search

Engagerede og fra solide hjem

Ingen andre professioner har et så solidt økonomisk og uddannelsesmæssigt familiebagland som journalister, der også scorer højt i kulturelt og politisk engagement. Til gengæld er journalisternes boglige indsats i skolen ikke altid prangende. Det viser ny undersøgelse.

Ingen andre professioner har et så solidt økonomisk og uddannelsesmæssigt familiebagland som journalister, der også scorer højt i kulturelt og politisk engagement. Til gengæld er journalisternes boglige indsats i skolen ikke altid prangende. Det viser ny undersøgelse.

"Vi ser således et mønster, hvor nogle unge med middelkarakterer fra samfundets privilegerede klasser bruger journalistuddannelsen som en genvej til at få et job med en mulighed for karriere med prestige … "

Sådan lyder en af konklusionerne i en ny stor undersøgelse – "På vej til professionerne" – af studerende på 21 forskellige uddannelser. Undersøgelsen slår dog i samme sætning fast, at langtfra alle journalister får udlevet den drøm:
"Omvendt kan uddannelsen også lede til en mindre flatterende karriere, hvor hovedopgaven består i at skrive artikler om dagen og vejen i provinsens købstadsaviser."

Godt 5.000 studerende fra 21 forskellige professioner har svaret på spørgsmål om deres baggrund og engagement i samfund og kultur. Heraf 139 fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Og journalisterne skiller sig ret markant ud.
»Det overrasker mig, at forældrenes erhvervsbaggrund er så god,« siger Søren Gytz Olesen, ph.d. og forskningsdirektør på professionshøjskolen VIA University College.
»Hvis man har et ideal om, at journalister skal komme fra alle sociale klasser, så er det ikke tilfældet,« fastslår han og understreger, at sådan er det generelt for mange professioner.

Et gennemgående træk er, at mange journalister kommer fra kulturelt og økonomisk gode hjem – og selv ender højt på samfundsstigen. Uden dog at slide målrettet gennem skoleforløbet.
»Journalister kommer fra højtuddannede hjem, men de har ikke brugt al tiden på at lave lektier i gymnasiet, men på andre vigtige ting,« siger Søren Gytz Olesen.

Journalister har en solid baggrund Journalisterne har samlet scoren "høj" i familiære ressourcer. Kun læger scorer lige så højt.
Hele 45 procent af de journaliststuderende har en far med studentereksamen. Til sammenligning har kun 18 procent af de lærerstuderendes fædre studentereksamen og kun 31 procent af juristerne.
36 procent af journalisterne har desuden en far med en lang videregående uddannelse. Det er undersøgelsens topscorer.
Kun 4 procent af journalisterne har en far, der er ufaglært arbejder. Det er undersøgelsens laveste tal.

– De er engagerede borgere
Hele 47 procent af de journaliststuderende kommer fra hjem, hvor de diskuterede politik med deres forældre. Det er undersøgelsens topscorer. Kun 21 procent af juristerne diskuterede politik i hjemmet.
90 procent af journalisterne er noget eller meget interesserede i politik. Det er undersøgelsens topscorer. Kun 3 procent er slet ikke interesseret i politik.

– De er ikke mønsterelever
Kun 39 procent af journalisterne er vokset op i hjem, hvor der ofte foregik lektielæsning. Meget få grupper, blandt andre tandlæger, læser endnu mindre lektier.

– De får lavere karakterer
Gennemsnitskarakteren for journaliststuderende er 7,5 på den ny skala. Læger har 9,9 og arkitekter 8,9.

– Journalister har kulturelle ressourcer
Kun 2 af studentergrupperne fra de 21 fag i undersøgelsen får scoren "høj" i samlede kulturelle ressourcer. Den ene er teologer. Den anden er journalisterne.

– De kan deres klassikere
Kun 4 procent af de journaliststuderende kender ikke Johannes V. Jensen eller Svend Åge Madsen. Det er undersøgelsens laveste tal. 13 procent af lærerne er helt blanke på de to forfattere.

– De vil have baggrundsstof
38 procent af de journaliststuderende ser ofte baggrundsstof på tv. Det er undersøgelsens højeste score.

– De elsker Politiken og Information
57 procent af de journaliststuderende har Politiken eller Information som deres foretrukne avis.

– De afviser populærlitteratur
Kun 7 procent har læst Jane Aamund eller Danielle Steel, som til gengæld sluges af 21 procent af tandlægerne.

Fakta
• 5.385 studerende fra 21 uddannelser indgår i undersøgelsen.
• Undersøgelsen er gennemført fra november 2010 til januar 2011.
• Der er stillet i alt 73 spørgsmål om blandt andet skolebaggrund, samfundsengagement, livsstil og forældrebaggrund.
• 139 journalister og fotojournalister på første år af studiet på DMJX er spurgt. 95 har svaret.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen