search

Facebook vokser eksplosivt

Verdens førende sociale webcommunity, Facebook, gør klar til ny offensiv. Grundlæggeren af sitet, Mark Zuckerberg, har på den årlige Foursquare Conference netop afsløret fremtidens Facebook.

Verdens førende sociale webcommunity, Facebook, gør klar til ny offensiv. Grundlæggeren af sitet, Mark Zuckerberg, har på den årlige Foursquare Conference netop afsløret fremtidens Facebook.

Allerede nu bulder Facebook frem. Alene i Danmark opretter flere end 1.600 danskere dagligt en ny profil. Og på verdensplan gør det sociale online-netværk klar til næste skridt.

Ifølge Mark Zuckerberg vil man snart indføre en ny tjeneste, som gør det muligt for alle brugere at vælge, hvilke nyheder og informationer de ønsker at dele med forskellige grupper i netværket – eksempelvis forretningskollegaer eller personlige venner, skriver Condé Nast Portfolio.

En anden ny feature på vej retter sig mod erhvervslivet. Virksomheder vil således fremover få mulighed for at oprette deres egne Facebook-sider, hvorfra de kan få fat i online-brugerne og dermed potentielle forbrugere. Systemet bliver tilmed så raffineret, at de kommercielle aktører kan nøjes med at henvende sig til online-brugere, som har angivet interesser i deres profil, der matcher virksomhedernes produkter.

Og har man i sin profil angivet, at man ikke ønsker at se reklamer, er det bare 'bad luck'.

»Der er ingen vej unden om annoncer,« udtalte Zuckerberg på Foursquare-konferencen. Han tilføjede dog, at reklamerne vil fremstå som relevant indhold for de fleste brugere og derfor ikke virke generende. Facebook har i dag 52 millioner brugere på verdensplan og vokser med tre procent – om ugen.

»Med den vækst vil Facebook have 200 millioner brugere ved udgangen af 2008,« lød vurderingen fra Zuckerberg.

Facebook indgik for nyligt partnerskab med Microsoft. En aftale til 240 millioner dollar.

I det nye nummer af Journalisten, som netop er kommet på gaden, er der et helt tema om webjournalistik.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen