X-factor har for længst overtrumfet Melodi Grand Prix som mediebegivenhed. Vi dækker den som en landskamp – næsten som et folketingsvalg, siger Christina Pedersen fra B.T.
Der står 94 navne på DR's presseakkrediteringsliste ved fredag aftens X-factor-finale i Parken. Således overhaler X-factor klart Melodi Grand Prix'et hvad angår pressedækning. Her var der 82 på listen, hvoraf 15-20 var ikke-professionelle, der dækkes begivenheden som repræsentanter for fan-sites, oplyser DR.
B.T. sender fredag aften en 10 mand stor delegation ud på Østerbro for at dække X-factor finalen. Det er dobbelt så mange, som avisen sætter af til dækning af Melodi Grand Prix'et.
En af dem er journalist Christina Pedersen, der nu dækker X-faktor for fjerde gang.
»X-factor har 2 millioner seere, der alle ligger lige i B.T.s målgruppe. Så for os er det er en satsning, ligesom dækningen af en vigtig fodboldlandskamp eller næsten som et folketingsvalg. Målsætningen for os er at vinde dækningen i den konkurrence, der er med de andre medier«, fortæller hun.
Kampen om dækningen vinder man ifølge Christina Pedersen ved at være brede og tage stoffet seriøst.
»Man skal gå til stoffet præcist som hvis man er politisk reporter eller sportsjournalist. Personligt synes jeg, personhistorierne er det bedste – hvorfor tør Sarah i en alder af 15 år springe ud som lesbisk, og hvorfor kan Blachmann sidde på direkte tv og tillade sig hvad som helst? Og så må man have de bedste historier omkring det, der sker efter showet, lige fra at nogle har været syge til at dommerne skændes i kulissen. Det er det, de 2 millioner seere gerne vil gå ind og læse om bagefter på nettet,« fortæller Christina Pedersen.
Hun regner selv med at skulle løbe frem og tilbage mellem presserummet og selve koncertområdet for at lave stemningsreportager, og så skal hun stå klar efter showet, når deltagerne kommer ind i presserummet til interviews.
Hun glæder sig over, at DR har forbedret netop de muligheder, efter at Journalisten skrev om de dårlige arbejdsbetingelser, som journalisterne oplevede under dækningen af Melodi Grand Prix'et.
En af de store historier i årets X-factor har været de personlige gnidninger mellem dommerne – især Pernille Rosendahl og Thomas Blachmann. Journalisterne har ikke adgang til backstage-området, men det plejer at være muligt at kunne fortælle læserne om de personlige reaktioner og kontroverser alligevel.
»Det var nemmere i DR-byen, men når vi går mellem presserum og plænen, så kan vi se ned til backstage-området, og så har vi også kilder, der kan fortælle lidt om, hvad der foregår. Og når de så kommer ind i presserummet er stemningen som regel stadig lidt høj, hvis de for eksempel har været oppe og skændes,« fortæller Christina Pedersen.
For hende er X-factor finalen kulminationen af tre måneders forløb.
»Efter tre måneders dækning er det en forløsning, når finalen komme. Og så er det jo spændende at dække noget, som så mange mennesker er en del af – der vil måske være 2,5 millioner, der ser det.«
X-factor har vokset sig til den største underholdningsbegivenhed herhjemme. B.T.s underholdsningsredaktør Lars Westh Jakobsen vurderer, at det især var sidste år, at programmet sprængte lydmuren i forholdt til seer- og læserinteresse. Men han fornemmer også, at kurven er knækket for programmets popularitet.
»Vi kan se på nettet og avissalg at den ikke er helt så højt oppe at ringe som sidste år. Thomas Blachmanns tilbagekomst gør, at vi stadig kan skrive interessante historier, ellers havde det været endnu et trin ned af stigen,« siger Lars Westh Jakobsen.
Han tror det lettere dalende interesse skyldes en vis mæthed, og så at det kunstneriske niveau ikke har været helt så højt i år. Hvor længe programmet vil fortsætte fremover, at han usikker på.
»DR har jo ikke rigtig noget at putte i stedet. Og man skal virkelig have is i maven for at droppe et program der samler 2 millioner seere.«
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Ærgerligt at DR ikke kan finde på noget bedre at bruge sendetiden på. Hele programmet emmer af discount. At sådan en ligegyldig person som Thomas Blachmann skal præsenteres som en orakel, skriger om åndelig fattigdom og tomgangs musik. Der er bare ikke noget ved det. ligemeget hvor meget forskræp og efteranalyse programmet får. Det er virkelig at give folk stene for brød.