search

DMJX overvejer at droppe lønnet praktik for kommunikationsstuderende

Der er udbrudt konflikt mellem de kommunikationsstuderende, der skal i praktik, og DMJX. 23 ud af 39 har ikke fået plads ved praktiksøgnings afslutning, og skolen har for at skaffe flere pladser skruet lønkravet helt ned på 5.000 kroner – samtidig med at DJ og de studerende ønsker 14.000 kroner. Skolen overvejer nu helt at droppe lønnet praktik

Den 1. november skulle have været dagen, hvor de 39 studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks- Medie og Journalisthøjskole sammen skulle fejre afslutningen på et to-ugers praktiksøgningsforløb.

De skal efter planen som de første kommunikationsstuderende i seks måneders lønnet praktik på 6. semester, der starter 1. februar 2014.
Men 23 af de 39 studerende havde endnu ikke fået en plads, da praktiksøgningen officielt sluttede. En forklaring er, at DMJX først sent i forløbet med de debuterende praktikanter, der skal bane vejen for de øvrige årgange, har forstået, at kommunikationsbranchen slet ikke er klar til at betale praktiklønnen.

»Skolen har ikke haft styr på det her forløb. De har lovet en lønnet praktik uden at undersøge, om det var noget, de kunne holde,« siger Mathias Bay Lynggaard, formand for studenterorganisationen KaJ.

Rektor på DMJX Jens Otto Kjær Hansen mener, problemet skyldes, at det er første gang, DMJX skal løse opgaven.

»Det er altid en stor udfordring, når man har lønnet praktik på en uddannelse for første gang. Det er svært at finde praktikpladser på en ny uddannelse. Det kommer ikke bag på mig, at det ikke er nogen nem proces,« siger han.

Synes du, det er en god nok undskyldning, at det altid er svært første gang?

»Jeg undskylder ikke. Opgaven er ikke løst, før alle har fået en praktikplads, og det håber vi lykkes.«

Perioden fra de studerende er startet på DMJX i 2011, med løftet om lønnet praktik, har været præget af vidt forskellige signaler om, hvor høj lønnen bliver – og hvem der helt præcist skal sikre den.

På DMJX’ hjemmeside hedder det, at praktikken på 3. semester er ulønnet, mens den på 6. semester er lønnet. Men i juli 2013 skriver de studerendes blad Illustreret Bunker, at de studerende selv har ansvaret for at sikre lønnen på 6. semester. Det kommer bag på Mie Bertelsen, studerende på 5. semester.
»Det er ikke den opfattelse, vi har haft,« siger Mie Bertelsen.

Rektor Jens Otto Kjær Hansen siger:
»Det er en usædvanlig uddannelse og måske meget naturligt, at det kommer bag på nogen, at verden er sådan. Det kan sagtens være, at vi ikke har været tydelige nok omkring det,« siger han.

En model, hvor de kommunikationsstuderende selv skal sikre lønnen, står i markant modsætning til de journaliststuderende, som er på en uddannelsesaftale, der sikrer løn på godt 15.000 kroner om måneden. Den er forhandlet hjem mellem DJ og DR, TV 2 og Danske Mediers Arbejdsgiverforening.
»Vi har ikke stillet de studerende i udsigt, at det her skulle køre efter samme model som de journaliststuderende,« siger Jens Otto Kjær Hansen.

Sidst i august føler studerende Mie Bertelsen sig dog igen mere tryg, da prorektor Lars Poulsen foran de studerende siger følgende:
»Vi vil være meget kritiske over for praktiksteder, der vil give under 10.000 kroner til jer om måneden.«
Den udtalelse vedstår han sig over for Journalisten i dag.

Og selv da Journalisten sidst i september 2013 kan oplyse, at der foreløbigt kun er fundet 10 praktikpladser til de 39 studerende, lyder det stadig samlet fra skolen, at brikkerne nok skal falde på plads. I artiklen i Journalisten udtaler prorektor Lars Poulsen:
»Den store udfordring er at få flere praktikpladser. Det er vi mest optagede af. Jeg ser løndelen som noget, der nok skal ordne sig.«

Sabrina Speiermann, uddannelseschef på Kommunikation, Design og Ledelse, tror heller ikke, at lønnen bliver noget problem:
»De er langt mere nysgerrige på, hvad vores studerende kan, end hvad de koster,« siger hun i artiklen.

Artiklen i Journalisten er første gang, de studerende erfarer, at der mangler så mange praktikpladser. Det er godt en måned, før pladserne officielt skal være på plads, og over to år efter, at de studerende er blevet optaget på skolen med løfte om lønnet praktik.

»Vi får næsten ikke noget at vide af skolen i hele det her forløb,« siger Mie Bertelsen.

Fire dage efter Journalistens artikel mødes det såkaldte Advisory Board bestående af repræsentanter for uddannelsen med en række kommunikationsvirksomheder. Prorektor Lars Poulsen må her – tre uger inden praktiksøgningens start – sande, at målet om de 10.000 kroner til alle studerende er urealistisk. 
»Til det møde var der den holdning, at en løn på et SU-niveau kunne bruges som et pejlemærke,« siger han til Journalisten.

DMJX har, uden at informere de studerende om det, besluttet, at en løn, der svarer til en SU på cirka 5.000 kroner om måneden, vil være acceptabel.

Det begynder skolen at ringe rundt og sige til praktiksteder for at skaffe flere pladser.
»Vi har ikke sagt, at vi forventer, at praktikstederne giver de studerende, hvad der svarer til en SU. Vi har sagt, at vi ikke kan eller må blande os i, hvad der konkret aftales – men at vi som højskole ikke vil videreformidle praktikopslag, hvor der tilbydes mindre end SU-niveau,« siger Jens Otto Kjær Hansen.

Selv om Mie Bertelsen var med til mødet i Advisory Board, har hun ikke forstået beslutningen om, at DMJX nu accepterer en løn til kommunikationsstuderende, der kun er en tredjedel af, hvad journalister får i praktik på 6. semester. Det finder de studerende først ud af den 21. oktober, tre dage efter at den to uger lange praktiksøgning er gået i gang.
»En af mine medstuderende har en far, som ejer et kommunikationsfirma. Han blev ringet op, og skolen fortalte, at en kommende praktikant bare skal have en SU-løn,« siger Mie Bertelsen.

Det sætter gang i en livlig diskussion på semestrets Facebook-væg, hvor en studerende skriver følgende:
”De siger, de ikke vil blande sig i løn – hvorfor fanden efterlever de det ikke så? De gør det sgu da ikke let for os!”

Forvirringen er på dette tidspunkt udbredt. For samtidig med, at DMJX – uden at sige det højt og tydeligt til de studerende – forsøger at lokke flere praktiksteder i hus med en månedsløn på 5.000 kroner, kæmper studenterorganisationen KaJ for at sikre højere løn over for de præcis samme praktiksteder.

KaJ udsender, med underskrift fra DJ’s næstformand, Lars Werge, et brev til praktikstederne den 21. oktober. I brevet står følgende:

”Ud fra de studerendes kvalifikationer fra både studie og tidligere praktik foreslår vi en månedsløn på 14.000 kr./måned.  (…) . Lad det være udgangspunktet for en lønforhandling, når praktikaftalerne skal indgås de kommende par uger.”

Nu er praktikstederne altså både præsenteret for DMJX’ forventning om mindst 5.000 kroner i løn – og dernæst for, at KaJ og DJ foreslår en løn på 14.000 kroner.

Forventningen om 14.000 kroner får nu tre praktiksteder til at trække sig.
»De vil ikke ind i nogen fagpolitisk kamp, og så vil de trække sig,« mener rektor på DMJX Jens Otto Kjær Hansen. 

Han sender nu et brev ud til de resterende praktiksteder og understreger, at lønnen er noget, arbejdsgiver og praktikant skal forhandle hjem sammen.
Jens Otto Kjær Hansen mener, at KaJ med forventningen om 14.000 kroner forsøger at spænde ben for skolen. 

»Uden at vi er vidende om det, sender de det brev ud. Det er sikkert i bedste mening, men det er et benspænd, for vi skal derefter forsøge at beholde alle praktikstederne, da vi frygter, at flere vil melde fra,« siger han. 

Mathias Bay Lynggaard, formand for KaJ, afviser kritikken fra Jens Otto Kjær Hansen.

»Jeg har svært ved at forstå, hvorfor skolen ikke er interesseret i gode løn- og arbejdsvilkår. Jeg synes, det er usympatisk af skolen, hvis det vigtigste er, at alle får en plads, men at det er lige meget, om man får en ordentlig løn eller fornuftige arbejdsvilkår,« siger han. 

Lars Werge, der sidder i bestyrelsen for DMJX, forstår ikke, at skolen opfatter brevet som benspænd.
»Jeg ser KaJ som en del af DJ. Vi har gjort rigtig meget for de kommunikationsstuderende, men der er sikkert nogen af dem, der føler, at vi kunne have gjort mere. Vi kan se, at nogen praktiksteder reklamerer med stort set ingen løn, og så skriver vi det her brev. Jeg forstår ikke, at de kan opfatte det som benspænd,« siger han.

Mie Bertelsen mener, at det er DMJX, der har det største problem.
»KaJ sender jo det her brev ud, fordi vi gerne vil have det. De taler medlemmernes sag. Hele forløbet har været et cirkus, hvor skolen først har meldt et ud og dernæst gjort noget andet. Det vigtigste er dog, at vi alle sammen får en spændende praktikplads, så vi kan færdiggøre vores uddannelse. Derudover er det selvfølgelig vigtigt, at vi får en løn, der afspejler det arbejde, vi laver, og som giver os mulighed for at leve uden økonomiske problemer,« siger hun. 

Den kritik er Mathias Bay Lynggaard enig i. 
»Det, der falder mig mest for brystet, er, at skolen først siger, at der skal være en løn på et vist niveau. Derefter siger de, at de ikke vil blande sig. Og så ringer de rundt til praktikstederne og siger, at de bare skal give 5.000 kroner, hvilket er med til at ødelægge de studerendes lønforhandlinger,« siger han. 

Prorektor Lars Poulsen siger, at det er kommet bag på skolen, at praktikstederne ikke ville betale ret meget i løn. Samme melding kommer fra rektor Jens Otto Kjær Hansen.

»Vi har haft forskellige kontakter og drøftelser med kommunikationsbranchen. Der var ingen indikationer på, at det med lønnen ville blive et problem, men da vi tog skridtet videre fra de uforpligtende snakke, fik vi en anden opfattelse. Så viste det sig, at der var flere af dem, der ikke var klar til at betale den praktikløn, vi havde forventet.«

Men fortalte I dem, at I forventede 10.000 kroner i løn?

»Det er ikke noget, vi har sagt, at vi forventede. Vi har påpeget over for dem, at niveauet på andre uddannelser i lignende forløb ligger på mellem 10.000 og 16.000 kroner,« siger han.

Næstformand i DJ Lars Werge siger, at han godt kan forstå, hvis de studerende er forvirrede.
»Det ville jeg også selv være. Vi har fra DJ’s side ikke haft mulighed for at forhandle en uddannelsesaftale hjem, ligesom de journaliststuderende har, som sikrer dem en løn i praktikken. Der er ingen modpart at forhandle med, for alle kommunikationsfirmaer er spredt ud,« siger han.

Hvorfor skal de studerende være med i DJ, når I ikke kan sikre lønnen?

»De skal være med, fordi vi kan rådgive dem på en lang række områder – blandt andet om, hvordan de forhandler løn,« siger han.
»Og vi har slet ikke haft indtryk af, at der var mangel på praktikpladser, for skolen har givet det indtryk, at der var styr på det hele. Det er først for en måned siden, at vi finder ud af, at praktikpladserne kan blive et problem. Indtil da har vi ikke set nogen advarselslamper lyse,« siger han.

