Det vækker opsigt, at Danmark kan få en decideret offentligt finansieret medieombudsmand, hvis et politisk flertal følger anbefalingerne fra Medieansvarsudvalgets rapport.

Men den endelige rapport fra udvalget rummer også en række øvrige forslag:

Certificeringsordning for massemedier med et særligt publicistisk ansvar

Udvalget anbefaler, at mediebranchen etablerer en certificeringsordning for massemedier, der påtager sig et særligt publicistisk ansvar.

Ordningen skal give medierne adgang til et særligt kvalitetsmærke. Hensigten er, at kriterierne for certificeringen skal sikre, at det redaktionelle indhold overholder god presseskik. Der stilles dog ikke krav til indholdet på de enkelte medier.

Ens regulering af medier udgivet under samme titel

Helt konkret er der ifølge udvalget en række tilfælde, hvor eksempelvis en trykt avis og en netavis, der udgives under samme titel, og i høj grad har samme indhold, kan være reguleret forskelligt.

Det kan for eksempel være tilfældet, hvis mediet på grund af en forglemmelse har undladt at tilmelde netavisen til Pressenævnet.

Udvalget anbefaler derfor, at hvis en medievirksomhed udgiver flere medier under samme titel, hvoraf mindst ét af medierne er omfattet af medieansvarsloven, så skal alle øvrige medier under samme titel være omfattet.

Ens regler om sletning af offentliggjort indhold

Udvalget anbefaler, at massemediers offentligt tilgængelige hjemmesider automatisk bliver omfattet af loven om massemediers informationsdatabaser, uanset om de er tilmeldt Pressenævnet og Datatilsynet.

Det vil eksempelvis gøre det lettere for borgere at anmode om sletning af krænkende indhold eller genmæle.

Genoprejsning for digitale ærekrænkelser

Udvalget anbefaler, at det bliver muligt at rejse private straffesager om freds- og ærekrænkelser, for eksempel på digitale formidlingstjenester. Disse sager skal ifølge udvalget kunne føres efter en forenklet proces ved domstolene, hvilket man tidligere kaldte smågsagsprocessen. Det gælder dog ikke, hvis der kræves fængselsstraf i den pågældende sag.

Udvalget mener, at det vil kunne bidrage til en mindre kompliceret og ressourcekrævende genoprejsning for de forurettede i en sag.

Nye medieaktørers ansvarsforhold

Udvalget konstaterer, at der allerede er et ”pressenævn” for influenter på vej.

Derudover anbefaler udvalget, at straffelovens §268, nr. 2, om grove ærekrænkelser, som er fremsat eller udbredt gennem et massemedie, udvides til at omfatte nye mediaktører som for eksempel influenter og bloggere. Udvidelsen indebærer, at strafferammen for grove ærekrænkelser på den type medier kan give bøde eller fængsel i op til to år.

Sociale mediers ansvar

Udvalget mener ikke, at tjenester som TikTok, Facebook og YouTube er pålagt et tilstrækkeligt ansvar trods deres afgørende rolle i samfundet.

Udvalget noterer dog også, at området i høj grad er EU-reguleret, og derfor anbefaler udvalget, at regeringen i EU arbejder målrettet på at rejse udfordringerne med de digitale formidlingstjenesters manglende ansvar for indholdet i EU-regi.