Det var et for de fleste nyt og ukendt navn i branchen, som Berlingske og det daværende BTMX under stort postyr valgte at lægge deres layout- og redigeringsopgaver ud til i 2018.

Wunderkind hed bureauet, som i denne uge igen er blevet en varm kartoffel i mediebranchen.

Onsdag orienterede Ekstra Bladets ledelse nemlig de ansatte om, at avisens sekretariat skal outsources til netop Wunderkind. Beslutningen betyder, at 15 af de cirka 20 ansatte, der i dag arbejder med layout og redigering hos Ekstra Bladet, nu står til at blive virksomhedsoverdraget til Wunderkind.

Nyheden fik senere samme dag medarbejderne til at nedlægge arbejdet i protest.

”Der er en ekstremt stor vrede og afmagt og frustration over ledelsens beslutninger. Man flår hjertet ud af Ekstra Bladets krop,” sagde tillidsrepræsentant Jimmi Willemoes og uddybede, at ”man virksomhedsoverdrager 15 mennesker til et sted, hvor de fleste formentlig ikke kan se sig selv”.

Men hvad er Wunderkind egentlig for en størrelse – og hvorfor er det så slemt at arbejde for dem? Det har vi forsøgt at se nærmere på.

Solid økonomi og 20-25 ansatte

Kigger man i regnskaberne, er Wunderkind en solid forretning. Seneste regnskab viste et resultat på 2,4 millioner kroner og en egenkapital på 3,5 millioner.

Direktør Anders-Peter Landert oplyser til Journalisten, at Wunderkind i dag har 20-25 ansatte. Typisk enten grafikere, der arbejder med blandt andet layout, eller journalister, der arbejder med tekstredigering eller journalistik for mediehuse og virksomheder.

Anders-Peter Landert selv er oprindeligt journalist og har en fortid på Berlingske og senere som chefredaktør på B.T. Her stoppede han i 2014 for at realiserere ”et personligt eventyr”, som han dengang kaldte projektet, der blev til Wunderkind.

Anders-Peter Landert, hvordan vil du sælge Wunderkind som arbejdsplads til de ansatte på Ekstra Bladet, der snart skal overveje, om de vil arbejde hos jer?

”Jeg synes ikke, jeg skal stå og sælge arbejdspladsen i en artikel. Men jeg kan sige, at jeg selv har et job herinde, som jeg er glad for, og at mine medarbejdere har et job, hvor de virker til at være glade for at møde på arbejde. Det er der ikke så meget hokus pokus i,” siger han.

Alle fra Berlingske Media takkede nej

Ikke desto mindre udløste det ramaskrig og store slagsmål, da Berlingske Media i en spareøvelse tilbage i februar 2018 lagde op til at virksomhedsoverdrage 32 ansatte fra Berlingske og BTMX til Wunderkind.

Allerede de første par uger efter udmeldingen valgte halvdelen af de 32 en frivillig fratrædelse frem for at flytte over til Wunderkind. Og efter yderligere betænkningstid og konkrete møder om vilkårene med Wunderkind valgte de øvrige 16 også at takke nej til tilbuddet.

”De vil hellere fyres end over til Wunderkind,” forklarede daværende tillidsrepræsentant i Berlingske, Marianne Fajstrup, dengang til Journalisten.

Konkret havde de 16 layoutere og redaktionssekretærer haft svært ved at få svar på, hvad vilkårene hos Wunderkind ville blive. Anders-Peter Landert kunne for eksempel ikke give dem svar på, om de ville blive ansat under HK-overenskomst eller DJ-overenskomst.

Det samme gør sig gældende i den aktuelle sag med virksomhedsoverdragelsen af de 15 fra Ekstra Bladet. Anders-Peter Landert ved hverken, om de ansatte fra Ekstra Bladet kan blive ansat på en DJ-overenskomst, eller om der overhovedet vil være stillinger til de 15, som Ekstra Bladets ledelse vil virksomhedsoverdrage.

”Det er jeg slet ikke begyndt at kigge på endnu, så de detaljer vil jeg godt vente med at fortælle om,” siger han til Journalisten.

Han oplyser dog, at der trods afslaget fra de i alt 32 Berlingske Media-ansatte i 2018 efterfølgende var fire-fem øvrige ansatte fra mediehuset, som alligevel blev ansat hos Wunderkind. På nær en enkelt er de der stadig.

Flertallet er ikke på DJ-overenskomst

Netop Wunderkinds overenskomst med DJ var ellers en af de ting, Ekstra Bladets chefredaktør Knud Brix fremhævede, da beslutningen om outsourcing kom ud onsdag.

Selv om Wunderkind allerede tilbage i 2015 tegnede overenskomst med DJ, er det dog relativt få ansatte, der er ansat på den i dag. Ifølge Anders-Peter Landert er omkring en tredjedel af de 20-25 medarbejdere ansat på overenskomst med journalistforbundet, mens flertallet er ansat på en HK-overenskomst.

Det gælder blandt andet de grafiske ansatte, da grafisk arbejde i Wunderkinds optik ikke betragtes som journalistisk arbejde.

”Vores forretningsmodel her er at lade journalister lave journalistisk arbejde, og grafikere lave grafisk arbejde. Men eventuelt kommende medarbejdere i Wunderkind skal høre fra mig personligt, hvordan vi har tænkt os at gøre,” siger Anders-Peter Landert.

Selv om både Wunderkinds overenskomst med DJ og med HK giver ret til at vælge en tillidsrepræsentant, er der hverken en tillidsmand for de DJ-ansatte eller de HK-ansatte.

”Der er ikke nogen, som havde lyst til at være det, så vi kører uden. Men havde der været problemer, havde de nok valgt en,” sige Anders-Peter Landert.