Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Det er en helt ny funktion på det danske mediemarked, som skal se dagens lys, hvis det står til det såkaldte Medieansvarsudvalg.
Efter to års arbejde anbefaler udvalget med formand Søren Pind i spidsen nemlig, at der bliver etableret en såkaldt medieombudsmand Danmark.
Medieombudsmanden skal blandt andet kunne indbringe sager for Pressenævnet og bør etableres med det hovedformål at fremme almindelig redelighed i mediebilledet.
Det fremgår af Medieudvalgets endelige rapport sendt til udvalgets medlemmer, som Journalisten er kommet i besiddelse af.
Rapporten forventes ifølge Journalistens oplysninger at blive offentliggjort i næste uge.
Fem spørgsmål og svar
Med udgangspunkt i rapporten har vi her samlet et overblik over de fem vigtigste spørgsmål og svar om, hvordan medieansvarsudvalget anbefaler, at en medieombudsmands-institution kan skrues sammen.
1: Hvilke kompetencer får medieombudsmanden?
Her er der ikke fuld enighed i udvalget om alle punkter. Men ifølge flertallet skal en medieombudsmand blandt andet:
- Tillægges en pligt til at bidrage til den offentlige debat om den danske medievirkelighed.
- Kunne føre straffesager om freds- og ærekrænkelser, hvis de er bragt i massemedier eller hos nye medieaktører. Skal også kunne indtræde i civile retssager.
- Kunne indbringe sager af væsentlig eller principiel betydning for Pressenævnet, hvis sagerne er bragt i massemedier, der er omfattet af medieansvarsloven. For eksempel rejse sager, som ikke kan forventes rejst af den forurettede selv.
- Ligesom Pressenævnet kan træffe afgørelse om offentliggørelse i strid med god presseskik, bør en medieombudsmand tillægges kompetence til at træffe afgørelse om, at nye medieaktører har handlet i strid med en ny ansvarsnorm om god offentliggørelsesskik, som udvalget opfordrer til, at der etableres.
2: Hvem kan blive medieombudsmand?
Et flertal i udvalget anbefaler, at det bør være et kvalifikationskrav, at medieombudsmanden har bestået juridisk kandidateksamen. Derudover anbefales det, at medieombudsmandsinstitutionen har kendskab til mediebranchen, herunder indsigt i journalistisk og redaktionelt arbejde.
3: Hvilket type institution bliver der tale om?
Et flertal i udvalget anbefaler, at en medieombudsmand oprettes som et uafhængigt offentligt organ, der finansieres af staten. Flertallet i udvalget anbefaler i den forbindelse, at medieombudsmanden udpeges af et uafhængigt organ svarende til f.eks. Dommerudnævnelsesrådet.
4: Hvem skal medieombudsmanden holde øje med?
Ud over klassiske massemedier skal medieombudsmanden ifølge anbefalingen også have kompetence over for såkaldte nye medieaktører. Det er endnu ikke fastslået, hvem de nye medieaktører er, men det kunne ifølge rapporten være influenter, bloggere og brugere på eksempelvis streamingtjenester, som har en betydelig rækkevidde.
5: Hvad sker der nu?
Det er nu op til politikerne at beslutte, hvordan medieansvarsudvalgets afrapportering og anbefalinger skal indgå i den videre politiske proces.
Et resultat af medieaftalen
Arbejdet i medieudvalget er et resultat af medieaftalen fra 2022.
Her blev det aftalt at nedsætte et udvalg, der skulle undersøge, hvordan rammerne for mediernes ansvar kan gøres mere tidssvarende og styrke borgernes retssikkerhed i en digital medievirkelighed. For som det hed i aftalen:
”Historier i pressen kan have store konsekvenser for borgere og virksomheder”, og ”for de udsatte parter kan det være svært at tage til genmæle”.
Medlemmerne af medieansvarsudvalget er:
- Søren Pind (formand), bestyrelsesformand, Danish Cyber
- Ulrik Haagerup, administrerende direktør, Constructive Institute
- Stig Ørskov, administrerende direktør, JP / Politikkens Hus
- Pernille Holbøll, fhv. ansvarshavende chefredaktør
- Tine Johansen, formand, Dansk Journalistforbund
- Christina Blaagaard, bestyrelsesformand, Danske Medier
- Lea Korsgaard, bestyrelsesformand, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Zetland
- Sandy French, nyhedsdirektør, DR Nyheder
- Lene Sarup, journalist, Jysk Fynske Medier, og journalistrepræsentant i Pressenævnet
- Thomas Breinholt, fakta- og dokumentarchef, TV 2
- Johanne Schmidt Nielsen, generalsekretær, Red Barnet
- Mette Marie Lei Lange, selvstændig influencer
- Lisbeth Kiel, jurist og formand for Forbundet for Influenter og Bloggere, Dansk Journalistforbund
- Heidi Højmark Helveg, advokat
- Peter Lamber, advokat, Lassen Ricard
- Roger Buch, forskningslektor, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
- Magnus Bjerg, digital journalist
- Carsten Madsen, lovråd, Justitsministeriet
- Torsten Asbjørn Andersen, afdelingschef, Kulturministeriet
Rettet 25/1, kl. 21.58: Ved en fejl bestod faktaboksen med udvalgsmedlemmerne tidligere af en forældet liste og er nu udskiftet med den opdaterede liste.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
-Hvis det ikke indbefatter de reelle magthavere blandt de store sociale medier, som Zuckerberg, Musk, Meta, Facebook og andre Tech Bros, kan vi vist vinke farvel til to års lovforberedende arbejde, som om lidt kan vise sig at være komplet spild af tid af tid.
Bureaukratiet kværner langsomt i Danmark, og vi realitetschecker altfor sjældent offentlighedslovgivning og medieansvar.
Jeg synes det er synd for cybersheriffer, medieaktører og fagfolk at de ikke har formået at fokusere og bruge deres tid på at forholde sig til hvordan vi kan og bør regulere de reelle medieaktører.