FN-rapport: Tre fjerdedele af kvindelige journalister bliver chikaneret

Trusler, hadbeskeder og hacking er eksempler på den online chikane, som flere og flere kvindelige journalister oplever

En ny undersøgelse fra FN’s agentur Unesco viser, at kvindelige journalister er udsat for flere online overgreb end nogensinde før.

Det skriver The Guardian.

Undersøgelsen er global og består blandt andet af en spørgeskemaundersøgelse med svar fra 901 kvindelige journalister fra 125 lande og 173 interviews. 73 procent af de adspurgte kvinder har oplevet en form for online chikane, og 25 procent er blevet truet med fysisk vold, herunder seksuel vold og drab.

Risikoen for at blive angrebet online var markant højere for journalister, der ud over at være kvinder også tilhørte en minoritet, f.eks. religiøs, etnisk eller i form af seksuel orientering.

Ud over at modtage chikanerende, private hadbeskeder og trusler har kvinderne blandt andet også oplevet at få delt personlige oplysninger om sig på internettet, hacking, eller at deres familie blev chikaneret. 20 procent af de kvindelige journalister er efter online chikane blevet angrebet offline.

Ifølge FN er formålet med chikanen at ydmyge, udskamme, indgyde frygt og miskreditere de kvindelige journalister, samt at undergrave tilliden til kritisk journalistik.

Selv om problemet er større end nogensinde før, er det ifølge FN kun 11 procent, som går til politiet.

En stigende tendens

I sommeren 2018 udkom Reporters Without Borders med en undersøgelse, der også dengang viste, at særligt kvindelige journalister var udsat for digital vold. Her svarede to tredjedele af de adspurgte kvinder, at de havde oplevet chikane, og i 25 procent af tilfældene var det sket online.

Senere samme år udkom en undersøgelse fra International Federation of Journalists, der ligeledes viste, at 64 procent af de kvindelige journalister i undersøgelsen havde oplevet online chikane blandt andet i form af trusler, sexistiske kommentarer, cyberstalking og underminering af deres journalistiske arbejde. 38 procent af de chikanerede rapporterede om selvcensur som følge af chikanen.

Rapporten fra Unesco fortæller også om selvcensur blandt mange af de interviewede kvinder, og 20 procent af kvinderne i spørgeskemaet beskrev, hvordan de trak sig fra al online interaktion.

Også et problem i Danmark

Dansk Journalistforbund udsendte sidste år en undersøgelse om digital chikane, som cirka 600 af medlemmerne svarede på. Tallene fra undersøgelsen dækker over besvarelser fra både mænd og kvinder, men viser, at digital chikane er blevet hverdag for mange af fagforeningens medlemmer.

Undersøgelsen viste blandt andet, at 25 procent havde oplevet chikane online eller havde modtaget negative henvendelser på grund af deres arbejde.

Online chikane og sikkerhedssituationen for journalister generelt i Europa har fået journalistforbundet til at begynde at udarbejde en national handlingsplan sammen med en række interessenter på området.

”Vi ser trusler mod journalister, og i det hele taget, at skytset bliver vendt mod journalister er en tiltagende tendens, og frygten kan være, at noget af det bliver til virkelige handlinger,” sagde Dansk Journalistforbunds formand, Tine Johansen, i februar.

Arbejdet med handlingsplanen er blevet sat i søen, efter at FN har opfordret til at kortlægge og forbedre sikkerhedsforholdene for journalister.

Læs også

Digital chikane plager mediebranchen – og truer demokratiet

Digital chikane plager mediebranchen – og truer demokratiet

22. DECEMBER 2020
DJ vil se på at gøre chikane ulovligt uden at ramme ytringsfriheden

DJ: Drab og stigende antal trusler mod journalister kræver handling

09. FEBRUAR 2021
Automatisk kladde

Ny gruppe vil bekæmpe digital chikane og være værn mod troldene

22. MAJ 2019