Men Jens Otto Kjær Hansen mener, at DJ sagtens kunne have hjulpet på eget initiativ.
»Forbundet har haft travlt med at trække de kommunikationsstuderende til sig, og forbundet har lagt navn til at skrive, at man burde have 14.000 kroner. De har dermed skubbet til en forventning hos de studerende, trods det, at vi oven i købet på skrift helt tilbage i maj har fortalt forbundet, at det ville rejse problemer at søge at fastholde et journalistlignende niveau. Men forbundet har ikke formået at sikre overenskomster i al den tid, der er gået. Så skuffelsen hos dem, der må gå i praktik på SU-niveau, kan DJ vist godt være med til at dele ansvaret for,« siger han.

Det er Lars Werge ikke enig i.
»Vores udfordring har været, at vi ikke har vidst, hvilke brancher der ville søge de praktikanter. Vi har ikke vidst, om det var dagblade, medievirksomheder eller private virksomheder i finansverdenen. Der har ikke været nogen åbenlys brancheorganisation, vi kunne gå til,« siger han.

Skal DJ ikke begynde at advare mod løntrykning, når skolen siger, at 5.000 kroner er acceptabelt?

»Det vil jeg umiddelbart ikke sige. Jeg vil afvente, hvilket lønniveau der kommer, før jeg bliver meget konkret omkring det. En ting er en mindstebetaling, noget andet er, hvad det reelt viser sig, at de studerende vil få i løn. Der er vi nødt til at afvente og se de tal, der kommer i den her praktikrunde,« siger han.

Mathias Bay Lynggaard mener, at kommunikationen fra skolens side er kritisabel:
»Jeg synes, skolen skylder de studerende en stor undskyldning. De undergraver de studerendes lønforhold, og de har udsat dem for et ubehageligt og stressende forløb,« siger han. 

Jens Otto Kjær Hansen mener dog ikke, at skolen bærer hele ansvaret.
»Ansvaret kan deles mellem to parter. På den ene side os, men lige så meget dem, der bliver ved med at få det til at virke, som om den her praktik skal ligne praktikken for journalister. Jeg mener, at KaJ, sikkert velment, i høj grad har skabt den problemstilling. Vi har aldrig stillet de studerende i udsigt, at det skulle køre efter samme model som de journaliststuderendes,« siger han.

Da I besluttede jer for, at I nu ikke længere ville kigge kritisk på praktiksteder, der tilbød under 10.000 kroner i løn om måneden, hvorfor informerede I så ikke jeres studerende om det?

»Jeg er ikke sikker på, at det billede er korrekt. Et er, hvad de studerende får at vide, et andet er, hvad de gerne vil høre, og hvad de tror, de har hørt. Jeg tror ikke, der er blevet sagt noget, der rækker ud over det, der står i praktikudkastet. Hvis de studerende ikke har fået at vide ganske tydeligt, at der ikke er nogen lønaftaler, så er det ikke så godt,« siger Jens Otto Kjær Hansen.

Hvorfor har I ikke undersøgt det her for et år siden, så I ikke en måned inden praktiksøgningen stod og blev overraskede over, at praktikstederne ikke var villige til betale så meget, som I troede?

»Det tror jeg ikke, vi kunne for et år siden. Vi har haft dialoger med virksomheder undervejs. Fortalt dem om vores set up, og der er ikke noget i de dialoger, der har sagt til os, at vi ville få en problemstilling med det her,« siger Jens Otto Kjær Hansen, der påpeger, at skolen måske vil søge om, at den lønnede praktik skal fjernes helt.

»Det kan vise sig, at vi slet ikke burde have søgt om at få lønnet praktik på 6. semester af uddannelsen. Hvis det viser sig, at det her ikke fungerer, og vi ikke kan finde nok praktikpladser, må vi søge om at få en SU-praktik i stedet,« siger han. 

Den generelle lønudvikling siger, at kommunikationsbranchen har højere lønstigninger end journalisterne. Hvorfor gælder dette ikke for de kommunikationsstuderende – journaliststuderende kan jo godt holde lønnen?

