”Det er Meldgaard!” lyder det skrattende i røret.

Ingen grund til at spilde tiden med et fornavn. Det er selvfølgelig Knud Meldgaard i egen høje person, der er i den anden ende. Ingen ringere.

”Jeg skal lige have høretelefoner i. Som gammel tv-studievært har jeg det bedst med en øresnegl i øret, så der altid er nogen, der kan skælde mig ud.”

På dette meget tidlige tidspunkt i historien kan du potentielt tænke to ting.

Den ene ting: ”Haha. Knud Meldgaard. Det er jo ham den sjove fra coronapressemøderne i habit med langt, krøllet hår og et par skarpe briller. Det er ham, der på Twitter bliver kaldt ”dansk journalistiks sidste gentleman”, og om hvem René Fredensborg i en X-Factor-anmeldelse af pressemøderne for Ekstra Bladet har skrevet, at ”Han stjæler rampelyset i et ellers tamt og forudsigeligt show. Han ligner den helt, vi ikke vidste, vi havde brug for”.

Watch and learn grønskollinger! Dansk journalistiks sidste gentleman er stemplet ind på den store scene. pic.twitter.com/lQguJY7ptt

— Dkpolmemes (@dkpolmemes2) March 26, 2020

Den anden ting kan være: ”Hvad pokker snakker I om, og hvem dælen er Knud Meldgaard?”

Det er det sidste, vi her vil forsøge at give svaret på.

”Nu stempler Knud Meldgaard ind”

”Det har været et par surrealistiske dage. Det er fuldstændigt sindssygt, som hele landet er gået grassat, bare fordi jeg passer mit arbejde og deltager i de pressemøder, jeg finder nødvendige.”

Vi starter i nutid.

Knud Meldgaard er 74 år og ansv. redaktør på flere udgivelser, blandt andet magasinet Transeuropa.

Han er i løbet af kort tid blevet en sensation på internettet – i internetjargon det, man kalder et meme – fordi han møder op til pressemøderne om coronavirus med statsminister Mette Frederiksen ulasteligt klædt i et dobbeltradet jakkesæt og stiller spørgsmål til myndighedernes håndtering af situationen.

Han er selv klar over sin nuværende berømmelse.

”Jeg er ikke selv på sociale medier, men jeg har en søn, der holder øje med det for mig og sender det, der bliver skrevet om mig. Jeg kunne se, at Mads Brügger den anden dag delte et billede af mig og skrev: ”Nu stempler Knud Meldgaard ind”. Jeg bliver jo stolt og glad,” siger han.

Så stemplede Knud Meldgaard fra magasinet Transeuropa ind. #dkmedier ? pic.twitter.com/wsxWY6Bjpm

— Mads Brügger (@MBrgger) March 17, 2020

”Nogle har også lavet en actionmand, og hold nu kæft, jeg bliver tilbudt fisse og kaffestel, det er rablende sindssygt. Jeg siger nej til det meste. Jeg har også læst det, René Fredensborg skriver i sin artikel på Ekstra Bladet, og jeg er jo nødt til at give ham ret. Ikke fordi han roser mig, men det er lidt slapt på pressemøderne. Der er ikke noget skud i det. Ikke nogen, der tør udfordre.”

Knud Meldgaard har været en del af mediebranchen, siden han blev ansat på Den Socialdemokratiske Presse i 1967, hvor han arbejdede med annoncetillæg og reklamer. Og han har siden da i den grad gjort sig sine erfaringer med pressemøder og skarpe spørgsmål. Han har også gjort sig sine erfaringer med mad. Især bearnaise.

Falleret restaurationskonge

Knud Meldgaard er ikke journalist. Det er meget vigtigt. Hvis du kalder ham journalist, vil han irettesætte dig og bede dig kalde ham redaktør i stedet for.

”For mange år siden fortalte mine gode venner Jan Stage og Lasse Ellegaard mig på Palæbar, at jeg ikke skulle bryde mig om at blive kaldt journalist. ”Knud Meldgaard, han er redaktør, for det kan enhver, der udgiver et kirkeblad på fire sider, kalde sig.” Journalist, det var forbeholdt dem, der var uddannet som det,” siger han og tilføjer:

”Jeg har også for vane at blive beskyldt for at være docerende, moraliserende, bedrevidende, arrogant og en intellektuel blærerøv. Når jeg hører det, nikker jeg svimende, for så har man fattet min natur.”

Knud Meldgaard

”Jeg har ingen uddannelse. Overhovedet.”

Faktisk trådte Knud Meldgaard sine første arbejdsskridt et helt andet sted end i medieverdenen.

