Et stort flertal bestående af 18 medlemmer i Medieansvarsudvalget anbefaler at indføre en offentligt finansieret medieombudsmand i Danmark som et uafhængigt organ.

Det fremgår af den endelige rapport fra Medieansvarsudvalget, som torsdag aften er sendt rundt til udvalgets medlemmer, og som Journalisten er kommet i besiddelse af. Ifølge Journalistens oplysninger præsenteres den for offentligheden i den kommende uge.

I anbefalingerne vil man blandt andet give medieombudsmanden kompetence til at føre straffesager, indgå i civile retssager og få magt til at indbringe sager for Pressenævnet af egen drift.

Derudover skal en eventuel medieombudsmand have kompetence til at give påbud til eksempelvis bloggere og influenter.

Straffesager vækker skepsis

Et enkelt medlem af udvalget har fuldkommen modsat sig indførelsen af en offentligt finansieret medieombudsmand. Det er JP/Politiken-topdirektør Stig Ørskov, som har fået indført en dissens i den endelige rapport, da han mener, at der vil være tale om en ”statslig” aktør.

Derudover har ”repræsentanter for massemedierne” ifølge rapporten bakket op om selve idéen om en medieombudsmand, men udtrykt stærk skepsis over for, at en medieombudsmand skal gives beføjelser til at føre eller indtræde i sager mod massemedierne.

Ifølge Journalistens oplysninger er det blandt andet repræsentanten fra Danske Medier og repræsentanten fra Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation (DJ), der er kritiske over for den del.

Skal have juridisk baggrund

DJ-formand Tine Johansen bekræfter over for Journalisten, at DJ modsætter sig at give en eventuelt kommende medieombudsmand juridiske kompetencer, eksempelvis til at føre straffesager. Hun afviser dog at kommentere yderligere, før den endelige rapport præsenteres. Det samme gør Danske Mediers repræsentant, bestyrelsesformand Christina Blaagaard.

Den rapport, som Journalisten er i besiddelse af, skal ifølge en mail fra medieudvalgets sekretariat til udvalgets medlemmer blot gennemgås for mindre layoutmæssige justeringer og sættes endeligt op.

Ifølge rapporten lægges der op til, at ombudsmanden som minimum skal have bestået en juridisk kandidateksamen, ligesom der i medieombudsmandsinstitutionen skal være ”det fornødne kendskab til mediebranchen, herunder indsigt i journalistisk og redaktionelt arbejde”.

Derudover forventes det, at en medieombudsmand også bidrager til den offentlige debat om presseetik og medievirkeligheden.

Frygter underminering af tillid

Stig Ørskov ønsker ikke at uddybe sin modstand over for Journalisten, da han allerede har fået tilføjet en dissens på godt 6.500 ord i selve rapporten.

”Jeg kan tilslutte mig en medieombudsmand efter svensk forbillede, hvor ombudsmanden er uafhængig af staten og finansieret af medierne selv, som vi ser det med det velfungerende Pressenævn. Men jeg er stærkt bekymret over en statsligt udpeget medieombudsmand,” lyder det i rapporten fra Stig Ørskov, som advarer om, at det kan føre til statslig indblanding i mediernes redaktionelle indhold.

I stedet havde Stig Ørskov gerne set, at en medieombudsmand skulle udpeges, drives og finansieres af mediernes selv, hvilket ifølge Stig Ørskov ville sikre en fastholdelse af armslængdeprincippet:

”Vi bør ikke opgive denne uafhængighed. Danmark har en høj grad af tillid til medierne, som statsminister Mette Frederiksen også fremhævede i sin nytårstale: ”De fleste af os stoler på hinanden. På myndighederne og medierne.” En statslig medieombudsmand risikerer at underminere denne tillid,” lyder det videre fra Stig Ørskov.

Tidligere DJ-formand også imod

Også tidligere DJ-formand Mogens Blicher Bjerregaard, som i dag er formand for European Centre for Press and Media Freedom, kritiserede forleden modellen i et debatindlæg i Politiken:

”Autoritære regimer i Europa vil kigge begejstret til Danmark, hvis vi får en regeringsudpeget medieombudsmand endda med ret til at føre straffesager,” lød det i indlægget under overskriften ’Danmark vil rasle ned ad pressefrihedslisten’.

Ifølge Mogens Blicher Bjerregaard har flertallet i udvalget desuden overset, at lovgivning i Danmark kan blive brugt som eksempel andre steder.

”Så hvis vi reelt forringer pressefriheden, er det snublende nærliggende for Erdogan, Orbán, Fico i Slovakiet og lige om lidt også Kickl i Østrig og Babis i Tjekkiet at bruge en ny dansk model, og så bliver det for alvor farligt,” advarede Mogens Blicher Bjerregaard.

Journalisten forsøger at få en kommentar fra flere udvalgsmedlemmer.

Vil også indføre certifikat

Rapporten rummer også øvrige anbefalinger fra medieansvarsudvalgets medlemmer.

Det dækker blandt andet ens regulering af medier udgivet under samme titel samt udarbejdelse af ens regler om sletning af offentligt indhold på eksempelvis mediehjemmesider.

Derudover anbefaler udvalget, at regeringen på EU-niveau presser på for at øge ansvaret hos digitale sociale medier som TikTok, Facebook og YouTube.

Udvalget anbefaler også, at mediebranchen etablerer en privat certificeringsordning for de massemedier, som påtager sig et ”særligt publicistisk ansvar”:

”Efter udvalgets opfattelse vil en sådan certificeringsordning kunne styrke selvreguleringen i mediebranchen, gøre det nemmere for mediebrugere at genkende ansvarligt publicistisk indhold og styrke ansvarlige massemediers position i medielandskabet,” lyder det.

Ifølge rapporten er arbejdet med en certificeringsordning allerede i gang.