Foto: Jihed Abidellaoui/Reuters/Ritzau Scanpix
Det er en storm i et glas vand, at Berlingske-chefredaktør Tom Jensen og andre bliver fortørnede over journalisters signatur på en Gaza-underskriftsindsamling, som ifølge Tom Jensen er ”politisk ladet”.
Det mener chefredaktør Sven Johannesen fra mediet Globalnyt, som også selv har skrevet under:
”Den handler ikke om at vælge side i konflikten, men om at få lov til at udføre sit arbejde som journalist i Gaza. Det burde ikke være noget, der deler journalister, at vi skal have adgang. Så jeg synes egentlig, at det er en no-brainer at skrive under,” siger han om de fire punkter i underskriftsindsamlingen, der blandt andet kræver adgang for internationale journalister til Gaza.
Ikke alarmerende
Hos A4 Medier finder chefredaktør Kristian Madsen, som også har skrevet under, det heller ikke alarmerende:
”Grundlæggende handler underskriftsindsamlingen om at sikre medierne adgang til Gaza, så i min optik er den en udvidet version af det, som Danske Medier forleden sendte ud,” siger han med henvisning til denne erklæring.
Han fremhæver dog alligevel, at det kan være klogt for eksempelvis mellemøstkorrespondenter at overveje, hvorvidt det er fornuftigt at skrive under på den.
Kritikerne slår sig især på, at indledningen til underskriftsindsamlingen slår fast, at medierne har været for langsomme til at kalde Israels handlinger for et folkemord, og at medierne indirekte medvirker til folkemord.
”Det er selvfølgelig en juridisk diskussion, og det siger sig selv, at vi ikke ved, om noget er et folkemord, før det er dømt juridisk,” siger Kristian Madsen.
Pointen fortaber sig
Men der er i hans optik dokumenterbart tale om, at Israel har udført krigsforbrydelser mod befolkningen i Gaza.
”Og man fortaber sig måske lidt i en detaljer her. For om folk slås ihjel som led i et folkemord eller israelske krigsforbrydelser, er ikke den vigtigste diskussion,” mener han.
Samme toner lyder fra Sven Johannesen:
”Jeg er ikke folkemordsekspert, og det er rigtigt, at det er et juridisk spørgsmål, men der er så mange eksperter, der er enige i, at man kan tale om folkemord,” siger Sven Johannesen.
”Når så stor en del af fagkundskaben peger i den retning, og når man hører udtalelser fra israelske toppolitikere om, at Gaza lukkes helt af, og der ikke må komme et eneste hvedekorn ind, så kan man lægge to og to sammen,” fortsætter han.
Vurderer du, at det ville være problematisk at skrive under på det som eksempelvis nyhedsjournalist på DR?
”Nej, det synes jeg ikke. For det er ikke kritisabelt at bede om ordentlige arbejdsforhold som journalist. Og hvis man mener, at krigen dækkes skævt, har man ret til at mene det. Jeg synes godt, at man som journalist kan mene, at der har været for lidt fokus på nogle aspekter af krigen,” siger Sven Johannesen.
Skal dømmes på journalistikken
Han fremhæver også, at det sådan set er transparent, at man skriver under med sit navn, så alle og enhver kan se det.
”Man skal dømmes på, om ens journalistik er balanceret. Og der har jeg til gode at se, at nogen kan påvise, at den ikke er det fra nogle af de her journalister,” siger Sven Johannsen.
For Sven Johannesen minder debatten om underskriftsindsamlingen lidt om debatten fra Roskilde Festival, hvor der var flere hundrede koncerter, men adskillige medier brugte spalteplads på en happening om Palæstina til en enkelt koncert med bandet Fontaines D.C.
Ifølge Sven Johannesen virker det som om, at det er led i en værdikrig, hvor nogle bestemte aktører i mediebilledet forsøger at putte propalæstinensere i bås som radikale.
Men handler det ikke bare om journalistisk habilitet, ligesom du som sportsjournalist ikke dækker FCK, hvis du er fan af den klub?
”Jeg tror da, at der er mange sportsjournalister, der holder med FCK. Og journalister på Christiansborg har også en politisk holdning. Det har man jo som menneske. Man skal kigge på, om den enkelte redaktør har snor i journalisterne og produktet, og om man kan sige, at det er fair og afbalanceret,” siger Sven Johannesen.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
De journalister, der har skrevet under på deres kritik af Israel er helt og aldeles velkomne tl at mene og skrive under på, hvad de lyster. Men de bør gøre det som privatpersoner og ikke som anssatte på medier, der understøttes af skatteyderne.
Der er faktisk ikke noget at sige til, at flere og flere holder op med at sætte deres lid til de politiske aktører, dr er ansat på medierne.