”I medarbejderforeningen på B.T. er vi vrede over den behandling, som de ansatte er blevet udsat for.”

Sådan indleder medarbejderne på B.T. en kritisk udtalelse til Berlingske Medias koncernchef, Anders Krab-Johansen, efter at det er blevet meldt ud, at B.T’s storbysatsninger bliver fortid. Det sker bare 10 måneder efter, at redaktionerne blev åbnet med 32 medarbejdere.

”Der mangler en helt grundlæggende respekt for, at det er mennesker, vi har med at gøre, og ikke bare tal i et regneark. Der er åbenlyst blevet lovet for meget, når så mange personer sidder tilbage med en opfattelse af, at de var en del af et projekt, der havde en meget længere tidshorisont,” fortsætter brevet.

Storby-redaktionerne var slået stort op, og Anders Krab-Johansen kaldte dem ved lanceringen for den ’formentlig største satsning i den danske medieverden i mange år’.

Men i sidste uge blev det altså meldt ud, at de sidste 10 medarbejdere fra redaktionerne er varslet fyret.

”De journalister, der tog chancen og sprang med ombord, bliver hældt ud. Det er folk, der har sagt faste job op for at arbejde for B.T. i troen på projektet. I skrivende stund arbejdes der stadig for at redde et par stillinger, men det ændrer ikke på, at langt de fleste i slutningen af denne uge vil stå med en fyreseddel i hånden,” skriver medarbejderne i brevet.

Faglig strid i starten

Det er ikke kun ved city-redaktionernes endeligt, at ansættelsesforholdene og arbejdsvilkårene på redaktionen vækker kritik.

Allerede i efteråret udløste omfanget af løstansatte på lokalredaktionerne faglig strid. Kun halvdelen af de nyansatte var fuldtidsansatte, mens resten var hyret på vikariater eller som tilkaldevikarer med lovning om noget nær fuld tid.

I december meddelte Michael Dyrby, daværende chefredaktør på B.T., at projektet var kommet flyvende fra start. Men der skulle justeringer til, eftersom læserne ikke loggede ind og tegnede abonnement, som ellers skulle være forretningen i storby-satsningen. Kort efter var Michael Dyrby fortid på B.T. efter sin håndtering af kritikken rettet mod ham i forbindelse med dokumentaren ’MeToo: Sexisme bag skærmen’ om sexisme på TV 2.

Jonas Kuld Rathje blev konstitueret som ansvarshavende chefredaktør. En post, som Pernille Holbøll overtog i maj.

I slutningen af maj fik de løstansatte på city-redaktionerne så at vide, at de ikke vil blive forlænget, når deres kontrakter udløber i den kommende tid. De udgjorde omkring halvdelen af redaktionerne.

Da Pernille Holbøll så i sidste uge præsenterede den nye retning for B.T., der skal være 100 procent digital fra årsskiftet, blev city-satsningen samtidig lagt helt i graven og de resterende 10 medarbejdere varslet fyret.

”Satsninger kan gå galt. Det ved vi. Men når det sker, tager man ansvar. Det oplever vi ikke, ledelsen har gjort i tide. Det seneste halve år har mennesker gået rundt i uvished om deres fremtid. De er så at sige blevet holdt ud i strakt arm,” skriver medarbejderne til Anders Krab-Johansen.

”Vi er fortsat yderst forundrede over, hvordan en så stor millionsatsning har kunnet fejle så fuldstændigt. Hvordan har ledelsen kunnet ramme så fuldstændigt ved siden af, da planerne blev lagt?,” tilføjes det.

Abe-udtalelse har slået hak i tillid

Det er ikke kun håndteringen af city-redaktionerne, som B.T.’s medarbejdere er frustrerede over.

Under sagen om Michael Dyrby, hvor chefredaktøren var gået i flyverskjul, lækkede flere medarbejdere på B.T. oplysninger om et personalemøde til Ekstra Bladet.

Det fik Anders Krab-Johansen til at udtale, at ’en eller anden abe inde på B.T.’ havde lækket oplysninger fra et internt møde.

Den udtalelse fra koncernchefen sidder stadig i medarbejderne.

”Medarbejdernes tillid til administrerende direktør Anders Krab-Johansen har også lidt et knæk, da han ved gentagne lejligheder har omtalt os som ’Tosser’ og ’Aber’, hvilket på ingen måde er en rimelig tone fra en øverste chef til sine medarbejdere. Vi må som minimum forvente, at ’god tone overholdes’, for at citere en linje fra redaktørerklæringen,” står der i brevet fra medarbejderforeningen.

Den udtalelse har Anders Krab-Johansen beklaget, og han understreger over for Journalisten, at han ikke skulle have udtalt sig sådan:

”Jeg er rigtig ked af, at nogen er blevet stødt over det. Udtalelsen faldt i B.T.-programmet ’Det, vi taler om’ og handlede om, at jeg faktisk var rigtig ked af, at den fortrolighed, der er i huset, når vi taler om svære ting, var blevet brudt. Det gør det rigtig svært at have åben dialog i et hus, hvis man ikke kan tale direkte sammen.”

”Jeg har én gang beklaget, at jeg brugte ordet abe. Det skulle jeg ikke have gjort.”

Men Anders, du er topchef i en medievirksomhed. Hvordan falder det dig overhovedet ind at sige det i første omgang?

”Jeg var rimeligt oprørt over, at der blev lækket oplysninger fra et fortroligt rum. Jeg ved jo ikke, hvem det er, og kunne ikke sætte navn på, så sagde jeg det i stedet for. Det skulle jeg ikke have gjort.”

Hvad kan du gøre for at genoprette tilliden?

”Tillid opstår jo over tid, så det er … Vi taler jo sammen løbende.”

Ked af, at det ikke fløj

Anders Krab-Johansen siger samtidig, at han er ked af, at ’B.T.’s cityprojekt ikke fløj, som vi havde håbet på’.

”Det havde vi alle håbet på,” siger han.

Der bliver beskrevet i brevet, at der mangler en grundlæggende respekt for, at det er mennesker og ikke regneark på de redaktioner. Har I lovet for meget, da I startede projektet op?

”I vores hus er det chefredaktørerne, der har ansvar for medarbejderne på redaktionerne. Men fra starten blev det lagt op som et projekt, vi troede på. Og det er derfor vigtigt, at folk forstår, at det var set som et vigtigt projekt med rigtige journalister og en rigtig satsning. Det var lavet som en blanding af fastansættelser og kortvarige ansættelser. Vi var usikre på, hvor meget det kunne bære.”

Allerede i december siger Dyrby, at det er kommet flyvende fra start, men at der skal laves justeringer, fordi folk ikke logger ind, og der ikke er abonnenter nok. Har I været gode nok til at justere forretningsmodellen, alt efter hvordan virkeligheden så ud?

”Når det gælder, hvad chefredaktørerne har sagt, og hvordan de gør tingene, så skal du snakke med chefredaktørerne om det. Det er selvfølgelig Michael Dyrby og Jonas Kuld Rathje på det tidspunkt.”

Så med den situation, som B.T. stod i i december og januar, der er ikke noget, der ryger over på din tallerken?

”Ikke i forhold til håndtering af medarbejdere. Jeg kan konstatere, at salget ikke går, som det skal.”

Var der noget, du kunne have gjort, da B.T. skiftede chefredaktør og de ude på city-redaktionerne var frustrerede over, hvad fremtiden bød for dem?

”Der er helt klart noget, der er gået galt i kommunikationen internt på B.T. mellem ledelsen og medarbejdere. Jeg tror ikke, at det er passende, at jeg som koncernchef er direkte agerende i interne redaktionelle forhold.”

Håber på mere respekt

B.T.’s medarbejderforening slutter brevet med at skrive, at det er håbet, at Berlingske Medias ledelse tager kritikken til efterretning:

”Så vi fremover oplever mere respekt om medarbejderne, og at B.T.’s nye chefredaktør, Pernille Holbøll, kan bruge erfaringerne og kritikken fra satsningen, der er fra før hendes tid, til at arbejde med fremtidige af slagsen, så vi ikke ender i en lignende situation igen.”

Anders Krab-Johansen anerkender, at det seneste år har været turbulent for medarbejderne:

”Jeg er ked af den periode, vi har været igennem, som har været vanskelig for B.T.. Jeg er glad for, at vi har fået en ny chefredaktør på plads, og at vi har fået klarhed om strategien. Det giver noget arbejdsro til at gøre det, der er vigtigt for B.T., og det er at lave journalistik.”