Oplysningen om Hugo Helmigs død hører som udgangspunkt under privatlivets fred, men Pressenævnet har ikke fundet anledning til at udtale kritik for at bringe nyheden, inden familien bekræftede dødsfaldet.

Det skriver Pressenævnet i en kendelse.

Det er Hugo Helmigs forældre, der har klaget til Pressenævnet, fordi Rasmus Paludans medie, Frihedens Stemme, havde bragt en artikel om Hugo Helmigs død, inden familien selv oplyste om dødsfaldet.

De klagede over manglende forelæggelse og krænkelse af privatlivets fred på baggrund af artiklen, der blev bragt den 27. november.

Men det får de altså ikke medhold i fra Pressenævnet, der understreger, at der skal udvises størst muligt hensyn ved omtale af dødsfald.

”Nævnet lagde blandt andet vægt på, at afdøde var en offentligt kendt musiker, at oplysningen om dødsfaldet stammede fra en offentlig myndighed og faktisk var korrekt, at videregivelse af denne oplysning i sammenhængen ikke kunne anses for krænkende, og at artiklen blev offentliggjort fire dage efter dødsfaldet,” lyder det i kendelsen.

”Det er samtidig Pressenævnets opfattelse, at offentlige personer må tåle en mere nærgående omtale end andre,” står der videre.

Fejl at vente

Pressenævnet skriver samtidig, at der kunne have været taget hensyn til de pårørende, for eksempel ved at Frihedens Stemme havde kontaktet dem inden udgivelse.

”Det er dog nævnets opfattelse, at den konkrete omtale har været skånsom i forhold til sønnen og hans efterladte,” står der.

Langt størstedelen af de danske medier afholdt sig fra at skrive om dødsfaldet, før familien bekræftede det, mens Frihedens Stemme, som Rasmus Paludan er ansvarshavende chefredaktør for, allerede bragte historien 27. november på baggrund af et opslag i CPR-registret. Det var fire dage efter dødsfaldet.

Rasmus Paludan har i forbindelse med forældrenes klage fortalt til Journalisten, at han mente, at det var en fejl at vente hele fire dage, før mediet bragte artiklen. Han mener, at 24 timer havde været tilstrækkeligt.

”For det første var dødsfaldet offentligt etableret i Tingbogen. For det andet var det muligt for enhver borger at tilegne sig oplysningen om dødsfaldet i Folkeregistret for 75 kroner i løbet af fem minutter,” sagde han i den forbindelse.

Pressenævnet skriver ikke i kendelsen, hvor lang tid der burde gå, før artiklen blev udgivet. Det hæfter sig dog ved, at artiklen først blev offentliggjort efter fire dage.

Familien oplyste først om Hugo Helmigs død den 2. december, altså ni dage efter dødsfaldet.

Rygter cirkulerede

I løbet af de ni dage cirkulerede rygterne på forskellige platforme, og hos blandt andre Se og Hør og B.T. kendte man udmærket til det. Man valgte dog ikke at bringe historien.

”Familien skal have rimelig tid til at informere. Der kommer nogle mere menneskelige hensyn i spil, når det handler om den her form for tragedie, hvor rimelig tid må være den tid, det tager for familien at reagere,” sagde Niels Pinborg, ansvarshavende chefredaktør for Se og Hør, på det tidspunkt.

Enslydende var argumentet fra B.T.’s ansvarshavende chefredaktør, Pernille Holbøll:

”Grundlæggende har jeg ikke været i tvivl, men dilemmaet er, at information allerede er ude på forskellige fora som Reddit og Instagram. Men et hensyn til familien og anstændighed i forhold til deres situation gør, at vi lader være med at skrive det før i dag,” sagde Pernille Holbøll den 2. december.