»Fordi journalistlønnen er et udtryk for et lukket kredsløb. Det er ens for alle. Kommunikationsområdet opererer efter helt andre spilleregler, og det er en fejl at sige, at kommunikationsbranchen er en variant af journalistbranchen. I kommunikationsbranchen er der som regel ikke nogen overenskomstdækning, og der er meget større forskel på lønninger, end der er hos journalister,« siger han. 

Kommentarer
4
Frederik
25.11.13 14:23
Det reelle problem med en et
Det reelle problem med en et lån niveau på 5000, er jo at vi ikke kan modtage su-lån eller have studiejob ved side af 37 timers praktik, som mange er afhængige af, for at kunne få regnskabet til at hænge sammen.

-DMJX Kommunikationsstuderende 5. semester
Fremhævet af Journalisten
Mathias Bay Lynggaard, formand for KaJ
25.11.13 22:40
Kære Jens Otto Kjær Hansen

Kære Jens Otto Kjær Hansen

Det er en ulykkelig situation, som hverken du, jeg eller nogen af de studerende er glade for.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at du kun ønsker det bedste for alle de studerende, der går på DMJX.
Det er også derfor, jeg ville ønske, at du påtog dig et større ansvar for at sætte dine studerende i en meget presset situation.
Fordi jeg er formand for KaJ, har jeg talt med mange af de kommunikationsstuderende om problemerne på uddannelsen. Flere af dem har ikke kunnet holde tårerne tilbage.
I de øjeblikke, hvor mine medstuderende er begyndt at græde, har det været mit indtryk, at det skyldes to ting:
For det første en afmagt over ikke at blive hørt og blive taget seriøst. For det andet en frustration over, at de ikke ved, hvordan deres fremtid ser ud, fordi de ikke får at vide, hvordan situationen er på det studie, de går på.

Du understreger overfor journalisten, der har skrevet artiklen, at du ikke undskylder. Det ærgrer mig.
Jeg håber, at bestyrelsen for DMJX, der skal tage stilling til problematikken på et møde i starten af december, vil blive præsenteret for sagen fra flere sider. Jeg håber, bestyrelsen vil bede jer i rektoratet om at give de kommunikationsstuderende en undskyldning. Eller måske to undskyldninger:
En undskyldning for at sige, at I ikke ville blande jer i lønforhandlingerne, samtidig med at I meddeler praktikstederne, at de studerende kan nøjes med en løn på 5000 kroner, sådan som Mie Bertelsen fortæller her i artiklen.
En undskyldning for mangelfuld kommunikation til de studerende. I flere tilfælde har skolebladet Illustreret Bunker og Journalisten.dk været de studerendes primære oplysningskilde om antallet af praktikpladser og vilkår. I en svær tid, som det er for studerende, der har udsigt til at få sat deres uddannelse på pause, fordi der ikke er praktikpladser nok, burde kommunikationen til dem have været bedre.

Jeg savner svar fra dig på et spørgsmål, der ikke bliver besvaret i artiklen, men som Frederik påpeger her i kommentarerne.
Mange af de studerende arbejder i dag ved siden af studiet eller tager SU-lån. Det sidstnævnte giver sammen med SU’en cirka 9000 kroner at råde over om måneden.
De studerende har ikke mulighed for at tage SU-lån eller arbejde ved siden af i deres praktiktid.
Hvordan forestiller du dig, at de skal betale for mad og husleje, når deres indkomst falder til 5000 kroner om måneden?

Tillad mig at afklare nogle misforståelser:
Det er ikke korrekt, at I ikke er vidende om, at brevet med oplæg til lønforhandlinger bliver sendt ud. Vi orienterer per telefon prorektor Lars Poulsen om, at brevet bliver sendt ud.

