Hvorfor overhovedet bruge licenspenge på X Factor? Spørgsmålet er blevet rejst i alle årene, underholdningsprogrammet har kørt. Men nu giver DRs egen kulturdirektør, Morten Hesseldahl, svaret.
Hvorfor overhovedet bruge licenspenge på X Factor? Spørgsmålet er blevet rejst i alle årene, underholdningsprogrammet har kørt. Men nu giver DRs egen kulturdirektør, Morten Hesseldahl, svaret.
Debatten er langt fra ny. Stort set hver sæson med X Factor er DR blevet bombarderet med spørgsmålet: Hvorfor bruger DR overhovedet penge på den slags?
Blandt andet har den kørt flere gange på 180grader.dk og på Kforum, hvor projektleder i Holm Kommunikation, Mathias Holm Pedersen, har analyseret argumenterne punkt for punkt og konkluderet: X factor er IKKE public service.
Senest har musikjournalist Per Wium på Musikeren.dk opfordret til, at man i stedet bruger pengene på den professionelle musik fremfor talentkonkurrencer som X Factor. "Lav et "åben scene" program for ressourcerne i stedet," skriver han.
Men DRs egen kulturdirektør, Morten Hesseldahl, er helt uenig. Og har nu valgt at skære igennem og forsvare brugen af licenskroner på X Factor.
"Det er vigtigt at forstå, at det også hører med til public service, at vi skal underholde, det står i vores public service kontrakt," siger han til DR's hjemmeside og tilføjer:
"Vi kan jo ikke lave public service, uden der er en public, og der hjælper X Factor jo i høj grad med at skaffe den public, som er en af de forudsætninger, som gør, at vi kan være her," siger han til dr.dk/xfactor.
Den positive effekt fra X Factor rækker ifølge Morten Hesseldahl udover selve fjernsynsprogrammet.
"Man kan se, at det har en direkte effekt på søgningen til musikskoler."
Og videre:
"Det er det mest effektive integrationstiltag i den danske medieverden, som jeg er bekendt med," udtaler han med hentydning til de mange deltagere med anden etnisk baggrund end dansk, som har medvirket i X Factor.
Morten Hesseldahl mener i øvrigt at det er forfejlet at argumentere for, at DR kun bør have smalle kulturprogrammer, der alene formidler finkultur.
"Det er jo ikke enten-eller, det er både-og," siger han.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Morten Hesseldahl udtaler, at "det er forfejlet at argumentere for, at DR kun bør have smalle kulturprogrammer, der alene formidler finkultur."
Har nogen påstået dét? Det må da vist være, hvad man kalder en stråmand. I øvrigt: Har DR overhovedet "smalle kulturprogrammer, der alene formidler finkultur"?
X-Factors primære opgave synes at have været at ophøje Thomas Blachmann til Gud – noget han vist i øvrigt forud godt selv vidste, at han er.
Ja, det kunne være ønskeligt om nogen ville fakta-tjekke Hesseldahls påstande. Samtidig gad jeg også godt vide, hvor mange unge mennesker det er lykkedes Blachmann at skade og fratage enhver form for tro på sig selv.
TV2 viste fornylig en serie programmer, hvor 5-6 kendte, professionelle sangere/sangskrivere per program skiftedes til at fremføre hinandens sange. Det var både underholdende og bevægende. Lad os få mere af det. Professionelle kunstnere, der får lejlighed til at vise hvad de kan – og for min skyld gerne, om nødvendigt, serveret "populært". Så længe det bare er ægte.
Nu er der jo ikke noget nyt i, at DR-chefer går ud og forsvarer DR. Det hører ligesom med til jobbet. Hvad enten de er enige i dispositionerne eller ej.
I går meldte DR’s kulturdirektør Morten Hesseldahl sig i koret af forsvarere for den mellemfolkelige nytteværdi af X Factor. Anledningen var et undrende og kritisk indlæg af Per Wium, selv tidligere chef i DR’s musikafdeling.
Wium er bestemt ikke imod konkurrencer i musik. De kan, skriver han, være både udfordrende, animerende og inspirerende.” Hans hovedsynspunkt er, at X-Factor ikke er “en sund og stimulerende konkurrence. X-Factor er et mediestunt med formålet at skaffe højest mulige seertal. X Factor handler om at komme på forsiden af formiddagsbladene, og missionen lykkes.”
Ikke overraskende svarer Hesseldahl ikke lige præcis på de påstande.
I stedet forsøger han sig med det ældste retoriske trick i argumentationshåndbogen: Når nogen kritiserer mainstreamkultur, er det bare fordi, de kun vil have finkultur. Han kan umuligt have læst Wiums indlæg.
Hesseldahl fremhæver X Factor som et godt eksempel på den public service, han og DR er sat i verden for at formidle. Også på kulturområdet: “Det er vigtigt at forstå, at det også hører med til public service, at vi skal underholde, det står i vores public service kontrakt,” udtaler han til DR Nyheder.
Og så spiller han trumfkortet ud: Det, han betegner som “den positive effekt” fra X Factor, rækker ud over selve programmet. “Man kan,” siger kulturdirektøren, “se, at det har en direkte effekt på søgningen til musikskoler … det er det mest effektive integrationstiltag i den danske medieverden, som jeg er bekendt med.”
Jeg skal nok lade være med at skrive, at DR så åbenbart har sat X-Factor i verden for at støtte musikskolerne, men det kunne, når glasset er stillet på bordet efter skåltalen, være interessant at se nogle tal for den påstand. Findes de?
Tilbage bliver, at kulturdirektøren skylder os svar på:
Og så skal jeg nok lade være med at minde kulturdirektøren om, at der var engang, hvor DR faktisk opfattede det som public service at have en radioenhed, der optog og transmitterede levende (rytmisk) musik, som vel at mærke som hovedregel var skrevet af musikerne selv.
For en sikkerheds skyld: Nej, jeg ønsker mig aldeles ikke tilbage til dengang det var før, men kunne i al stilfærdighed godt ønske mig et DR, som tog populærmusikkens kunstnere alvorlig. Også i den bedste sendetid. Bare hver tredje eller fjerde fredag.
Som det er nu er faktorernes orden alt for ligegyldig. Og i aften er det ikke Mortens aften, men Blachmans.