrer sig over, at hovedbestyrelsen først skal diskutere rammerne for frihedsbrevet om halvanden måned.

”Det er helt på månen, at man skal finde modellen, så længe efter man har truffet beslutningen. Det skulle man have gjort før,” siger Mads Glenn Wehlast, der er næstformand i medarbejderforeningen på sportsmediet Bold og tidligere medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen for Politiken Fonden.

Når man beslutter sig for at spare nogle penge, må man samtidig se på, hvad det betyder, mener han:

”Det skal man ikke gøre bagefter.”

For Mads Glenn Wehlast er det vigtigt for ham som medlem af DJ, at forbundets fagblad kan skrive kritisk – også om forbundet.

”Hvem skal ellers holde øje med forbundet og alle de millioner, der ryger ind og ud? Det skal vores fagblad da,” siger han.

Frygt for glidebane

Formand i Organisationsgruppen Maria Becher Trier er glad for, at Journalisten bevarer sit frihedsbrev. Men hun ser en risiko for, at friheden langsomt udhules.

”Jeg kan ikke se, hvordan man gør det i praksis, når Christian Lindhardt både skal være chefredaktør og kommunikationschef.”

På andre fagblade har man enten fastholdt en adskillelse af journalistik og kommunikation, eller man har fusioneret de to afdelinger, og så er der ikke et frihedsbrev, forklarer hun.

”Der bliver lavet gode medlemsblade på steder, som ikke har frihedsbrev, men det er jo ikke uafhængig journalistik, der er kritisk over for ledelsen,” siger Maria Becher Trier.

I går forklarede Allan Boye Thulstrup, at DJ den kommende tid vil rådføre sig med Organisationsgruppen i DJ, som er specialgruppen, der samler medlemmer ansat i organisationer og fagblade.

”Jeg tror, vi skal finde vores egen model, som vi kan stå på mål for,” sagde Allan Boye Thulstrup.

Maria Becher Trier sammenligner uafhængige medlemsblade med kritiske medier i det øvrige samfund.

”Jeg har altid tænkt organisationer som små samfund, og derfor skal der selvfølgelig også være frie og uafhængige medier. Frie medlemsmedier er en ventil for debat og kritik af foreningens beslutninger og ledelse. Et frit medlemsmedie er netop medlemmernes medie, og ikke ledelsens,” siger hun.

Mulighed for ”indenrigsredaktør”

Allan Boye Thulstrup håber, at man i DJ finder en model, hvor det er muligt, at chefredaktøren også er kommunikationschef.

”Jeg har nogle idéer om, at et medlem af redaktionen havde en titel som en slags ”indenrigsredaktør”,  som har final call på alt, hvad der handler om interne forhold i DJ. Det kan være en person, der måske får en tillidsmandsbeskyttelse eller noget, der ligner, for at beskytte vedkommende. Men om den model er den rigtige, det ved jeg simpelthen ikke,” siger han.

Han vil bruge den kommende tid på at tage en åben diskussion med alle interesserede i for eksempel forbundets kredse og specialgrupper.

”Jeg skal finde en model, så folk stoler på, at Journalisten rent faktisk har et frihedsbrev.”

Når debatten om frihedsbrevet først finder sted i slutningen af januar, er det fordi, at diskussionen om sammenlægningen og besparelserne foregik på et lukket møde i hovedbestyrelsen.

”Diskussionen om frihedsbrevet skal være en åben diskussion, og det er derfor, de to diskussioner er adskilt fra hinanden,” siger han.

Forelagt Kerstin Bruun-Hansens udsagn om, at det er urimelig at sætte medarbejdere i, at de skal beslutte før de kender rammerne for frihedsbrevet, siger han:.

”Rammen er jo, at der stadig er et frihedsbrev. Det er rigtigt, at man ikke ved præcist hvordan, det bliver, men der er stadig et frihedsbrev. Så rammen har ikke ændret sig,” fortæller Allan Boye Thulstrup.

Journalisten-chefredaktør Christian Lindhardt henviser i et længere interview til, at andre organisationer mere eller mindre har inddraget frihedsbrevet fra deres medier. Men for ham er det vigtigt at understrege, at Journalisten fortsat skal skrive kritisk om DJ:

”Det er jo også sket for mange fagforeningsmedier, men hvordan de har gjort det, skal jeg sådan set ikke forholde mig til. Dét, der er vigtigt for mig, er, at vi i et forbund, der organiserer journalister og alle mulige andre inden for medier og kommunikation, har et fagblad med et frihedsbrev, så vi kan skrive kritisk om os selv,” forklarer Christian Lindhardt.