Du har aldrig givet udtryk for, at de kommunikationsstuderende skulle søge praktik efter samme model som de journaliststuderende. Du har heller ikke sagt, at praktikken for de to skal ligne hinanden. Det er jeg overbevist om, er sandt. Men det har vi altså heller aldrig gjort. Vi har blot forsøgt at sikre dem en ordentlig løn. Hvordan har du fået det indtryk, at vi har gjort andet?

Her er ikke tale om en ”fagpolitisk kamp,” sådan som du giver udtryk for. Der er tale om, at vi hos KaJ og DJ har et møde med de studerende, der er medlemmer af KaJ, hvor vi snakker om løn. Her spørger vi de studerende, hvad de selv mener, er en ordentlig løn for deres arbejdskraft. Det er på den baggrund, vi sender brevet ud. Derfor mener jeg ikke, det er rimeligt at skyde os i skoene, at vi skubber til forventningerne hos de studerende. Ej heller synes jeg det er rimeligt, at du kontakter praktikstederne og fortæller dem, de skal betragte brevet som ”spam.”

Fremover håber jeg, at du og jeg kan tale ordentligt til hinanden, og at der igen bliver talt ordentligt til medlemmer af KaJ’s bestyrelse, der bruger deres fritid på at hjælpe deres medstuderende, når vi har kontakt med jer i rektoratet. Det er vigtigt, at vi kan få gang i en konstruktiv dialog, så vi sammen kan hjælpe de studerende og sikre, at de går på en god uddannelse.
Held og lykke med at finde de sidste praktikpladser i samarbejde med de studerende.
Jeg håber, vi kan finde en ordning for de kommende årgange af kommunikationsstuderende, der kan sikre dem alle en praktikplads på ordentlige vilkår.

Venlig hilsen Mathias
Fremhævet af Journalisten
Christopher Bering Baden, næstformand for KaJ
26.11.13 08:34
Lige en enkelt opklarende
Lige en enkelt opklarende ting til Mathias' ellers fine indlæg: Vi har ikke orienteret ledelsen om, at brevet bliver sendt ud på forhånd. Men jeg ringer til Lars Poulsen dagen efter, vi har sendt det ud, blandt andet for at orientere ham om, at vi fra KaJ og DJ har sendt et brev ud til praktikstederne.

Og så vil jeg også lige understrege, hvilken forskel der er på at være SU-berettiget og på at få løn "svarende til SU-niveau":

Langt de færreste SU-studerende kan leve for SU'ens 5.600 kr. før skat (ca 5.000 efter skat). Derfor har mange SU-studerende heldigvis overskud til at have et studiejob ved siden af, som kan give et par tusinde kroner ekstra udbetalt om måneden. Og har man ikke overskud eller mulighed for at få et studiejob, så kan man jo også tage SU-lån. Jovist; det er penge, der skal betales tilbage, men ikke desto mindre er det 3.000. kr. ekstra udbetalt hver måned.

Mit gæt er, at langt de færreste har overskud til både at være i praktik og samtidig have et studiejob ved siden af. Det tror jeg heller ikke, praktikstederne ville synes var særlig fedt.

Og her er det simple regnestykke så: For at få 8.000 kr. (SU efter skat + SU-lån) udbetalt hver måned, så skal man altså tjene cirka 10.500 kr. før skat.

Jeg mener derfor ikke, man kan kalde en løn på 5.000 kr. før skat for "svarende til SU-niveau". Hvis man skal have løn, så det svarer til SU, så skal man i virkeligheden have over det dobbelte udbetalt.

Det savner jeg, at ledelsen på DMJX har forståelse for.
Fremhævet af Journalisten
Jens Otto Kjær Hansen
26.11.13 12:51
Journalisten.dk skriver, at
Journalisten.dk skriver, at 23 ud af 39 ved ansøgningsperioden ikke har fået plads. Det kunne også beskrives anderledes, men helt faktuelt: Ved ansøgningsperiodens udløb var der 16, der endnu ikke har indgået praktikaftale, og 15 opslåede, ubesatte praktikpladser (og i dag 11 og 11, se nederst i denne tekst).

