Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det er et brud på DR's etiske retningslinjer, at adskillige DR-medarbejdere har underskrevet den omdiskuterede Gaza-erklæring ved navn 'GAD-petition'.
Det fortæller ledende redaktionschef på DR Nyheder, Anders Emil Møller, til Journalisten.
For ifølge DR's retningslinjer må man i en underskriftsindsamling ikke skrive under med en DR-stillingsbetegnelse eller andet, der knytter indlægget sammen med DR som institution, medmindre det er aftalt med en chef.
”Og det har den her sag mindet os alle om,” siger Anders Emil Møller.
Han tilføjer, at det gælder hvilken som helst underskriftsindsamling – også den, som DR-ansatte i august underskrev, og som af blandt andre DR-chef Niels Kvale dengang blev vurderet til ikke at gøre journalister inhabile.
Har ytringsfrihed, men...
Han understreger, at DR-medarbejdere ligesom alle andre har ytringsfrihed til at skrive under på underskriftsindsamlinger.
”Men det er vigtigt at slå fast, at hvis man vælger at deltage med synspunkter i den offentlige debat, som kan så tvivl om DR’s habilitet, kan det have konsekvenser for de opgaver og tematikker, man kan beskæftige sig med redaktionelt,” siger han.
Derfor vil de enkelte ledere på DR også tage en snak med de medarbejdere, der har været eller er underskrivere. Anders Emil Møller vil ikke oplyse, om der endnu er medarbejdere, som er blevet erklæret inhabile.
Har DR lidt skade af den her sag?
”Det skal jeg ikke afgøre. Vi er jævnligt genstand for debat, og det er altid rart, at folk interesserer sig for DR og vil DR det bedste - også gennem kritik. Men det er klart, at vi ikke ønsker, at debatten skal kompromittere DR’s integritet, og det håber jeg ikke, den har gjort her.”
Inden for ledelsesretten
For Dansk Journalistforbund - Medier & Kommunikations forperson, Allan Boye Thulstrup, viser kontroversen om underskriftsindsamlingen, at man som journalist skal være meget opmærksom på, hvad man skriver under på ved siden af sit arbejde:
”Man skal altid læse grundigt, hvad man skriver under på – uanset om det er om Gaza eller et huskøb. For det betyder altid noget, og det, man underskriver, afspejler også, hvad man står inde for,” siger han.
Det gælder særligt en betændt sag som krigen i Mellemøsten:
”Her ved vi, at der er en meget polarisende dækning og historie, og derfor lægges der endnu mere mærke til, hvad man skriver under på, og man kan blive tillagt nogle motiver, selvom det måske ikke er nogle motiver, man har,” tilføjer han.
Det er også vigtigt at holde for øje, at ledelsen på ens arbejdsplads sådan set gerne må fjerne én fra det stofområde:
”Man har selvfølgelig ytringsfrihed som journalist, og man må mene, hvad man vil. Men det ligger også inden for ledelsesretten at vurdere, om man så er inhabil til at dække en sag,” siger han.
Mindst 17 danske journalister har siden Journalistens første artikel om sagen trukket deres underskrift på den omdiskuterede erklæring tilbage, efter de har opdaget, at der har cirkuleret to forskellige formuleringer i erklæringen.
Fakta: Det siger DR's retningslinjer
Ytringer som DR-ansat
Du må kun engagere dig i den offentlige debat med DR som afsender, hvis det sker efter aftale med nærmeste chef.
Du må ikke underskrive debatindlæg og lignende med din DR-stillingsbetegnelse eller andet, der knytter indlægget sammen med DR som institution, medmindre du netop udtaler dig som DR-ansat, efter aftale med din chef.
Du må ikke i dit arbejde skilte med eller propagandere for egne holdninger, medmindre det sker som led i et redaktionelt koncept med holdningsprægede værter.
DR's medarbejdere som eksponeres visuelt, skal være opmærksomme på både sprog, tale og påklædning. Det gælder fx beklædning, der signalerer politiske holdninger, synlige logoer for bestemte tøjmærker eller inskriptioner, der på anden vis kan forstyrre kommunikationen.
Ytringsfrihed som privatperson
DR respekterer medarbejdernes grundlovssikrede rettigheder, herunder ytringsfrihed og ret til at være medlem af politiske partier eller interesseorganisationer.
DR er både i lov om radio og fjernsynsvirksomhed og i DR's public service-kontrakt pålagt særlige forpligtelser i forhold til "saglighed, troværdighed og upartiskhed". I det omfang ytringer eller tilknytningsforhold har den konsekvens, at der sættes spørgsmål ved disse grundlæggende værdier i DR's virksomhed, er selve DR's funktionsevne truet.
For centralt placerede medarbejdere, her defineret som værter, korrespondenter og ledende medarbejdere, gælder det, at deres offentlige personlige ytringer og tilknytningsforhold vanskeligt kan holdes adskilt fra den centrale DR-funktion, de indtager.
Konkret betyder det, at selv om de konkrete offentlige ytringer ligger indenfor ytringsfrihedens grænser eller der er tale om tilknytning til en lovlig forening eller et parti, kan der opstå konflikt i forhold til DR's funktionsevne. Det gælder, hvis der er en konkret, aktuel og væsentlig risiko for, at DR's forpligtelser til saglighed og upartiskhed i informationsformidlingen lider skade som følge af dette.
Det vil med andre ord sige, at DR's krav om troværdighed og uafhængighed kan betyde, at politiske og ideologiske ytringer og tilknytningsforhold samt ytringer rettet mod navngivne personer, virksomheder og organisationer er uforenelige med visse arbejdsopgaver.
I hvilket omfang medarbejderens offentlige ytringer eller tilknytningsforhold er forenelige med arbejdsopgaverne, baseres på en konkret vurdering af den nærmeste chef i samråd med den relevante direktør.
Hvis det vurderes, at DR's funktionsevne vil lide skade som følge af ytringerne, omplacerer DR den pågældende medarbejder.
Kilde: DR's etiske retningslinjer
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det glæder mig meget. Og jeg vil se frem til, at de underskriftbegejstrede journalister får et gevaldigt spark.