”Jeg kom i lære som kok og tjener i 1961. Hele min familie er en del af restaurationsbranchen. Jeg har ejet to hoteller og fire restauranter. Det kunne jeg skrive en bog om, men jeg vil lade være, for ellers ville jeg komme i spjældet,” siger han og fortæller, at han for nylig ved et stort arrangement på D’Angleterre fik en hædersbevisning fra en fransk, gastronomisk loge for sit virke i branchen – det samme gjorde ingen ringere end Søren Gericke, en af den danske madscenes absolut største legender.

”Jeg kan stege en okse og lave en bearnaise, og jeg ved, hvordan mad skal smage.”

Til tider har Knud Meldgaard ifølge ham selv tjent millioner i restaurationsbranchen – for derefter at fyre dem af igen, blandt andet på sin kærlighed til medier.

”Så starter jeg et blad. Mine venner har sagt: ”Knud, hold nu op for helvede”. Men det er skidesjovt.”

I løbet af årene har han stået i spidsen for flymagasinet Jettime for Sterling, han har i 30 år været redaktør på bladet Levnedsmiddel og Fødevaremagasinet og været involveret i et utal af andre mindre blade.

I dag lever han af sin pension og freelancelønninger for sine tre-fire redaktørjobs.

”Og dem bruger jeg på rejser og en god julefrokost.”

Hans hjerte brænder nu, som i alle årene, mest for at lave medier – ikke restaurationsverdenen.

”Jeg bliver aldrig træt af det.”

Men Knud, hvor kommer den interesse fra?

”Nu kan jeg høre, at jeg taler med en ung mand. Da jeg blev ansat i 1967, fik jeg hurtigt tryksværte på fingrene og lærte lugten af varm bly at kende. Du har aldrig været i et maskinsætteri, mens kogende bly dryssede ned. Eller er gået ind i et håndsætteri, hvor man kun kunne komme ind, hvis man havde fire bajere i hånden,” siger Knud Meldgaard.

”For mig er aviser noget, man har i hånden, og man kan for tiden også tørre sig i røven med dem, fordi der ikke er noget toiletpapir. Jeg blev grebet af det. Jeg kan lide at være der, hvor det sker. Nu er jeg 74 år, så det er the rest of my fucking life.”

Moraliserende, bedrevidende og intellektuel blærerøv

Knud Meldgaard er en person, man nok vil beskrive som værende i yderkanten af mediebranchen.

Han har ikke haft sin gang på de store dagblade, og han er heller ikke fast inventar i korpset af reportere på Christiansborg.

”Jeg må tilstå, at jeg ikke aner, hvem han er. Han hører i hvert fald ikke til Borgens faste inventar,” lyder det fra Altingets mest garvede politiske analytiker, Erik Holstein, da vi spørger ham, om han kender ham.

DR’s politiske analytiker Jens Ringberg kan til gengæld godt huske Knud Meldgaard og har også kunnet genkende ham, da han begyndte at dukke op på Statsministeriets coronapressemøder.

”Jeg har set ham i Publicistklubben og til andre arrangementer. Han er ikke medlem af Folketingets presseloge, men jeg hilser på ham, når jeg ser ham,” siger Jens Ringberg.

”Knud er enormt høflig og beleven. Og jeg synes, det er helt fint, han er med på pressemøderne. Hvis han har vigtige spørgsmål på vegne af sine læsere, så er det godt, han kan komme og stille dem,” siger han.

Selv ville Knud Meldgaard nok være enig i beskrivelsen af sig som beleven. Men det er langtfra det eneste, han har hørt om sig selv.

”Jeg har også for vane at blive beskyldt for at være docerende, moraliserende, bedrevidende, arrogant og en intellektuel blærerøv. Når jeg hører det, nikker jeg svimende, for så har man fattet min natur.”

Beskrivelsen af ham som i yderkanten af mediebranchen vil han måske til gengæld ikke være helt enig i.

”Jeg har kendt Mikael Bertelsen, siden han pissede i bukserne, og hvis man spurgte ham, ville han fortælle, at jeg i sin tid også hjalp ham med hans ansøgning, der fik ham ind hos DR.” (Journalisten har sendt Mikael Bertelsen en sms og spurgt. Han svarer, at Knud Meldgaard ”var en del af et hårdt crew omkring min far”, og at Knud Meldgaard stak ham jobopslaget til jobbet – men dog ikke hjalp med selve ansøgningen).

Men hvad får Knud Meldgaard, ud over internetberømmelse, ud af at komme på coronapressemøderne?

”Mette Frederiksen fortæller ikke på forhånd, hvem der er med på pressemøderne. Men hvis transportminister Benny Engelbrecht er der, vil jeg meget gerne være der, fordi det er relevant for magasinet Transeuropa,” siger Knud Meldgaard, der fortæller, at han gerne vil beskrive, hvad krisen betyder for eksempelvis transporten og samarbejdet i EU.

Samtidig fortæller han, at han de seneste par dage også har fået 40 nye tilmeldinger til Transeuropa.

Jeg kunne ikke drømme om, som nogle af mine kolleger gør, at møde op med en radise i røven, hullede sko og en fedtet T-shirt.

Knud Meldgaard

”Det kalder jeg at vælte ind i min lille verden. Jeg når nok seks-otte tusind daglige læsere,” siger han.

Knud, jeg kunne godt tænke mig at spørge dig: Hvordan stiller man et godt spørgsmål på de her pressemøder?

”Man gør det ved at forberede sig. Jeg kan lynhurtigt stille et spørgsmål ud fra det, statsministeren eller en anden har sagt. Men sker der ikke noget, så har jeg altid to spørgsmål med.”

En radise i røven

Imens vi taler sammen i løbet af torsdag formiddag, fortæller Knud Meldgaard, at han går rundt i sin morgenkåbe i sin ”bohemelejlighed” på 5. sal på Nørrebro. Han kigger ud og ser solskinnet ramme Nørrebroparken under sig, undrer sig over det ”gedemarked”, han er blevet en del af, og han savner sin normale virkelighed – ligesom mange andre danskere gør.

For tiden har han god tid til at gøre rent og støvsuge, så lige nu er lejligheden nydelig og ren og fyldt med friske blomster, beretter han.

Det er det, han laver, når han ikke skriver eller går til pressemøder i Statsministeriet.

Normalt rejser han en uge om måneden – han nyder især at tage til London, Madrid eller Paris for at besigtige nogle af verdens største kunstudstillinger. Han besøger normalt også i hvert fald to muséer om ugen, og han bruger meget tid på at skrive anmeldelser til kulturmagasinet Omnibus, der er den af de udgivelser, han står i spidsen for, der er hans hjerte nærmest.

”Lige nu kan jeg ikke komme ud, og jeg arbejder hjemmefra. Så jeg ville ønske, nogen kom og besøgte mig. Det er jeg jo vant til,” siger han.

Senere torsdag får Knud Meldgaard faktisk besøg. Maya Tekeli fra det tidligere Radio24syv-program ’Det Lille Mememageri’ kommer forbi for at lave et portrætinterview med ham til en særudsendelse, hvor programmet genopstår.

”Se på ham. Han er fantastisk. En superstjerne. Han er indiskutabelt fascinerende. Han ville gøre sig så godt i en tegneserie, han ligner jo en Tintin-karakter. Jeg glæder mig helt vildt,” siger Maya Tekeli.

Det er hende, der står bag den actionmand-figur, der er blevet lavet af ham. Knud Meldgaard glæder sig også til interviewet.

Merch til programmet er ude nu – SEND EN DM og få din helt egen verdensmand med i seng #KnudMeldgaard #dkmedier #dkpol pic.twitter.com/o7AZa40yVo

— Mememageriet (@DetLille) March 24, 2020

”Men det er jo ikke sådan, at vi skal kysse. Hun har sit optageudstyr med, og så sidder vi på god afstand af hinanden.”

Og nå ja. Vi glemte næsten det mest centrale. Hvorfor er det, det egentlig er så vigtigt med det jakkesæt?

”Jeg har stor respekt for Statsministeriet som institution og for Mette Frederiksen. Hun gør et godt arbejde. Jeg kunne ikke drømme om, som nogle af mine kolleger gør, at møde op med en radise i røven, hullede sko og en fedtet T-shirt.”

 

Mikael Bertelsens anekdote om Knud Meldgaard

”Jeg husker det sådan her: Jeg mødte Knud Meldgaard som ung dreng, fordi han var en del af et hårdt crew omkring min far. De slog deres folder på Dødsruten, som værtshusene i København K blev kaldt i 80’erne, og ud over Meldgaard bestod entouraget af digteren F.P. Jac, Skagens-maleren Poul Winter, museumsinspektør Knud Voss m.fl.

En dag, da jeg skulle hente min far hjem fra Bobi Bar, sad Knud Meldgaard med Ekstra Bladet og rev en stillingsannonce ud af avisen og stoppede den i lommen på mig og sagde: ”Det er lige noget for dig knægt”.

På det tidspunkt havde jeg lavet nogle freelanceinterviews på Børneradio, men her var der tale om et rigtigt job som studievært på Ungdomsredaktionen i B&U. Jeg vil ikke sige, Knud Meldgaard hjalp mig med ansøgningen, men det er rigtigt, at han gjorde mig opmærksom på opslaget.

Jeg har også set ham lære Søren Fauli, hvordan man skærer en lammekølle, for ud over at være redaktør var Meldgaard også kok og restauratør!!! Så han har overlevet de to hårdeste og mest livsfarlige brancher.

Det er en fornøjelse at se, han stadig er en dressman af Guds nåde.

PS. Du må love at beholde det i hans citat med, at han har kendt mig, siden jeg pissede i bukserne.”