Mens langt de fleste medier kunne vente med at bringe historien om Hugo Helmigs død, til familien var klar til selv at fortælle om det, var der en enkelt undtagelse.

Frihedens Stemme, som Rasmus Paludan er ansvarshavende chefredaktør for, bragte allerede historien 27. november på baggrund af et opslag i CPR-registret.

Og netop den nyhed sender nu Frihedens Stemme igennem Pressenævnets maskineri.

Pressenævnet oplyser til Journalisten, at en klageberettiget person har klaget over manglende forelæggelse og krænkelse af privatlivets fred på baggrund af artiklen.

Sangeren Hugo Helmig, der blev 24 år gammel, døde den 23. november. Alle medier på nær Frihedens Stemme skrev først om dødsfaldet den 2. december, i kølvandet af at Hugo Helmigs forældre, Thomas Helmig og Renée Toft Simonsen, skrev om det på sociale medier.

Paludan imødeser Pressenævnets afgørelse

Adfærd, der betragtes som værende i strid med god presseskik, er blandt andet meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, medmindre ”klar almen interesse kræver eller begrunder offentlig omtale, og i så fald bør omtalen være så skånsom som mulig”, lyder det i vejledningen for god presseskik.

Rasmus Paludan ser frem til, at klagen over artiklen bliver behandlet. Han mener, at Frihedens Stemme har holdt sig inden for rammerne af god presseskik med artiklen.

”Hvis Pressenævnet laver om på, hvad der gælder presseetisk, og man ikke må rapportere dødsfald blandt meget kendte mennesker før ni dage senere, så retter vi selvfølgelig ind efter det. Men det ville vi blive meget, meget overraskede over.”

”Vi ventede fire dage, hvilket er helt ekstremt længe. Og det var en fejl. 24 timer havde været alt rigeligt.”

Hvad var begrundelsen for at udgive artiklen om sangerens død, inden familien selv bekræftede det?

”For det første var dødsfaldet offentligt etableret i Tingbogen. For det andet var det muligt for enhver borger at tilegne sig oplysningen om dødsfaldet i folkeregistret for 75 kroner i løbet af fem minutter.”

”Hans navn og fødselsdato, som han selv havde meldt ud, benyttede vi til at få oplyst, om han levede. Det gjorde han altså ikke,” siger Rasmus Paludan til Journalisten.

Medier kendte til dødsfald i over en uge

Journalisten har tidligere beskrevet, at danske medier kendte til dødsfaldet i over en uge, før man skrev om det.

Blandt medierne var ugebladet Se og Hør, som ikke skrev om dødsfaldet af hensyn til familien.

”Familien skal have rimelig tid til at informere. Der kommer nogle mere menneskelige hensyn i spil, når det handler om den her form for tragedie, hvor rimelig tid må være den tid, det tager for familien at reagere,” udtalte ugebladets ansvarshavende chefredaktør, Niels Pinborg.

Heller ikke B.T. skrev om dødsfaldet, selv om man havde kendt til dødsfaldet i over en uge.

”En bekræftelse på et dødsfald af den karakter er ekstremt vigtig. Det er det selvfølgelig, fordi det er frygteligt og en tragedie. Der er ingen offentlig interesse, der trumfer respekten for familiens interesse,” lød det fra ansvarshavende chefredaktør hos B.T. Pernille Holbøll den 2. december til Journalisten.