Indtil nu har Berlingske-korrespondent Emil Rottbøll været den eneste danske journalist, der stadig har haft Ruslands accept til at arbejde i landet. Men nu har Berlingske besluttet, at det er blevet for farligt for ham.

Dermed må Emil Rottbøll slutte sig til resten af det danske medielandskab og udelukkende dække Rusland fra distancen. Og det er ikke med hans gode vilje.

”Det har jeg det megadårligt med – jeg er enormt trist over det. Det er jo et kæmpe journalistisk tab ikke at kunne være i det land, man skriver om. Det er på alle måde utilfredsstillende,” fortæller Emil Rottbøll.

Han har ikke haft base i Rusland, men siden krigen brød ud, har han omtrent hver tredje måned rejst ind i landet for at rapportere. Og det har været afgørende for hans dækning, vurderer Emil Rottbøll selv.

”Det giver en helt anden fornemmelse at være der selv – jeg er kommet klogere hjem derfra hver gang.”

Var det tæt på at gå galt?

Konkret er det anholdelsen og fængslingen af Wall Street Journal-journalisten Evan Gershkovich, der har været udslagsgivende for Berlingskes beslutning om ikke længere at rejse ind i Rusland.

Den amerikanske journalist blev anholdt og siden sigtet for spionage, da han var på opgave i den russiske by Jekatarinburg. En by, hvor Emil Rottbøll også selv havde en grim oplevelse på en opgave i september sidste år. Her blev han hængt ud som spion og måtte til sidst flygte ud af byen.

”Det er det mest ubehagelige, jeg har været udsat for, og oplevelsen har fået et ekstra twist med anholdelsen, fordi det foregik i samme by og med flere af de samme hovedpersoner. Det har da fået mig til at tænke, om det var tæt på, at der skete noget virkelig alvorligt for mig dengang,” siger Emil Rottbøll.

Han understreger, at situationerne ikke er sammenlignelige, da de russiske myndigheder i Evan Gershkovichs tilfælde er gået målrettet efter ham. Men episoden har gjort den i forvejen dårlige sikkerhedssituation værre.

”Det har hele tiden ligget i min bevidsthed, at jeg kunne komme på kant med myndighederne eller sure patrioter. Men det her hæver trusselsniveauet til et helt nyt sted,” siger han og beskriver anholdelsen som et kæmpe svigt.

”Man arbejder i landet på deres nåde, og så misbruger de den i et eller andet politisk spil til at lave en anholdelse. Det er et kæmpe tillidsbrud og det, der gør det så utilstedeligt. Når myndighederne kan finde på den slags tricks, er det bare grundlæggende for utrygt.”

Mister forståelse af russerne

I stedet for at være til stede i Rusland vil Berlingske i den kommende tid dække landet ved en øget tilstedeværelse i de lande, der grænser op til Rusland.

Det kan for eksempel være ved at tale med det betydelige antal russere, der har forladt landet og nu opholder sig i Georgien og andre nabolande, fortæller Emil Rottbøll.

”Men det er jo bestemte udsnit af befolkningen, vi så taler med. Det er dem, der er kritiske og har forladt Rusland, mens dem, som er blevet, bliver sværere at få adgang til,” siger han.

I det hele taget må Berlingskes læsere – og danskerne generelt – fremover nøjes med en distancedækning af Rusland. Og det svækker journalistikken, mener Emil Rottbøll.

”Vi mister jo en forståelse af russerne og af landet. Hvordan der ser ud på gaden i Moskva og de mindre byer, hvad folk tænker om Putin og krigen, hvorfor de tilslutter sig i den grad, de gør, og hvorfor de bliver ved med at kæmpe. Spørgsmål, som er svære at svare på fra distancen,” siger han og tilføjer:

”Selvfølgelig kan man ringe folk op, men du kan ikke få dem i tale på samme måde. Og på den måde bliver vi alle sammen lidt dummere af det her.”