Praktikpladstildelingen er ikke noget højskolen styrer, så vi ved ikke præcist, hvorfor billedet er sådan. Vi antager, at nogle prøver selv at skaffe sig en praktikplads ad anden vej for at få noget, der bedre matcher deres indholdsmæssige, geografiske eller andre prioriteter bedre, og så først vil tage en af de ubesatte pladser, hvis dette ikke lykkes.

På samme måde oplever vi nogle gange, at der, når journalisternes ”panikdag” er ovre, er både ubesatte pladser og praktikanter, der ikke indgik en praktikaftale. Heller ikke der er skolen en del af den enkelte aftale.

Men det er gætteri, da processen som sagt ikke styres af højskolen. Vi formidler praktikopslag - under visse betingelser, hvilket jeg vender tilbage til – og så søger de studerende selv. Så længe der er nogenlunde balance mellem antal ubesatte pladser og antal praktiksøgende studerende, må vi forvente, at det går på plads, inden praktiktiden starter.

Per Lysholt Hansen bruger, mod bedre vidende, udtryk som at ”skolen har for at skaffe flere pladser skruet lønkravet helt ned på 5.000 kroner”, ”besluttet at en løn svarende til 5000 kr. om måneden vil være acceptabel” etc. Skolen kan ikke, har aldrig kunnet, og kommer aldrig til at stille lønkrav eller overhovedet på det punkt blande sig i praktikaftalen.

Vi har besluttet – og fortalt Per Lysholt Hansen – at højskolen ikke vil videreformidle praktiktilbud, hvor den tilbudte løn ligger under SU-niveau (som i 2014 er 5.839 kr.) Det samme har vi sagt i mundtlig kontakt med virksomheder. Både på skrift og i kontakt med virksomheder har vi anbefalet, at man betaler mere, da SU må betragtes som noget nær eksistensminimum.

Der er ikke noget at sige til, at de studerende på uddannelsen finder situationen vanskelig. Det er en usædvanlig situation med lønnet praktik på et område, hvor der i mange tilfælde er tale om virksomheder i segmenter, der ikke er en del af det kollektive aftalesystem.

Skolen har ikke søgt at fremstille det, som om der var tale om en model med en fastlagt praktikløn på et bestemt niveau. Men jeg kan være bange for, at andre har været med til at skabe forventninger, som virkeligheden slet ikke kan leve op til, og som man sagtens kan forstå, at nogle studerende griber og bygger forståelsen af situationen på. Det har ikke just mindsket den forståelige frustration.

Ved planlægningen og starten af uddannelsen tydede intet i vores kontakt med aftagervirksomhederne på, at praktikløn ville blive det store problem. At det ikke er gået så nemt som ventet, peger på to mulige udviklinger:

Den ene, at det i løbet af de første år vil rette sig, når virksomhederne får erfaringer med vores 6. semesters kommunikationspraktikanter, så et anstændigt niveau bliver normen – om end sandsynligvis aldrig i nærheden af journalistpraktikantlønnen.

Den anden, at vi ændrer uddannelsen, så der kun bliver tale om SU-praktik, og vores studerende dermed bliver stillet lige i konkurrencen med de praktikanter fra universiteternes kandidatuddannelser, som typisk også søger praktikjobs i samme type virksomheder.

Den sidstnævnte vej synes vi dog kun bør betrædes, hvis vi er meget sikre på, at de nuværende udfordringer er andet end startvanskeligheder.

Lige nu er det vigtigste, at de sidste 11 studerende, der pr. 26. november endnu ikke har indgået en praktikaftale, får fundet sig en praktikplads, som de finder attraktiv, inden praktikken starter den 1. februar 2014, og ellers slår sig til tåls med en af de 11 ledige, ubesatte praktikpladser. Vi tror fortsat, at det vil ende med at gå op.

Til Mathias, der skriver direkte til mig i sin kommentar: Jeg svarer dig gerne i fuld offentlighed på, hvad der ikke er besvaret gennem ovenstående – men tror, det vil være mere givende at mødes med dig og efter din vurdering også dine medstuderende for at drøfte både situationen og håndteringen af den.
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen