Fortæl at I er uundværlige

Der er klasseforskel mellem rigtige nyheder og amatørernes gratis fyld på nettet. Men amatørernes nasseri bliver de etablerede mediernes død – med mindre I gør oprør, sagde Andrew Keen.

Der er klasseforskel mellem rigtige nyheder og amatørernes gratis fyld på nettet. Men amatørernes nasseri bliver de etablerede mediernes død – med mindre I gør oprør, sagde Andrew Keen.

Journalister, redaktører, ja hele den etablerede medieverden skal gøre mere for at overbevise forbrugerne om, at betalingsmedierne er uundværlige. Hvis ikke det lykkes, vil amatørerne og gratiskulturen på internettet vinde, og det vil gøre os alle sammen til dummere mennesker.
Det sagde Andrew Keen, forfatter til bestselleren „The Cult of the Amateur – How Today’s Internet is Killing Our Culture“ på Fagfestival søndag.

»Journalister er for beskedne til at minde folk om deres høje værdi. Uden journalister og redaktører er der ikke nogle til at afprøve af fakta og lave de redaktionelle prioriteringer. Ser du på Youtube er en hund, der prutter, åbenbart vigtigere end valget af Obama,« sagde Andrew Keen.

Keen fortalte, at når han er ude og tale for journalister, kommer de altid op bagefter og siger, at han har fuldstændigt ret i sin analyse.
»Og jeg plejer at svare: Hvorfor skrev I ikke bogen ’Cult of the amateur’ selv? I ved bedre end nogen andre, at jeres levegrundlag er ved at forsvinde. Måske har I ikke noget job om 15-20 år. Hvorfor skal det være en entreprenør som mig fra Silicon Valley, der skal fortælle jer det?«

Ifølge Andrew Keen er mediernes fornemste rolle at indsamle og afprøve fakta. Det er en funktion, som bloggere på nettet i dag lukrerer på.
»Man hvad skal bloggerne gøre, når medierne ikke har råd til at sende reportere til Bagdad, Beirut eller Washington. Hvad sker der når informationsindsamleren erstattes af borgerjournalister? Så har de kun deres meninger af blogge om.«

0 Kommentarer